+4.4 Tilsynsvurdering af praksis for kreditrisiko, regnskabsmæssig behandling af forventede kredittab og kapitalgrundlag
---+139. Kompetente myndigheder skal være forvisset om, at kreditinstitutter har vedtaget og overholdt …
---+140. Når disse evalueringer foretages, kan kompetente myndigheder kræve, at kreditinstitutter skal …
---+141. Når der foretages en vurdering af de metoder, som anvendes af et kreditinstitut til at give …
---+142. Kompetente myndigheder skal gennemgå anvendelsen af praktiske foranstaltninger omtalt i afsnit …
---+143. Kompetente myndigheder kan gøre brug af arbejdet, der udføres af interne og eksterne …
---+144. Når egnetheden af niveauet for hensættelser til udlånseksponeringer vurderes som et element af …
---+145. Når de foretager deres vurderinger, skal kompetente myndigheder tage hensyn til, om et …
---+146. Når der foretages vurdering af kapitalgrundlag, skal kompetente myndigheder tage hensyn til …
---+147. Når kompetente myndigheder identificerer mangler, når de vurderer et kreditinstituts praksis …
---+148. For så vidt at manglerne i vurdering af kreditrisiko eller måling af det forventede kredittab …
|
4.4 Tilsynsvurdering af praksis for kreditrisiko, regnskabsmæssig behandling af forventede kredittab og kapitalgrundlag
4.4.1 Princip 1 — Vurdering af kreditrisikostyring Kompetente myndigheder skal periodevist evaluere effektiviteten af et kreditinstituts praksis for kreditrisiko.
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
139. Kompetente myndigheder skal være forvisset om, at kreditinstitutter har vedtaget og overholdt …
|
Kompetente myndigheder skal være forvisset om, at kreditinstitutter har vedtaget og overholdt den forsvarlige praksis for kreditrisiko, der er beskrevet i disse retningslinjer. Kompetente myndigheders evaluering skal omfatte men ikke være begrænset til, hvorvidt - a. kreditinstituttets interne kontrolfunktion for kreditrisiko er solid og omfatter alle udlånseksponeringer
- b. kvaliteten af et kreditinstituts processer og systemer til rettidigt at identificere, klassificere, overvåge og håndtere ændringer i kreditrisikoen for alle udlånseksponeringer er tilstrækkelig, og hvorvidt ledelsens erfaringsbaserede kreditvurdering tager hensyn til aktuelle forhold og fremadrettede oplysninger, herunder makroøkonomiske faktorer, og hvorvidt de er veldokumenterede
- c. kreditinstituttets processer afspejler kreditinstituttets risikovillighed på en måde, der sikrer, at udlånseksponeringer, for hvilke kreditrisikoen siden oprettelse eller erhvervelse er steget til et niveau, som overstiger kreditinstituttets risikovillighed, omgående identificeres og overvåges korrekt, og om hvorvidt skøn over hensættelse til det forventede kredittab korrekt afspejler stigningerne i kreditrisikoen for disse eksponeringer, når stigninger identificeres. Når et kreditinstitut opretter eller erhverver en udlånseksponeringer, for hvilken kreditrisikoen ved anskaffelsen overstiger instituttets risikovillighed, og som derfor udgør en undtagelse fra instituttets politik og standarder for udlån, skal kompetente myndigheder evaluere, hvorvidt instituttet har fastlagt og overholder passende processer og kontrolmekanismer for: den første identificering, kontrol, godkendelse og dokumentation af sådanne eksponeringer, rapporteringen af sådanne politikundtagelser til den daglige ledelse og, for så vidt angår individuelle væsentlige eksponeringer, til ledelsesorganet samt for en korrekt overvågning af sådanne eksponeringer efter første indregning. Kompetente myndigheder skal også evaluere, hvorvidt kreditinstituttets processer og kontrolmekanismer separat identificerer skøn over hensættelse til det forventede kredittab for eksponeringer i overensstemmelse med kreditinstituttets risikovillighed og dem for mere risikable udlånseksponeringer
- d. kreditinstituttets ledelsesorgan eller daglige ledelse regelmæssigt (f.eks. kvartalsvist eller oftere, hvis det er berettiget) får tilvejebragt passende oplysninger om kreditrisikoen for udlånseksponeringer, ændringer i kreditrisikoen, den relaterede hensættelse til det forventede kredittab og ændringer i skøn over hensættelse
- e. prognoser, der er omfattet i vurderinger og målinger af kreditrisiko, ikke kun er rimelige og dokumenterede, men at de også er i overensstemmelse med prognoser, som kreditinstituttet anvender til andre formål, og som kompetente myndigheder alle sammen får adgang til
- f. kreditinstituttets politikker og procedurer for at validere nøjagtigheden og overensstemmelsen af dets interne modeller for vurdering af kreditrisiko er solide.
