6. The approach for identifying the appropriate historical period

Med henblik på at vælge en historisk periode til kalibreringsformål skal institutter formulere en metodologi til identifikation af en stressperiode, der er relevant for deres aktuelle porteføljer, på baggrund af en af følgende to måder:

• i. skønsbaserede metoder, eller
• ii. formulariske metoder.

En skønsbaseret metode er en metode, som ikke anvender en detaljeret kvantitativ analyse til at identificere den nøjagtige periode, der skal bruges til kalibrering, men som snarere er baseret på en grundig analyse af de risici, der er iboende i et instituts aktuelle portefølje og tidligere stressperioder vedrørende disse risikofaktorer. Når denne skønsbaserede metode anvendes af institutter, skal den omfatte kvantitative analyseelementer.

En formularisk metode er derimod en metode, som ud over et ekspertskøn anvender en mere systematisk kvantitativ analyse til at identificere den historiske periode, der repræsenterer signifikant stress for et instituts aktuelle portefølje. Denne mere systematiske metode kan anvendes på en række måder:

• i. En risikofaktorbaseret metode: et institut identificerer et begrænset antal risikofaktorer, som anses for at være en relevant proxy for værdiudviklingen af dets portefølje. De historiske data for disse risikofaktorer kan dernæst analyseres fuldt ud for at identificere den største stressperiode (f.eks. via identifikation af perioden med den højeste volatilitet af risikofaktorer) inden for vinduet for de historiske data.
• ii. En VaR-baseret metode: den historiske periode identificeres ved at køre enten den komplette VaR-model eller en approksimering over en historisk periode for at identificere den 12-måneders periode, som giver det højeste mål for den aktuelle portefølje.

Denne metode skal anvendes for at fastsætte en historisk periode, som ville give et konservativt kapitalresultat snarere end blot at vælge perioden med den højeste volatilitet.

Mens begge metoder kan bruges af institutter, skal den formulariske metode så vidt muligt foretrækkes til identifikation af den historiske periode.

Institutter kan også kombinere de to ovennævnte metoder til at begrænse beregningsbyrden ved den formulariske metode. Dette kan gøres ved at bruge den skønsbaserede metode til at begrænse de perioder for de historiske data, der skal overvejes ved den formulariske metode.

Uanset hvilken metode, der bruges, skal institutter fremlægge dokumentation for, at stressperioden er relevant for deres aktuelle portefølje, og at de har overvejet en række potentielle historiske perioder i deres analyser. Der skal også være krav om, at institutterne skal dokumentere, at den portefølje, hvorpå identifikationen af stressperioderne baseres, er repræsentativ for instituttets aktuelle portefølje, f.eks. ved at anvende metoden til at identificere stressperioden for andre typiske eller tidligere porteføljer. Som eksempel kan nævnes, at for mange porteføljer ville en 12-måneders periode med væsentlige tab i 2007/2008 være tilstrækkelig til at afspejle en periode med sådan stress, men derudover bør andre perioder, der er relevante for den aktuelle portefølje, også overvejes af institutter.

Under alle omstændigheder bør der ikke anvendes vægtning af historiske data ved fastsættelse af den relevante historiske periode eller ved kalibrering af modellen for VaR i stress-situationer, idet vægtning af data i en stressperiode ikke ville give en sand afspejling af de potentielle tab i stress-situationer, som ville opstå for et instituts portefølje.

Endelig kan kompetente myndigheder kræve, at institutter bruger antitetiske data ved kalibrering af modellen for VaR i stress-situationer, især når et instituts portefølje er kendetegnet ved hyppige positionsændringer.

7. Dokumentation til understøttelse af metoden til identifikation af