|
|
140. Når disse evalueringer foretages, kan kompetente myndigheder kræve, at kreditinstitutter skal …
|
Når disse evalueringer foretages, kan kompetente myndigheder kræve, at kreditinstitutter skal tilvejebringe supplerende oplysninger, som ikke er offentliggjort, gennem almindelig tilsynsrapportering, ad hoc-rapportering eller undersøgelser på stedet. Kompetente myndigheder kan også anvende disse fremgangsmåder til at indhente supplerende oplysninger, når de foretager de evalueringer, som er nødvendige i principperne nedenfor. 4.4.2 Princip 2 — Vurdering til måling af det forventede kredittab Kompetente myndigheder skal være forvisset om, at de metoder, som anvendes af et kreditinstitut til at fastlægge regnskabshensættelser, fører til en korrekt måling af det forventede kredittab i overensstemmelse med det gældende regnskabsregelsæt.
|
|
141. Når der foretages en vurdering af de metoder, som anvendes af et kreditinstitut til at give …
|
Når der foretages en vurdering af de metoder, som anvendes af et kreditinstitut til at give skøn over hensættelser, skal kompetente myndigheder være forvisset om, at kreditinstituttet følger den politik og praksis, der er i overensstemmelse med de principper for måling af forventet kredittab, som er skitseret i disse retningslinjer, herunder men ikke begrænset til følgende: - a. De procedurer, som anvendes af et kreditinstitut til at måle forventet kredittab, og rettidig hensyntagen til kriterier som f.eks. opdaterede vurderinger af foranstaltninger til kreditrisikoreduktion (og især sikkerhedsstillelse, restrisikoen efter hensyntagen til de reducerende foranstaltninger, sammenhængen mellem den risiko og låntagers kreditværdighed og den potentielle indvirkning med hensyn til effektiviteten af beskyttelse), skøn over pengestrømme på grundlag af vurderinger af låntagerspecifikke faktorer samt aktuelle og fremtidige makroøkonomiske forhold sammen med andre relevante fremadrettede oplysninger, der påvirker den forventede sandsynlighed for tilbagebetaling med hensyn til kreditinstituttets udlånseksponeringer.
- b. Systemet og metoden til at fastlægge hensættelser, uanset om dette gøres gruppevist eller individuelt, skal være solide.
- c. De samlede hensættelser til udlånseksponeringerer skal være passende i overensstemmelse med relevante regnskabskrav og i kreditrisikoeksponeringen i kreditinstituttets portefølje.
- d. Manglende sandsynlighed for tilbagebetaling skal indregnes i den passende periode gennem hensættelser og afskrivninger.
- e. Uanset den anvendte metode til at fastlægge det forventede kredittab skal kreditinstituttets interne processer for måling af det forventede kredittab tage højde for kreditrisikoen, som kreditinstituttet har påtaget sig, og ændringer i kreditrisikoen for kreditinstituttets udlånseksponeringer.
|
|
142. Kompetente myndigheder skal gennemgå anvendelsen af praktiske foranstaltninger omtalt i afsnit …
|
Kompetente myndigheder skal gennemgå anvendelsen af praktiske foranstaltninger omtalt i afsnit 4.3 for at bestemme egnetheden af målingen af det forventede kredittab.
|
|
143. Kompetente myndigheder kan gøre brug af arbejdet, der udføres af interne og eksterne …
|
Kompetente myndigheder kan gøre brug af arbejdet, der udføres af interne og eksterne revisorer, når de reviderer et kreditinstituts vurdering af kreditrisiko og målingsfunktioner til det forventede kredittab19 . 4.4.3 Princip 3 — Vurdering af kapitalgrundlag Kompetente myndigheder skal også tage hensyn til et kreditinstituts praksis for kreditrisiko, når de vurderer et kreditinstituts overordnede kapitalgrundlag.
19 Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer vedrørende intern ledelse (GL44) og Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer vedrørende kommunikation mellem kompetente myndigheder og lovpligtige revisorer (EBA/GL/2016/05)
|
|
144. Når egnetheden af niveauet for hensættelser til udlånseksponeringer vurderes som et element af …
|
Når egnetheden af niveauet for hensættelser til udlånseksponeringer vurderes som et element af et kreditinstituts overordnede kapitalgrundlag, skal kompetente myndigheder se på deres praksis for kreditrisiko og tage højde for, at kreditinstituttets relaterede processer, metode og tilgrundliggende antagelser for det forventede kredittab kræver, at der udføres en høj grad af erfaringsbaseret kreditvurdering.
|
|
145. Når de foretager deres vurderinger, skal kompetente myndigheder tage hensyn til, om et …
|
Når de foretager deres vurderinger, skal kompetente myndigheder tage hensyn til, om et kreditinstitut har: - a. håndhævet effektive systemer og kontrolmekanismer for rettidigt at kunne identificere, måle, overvåge og kontrollere kreditrisikoniveauet, væsentlige stigninger i kreditrisikoen og kvalitetsproblemer med aktiver
- b. analyseret alle væsentlige relevante faktorer, der påvirker kreditrisikoen og sandsynligheden for tilbagebetaling med hensyn til porteføljen
- c. fastlagt en acceptabel proces for skøn over hensættelse, der som minimum opfylder de anførte principper i disse retningslinjer, herunder de relevante regnskabskrav.
|
|
146. Når der foretages vurdering af kapitalgrundlag, skal kompetente myndigheder tage hensyn til …
|
Når der foretages vurdering af kapitalgrundlag, skal kompetente myndigheder tage hensyn til, hvordan et kreditinstituts politik og praksis for regnskabsføring og vurdering af kreditrisiko påvirker målingen af kreditinstituttets aktiver samt indtjening og derfor dets kapitalposition.
|
|
147. Når kompetente myndigheder identificerer mangler, når de vurderer et kreditinstituts praksis …
|
Når kompetente myndigheder identificerer mangler, når de vurderer et kreditinstituts praksis for kreditrisiko, skal de tage hensyn til, hvordan disse mangler påvirker niveauet for rapporterede hensættelser, og hvis den samlede mængde af hensættelser ikke er passende i henhold til det gældende regnskabsregelsæt, skal den kompetente myndighed drøfte dette med kreditinstituttets daglige ledelse og ledelsesorgan samt træffe yderligere passende tilsynsmæssigt tiltag, hvis det er nødvendigt.
|
|
148. For så vidt at manglerne i vurdering af kreditrisiko eller måling af det forventede kredittab …
|
For så vidt at manglerne i vurdering af kreditrisiko eller måling af det forventede kredittab er væsentlige eller ikke afhjælpes rettidigt, skal kompetente myndigheder især overveje at pålægge yderligere kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 104 i afdeling III, kapitel 2, afsnit VII, i direktiv 2013/36/EU.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|