+4.4 Treatment of deficiencies and margin of conservatism
---+36. Institutterne bør konstatere alle mangler, der er forbundet med estimeringen af …
---+37. Med henblik på at konstatere og klassificere alle mangler omtalt i punkt 36 bør institutterne …
---+38. For at overvinde bias i risikoparameterestimater, der stammer fra konstaterede mangler omtalt i …
---+39. Institutterne bør, når det er relevant, dokumentere metoderne, som anvendes til at foretage …
---+40. Institutterne bør regelmæssigt overvåge de passende foranstaltningers hensigtsmæssighed. …
---+41. I forbindelse med kravet om at institutter bør opstille en forsigtighedsmargen ("MoC") baseret …
---+42. Den endelige forsigtighedsmargen (MoC) for et risikoparameterestimat bør afspejle estimeringens …
---+43. For at kvantificere forsigtighedsmargen (MoC) bør institutterne gøre følgende: (a) kvantificere …
---+44. I forbindelse med punkt 43(a) og for hver af kategorierne A og B kan institutterne gruppere …
---+45. Institutterne bør kvantificere den endelige forsigtighedsmargen (MoC) som summen af: (a) …
---+46. Institutterne bør opstille den endelige forsigtighedsmargen (MoC) for det bedst mulige estimat …
---+47. Institutterne bør sikre, at indvirkningen af den endelige forsigtighedsmargen (MoC) ikke fører …
---+48. Institutterne bør tage højde for den samlede indvirkning af de konstaterede mangler og den …
---+49. For hvert ratingsystem bør den anvendte forsigtighedsmargen (MoC) dokumenteres i den relevante …
---+50. Institutterne bør regelmæssigt overvåge MoC-niveauerne. Institutternes anvendelse af en …
---+51. Når MoC-niveauerne gennemgås bør institutterne sikre følgende: (a) at forsigtighedsmargenen …
---+52. Institutterne bør sikre, at de nødvendige ændringer i forsigtighedsmargenen (MoC) gennemføres …

4.4 Treatment of deficiencies and margin of conservatism

4.4.1 Identification of deficiencies

1. Oversigt

,
Titel Regulering
36. Institutterne bør konstatere alle mangler, der er forbundet med estimeringen af …

Institutterne bør konstatere alle mangler, der er forbundet med estimeringen af risikoparametre, og som fører til en bias i kvantificeringen af de parametre eller til en øget usikkerhed, der ikke tages fuldstændigt højde for i den generelle estimeringsfejl, og institutterne skal klassificere hver mangel i en af de følgende kategorier:

  • (a) kategori A: konstaterede datamæssige og metodemæssige mangler
  • (b) kategori B: relevante ændringer i udlånspolitikker, risikovillighed, indsamlingsstrategier og inddrivelsespolitikker samt alle andre kilder til yderligere usikkerhed.
37. Med henblik på at konstatere og klassificere alle mangler omtalt i punkt 36 bør institutterne …

Med henblik på at konstatere og klassificere alle mangler omtalt i punkt 36 bør institutterne tage højde for alle relevante mangler i metoder, procedurer, kontroller, data eller it-systemer, som er konstateret af kreditrisikokontrolenheden, valideringsfunktionen, den interne auditfunktion eller ved anden intern eller ekstern gennemgang, og institutterne bør analysere mindst alle de følgende potentielle kilder til yderligere usikkerhed i risikokvantificering:

  • (a) under kategori A:
  • (i) manglende eller væsentligt ændrede misligholdelsesrisici i historiske observationer, herunder ændrede kriterier for indregning af gældsforpligtelser i betydelig restance
  • (ii) manglende eller ukorrekt dato for misligholdelse
  • (iii) manglende, ukorrekt eller forældet ratingallokering, der anvendes til vurdering af historiske ratingklasser eller puljer i forbindelse med beregning af misligholdelsesrater eller gennemsnitlige faktiske tab givet misligholdelse (LGD) for hver ratingklasse eller pulje
  • (iv) manglende eller ukorrekte oplysninger om pengestrømmens kilde
  • (v) manglende, ukorrekte eller forældede data for risikofaktorer og ratingkriterier
  • (vi) manglende eller ukorrekte oplysninger, der anvendes til estimeringen af fremtidige inddrivelser som omtalt i punkt 159
  • (vii) manglende eller ukorrekte data til beregningen af økonomisk tab
  • (viii) begrænset repræsentativitet for de historiske observationer på grund af anvendelsen af eksterne data
  • (ix) potentiel bias, der stammer fra valget af metoden til at beregne gennemsnittet af observerede etårige misligholdelsesrater i overensstemmelse med punkt 80
  • (x) nødvendighed af at justere gennemsnittet af observerede etårige misligholdelsesrater i overensstemmelse med punkt 86
  • (xi) manglende oplysninger i forbindelse med estimering af tabsprocenter eller i forbindelse med afspejling af en økonomisk nedgangsperiode i LGD-estimater.
  • (b) under kategori B:
  • (i) ændringer i udlånspolitikker, indsamlingsstrategier eller inddrivelsespolitikker, risikovillighed eller andre relevante interne procedurer
  • (ii) ubegrundede afvigelser i værdiområderne for de centrale risikokarakteristika i anvendelsesporteføljen sammenlignet med dem for datasættet, der anvendes til risikokvantificering
  • (iii) ændringer i markedsforhold eller lovgivningsmæssigt miljø
  • (iv) fremadrettede forventninger vedrørende potentielle ændringer i porteføljens struktur eller risikoniveauet, især baseret på handlinger eller beslutninger, der allerede er foretaget, men som ikke er afspejlet i de observerede data. 4.4.2 Passende justering
38. For at overvinde bias i risikoparameterestimater, der stammer fra konstaterede mangler omtalt i …

For at overvinde bias i risikoparameterestimater, der stammer fra konstaterede mangler omtalt i punkt 36 og 37, bør institutterne anvende egnede metoder til at afhjælpe de konstaterede mangler i det omfang, det er muligt. Disse metoders indvirkning på risikoparameteren ("passende justering"), som bør resultere i et mere nøjagtigt estimat af risikoparameteren ("bedst muligt estimat"), udgør enten en stigning eller et fald i værdien for risikoparameteren. Institutterne bør sørge for og fremlægge dokumentation for, at anvendelsen af en passende justering resulterer i et bedst muligt estimat.

39. Institutterne bør, når det er relevant, dokumentere metoderne, som anvendes til at foretage …

Institutterne bør, når det er relevant, dokumentere metoderne, som anvendes til at foretage passende justeringer for at afhjælpe de konstaterede mangler, samt deres begrundelse.

40. Institutterne bør regelmæssigt overvåge de passende foranstaltningers hensigtsmæssighed. …

Institutterne bør regelmæssigt overvåge de passende foranstaltningers hensigtsmæssighed. Institutternes foretagelse af en passende justering bør ikke erstatte behovet for at adressere de konstaterede mangler.

4.4.3 Forsigtighedsmargen

41. I forbindelse med kravet om at institutter bør opstille en forsigtighedsmargen ("MoC") baseret …

I forbindelse med kravet om at institutter bør opstille en forsigtighedsmargen ("MoC") baseret på de estimeringsfejl, der må forventes, som krævet i artikel 179, stk. 1, litra f), og artikel 180, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013, bør institutterne implementere en ramme for kvantificering, dokumentation og overvågning af estimeringsfejl.

42. Den endelige forsigtighedsmargen (MoC) for et risikoparameterestimat bør afspejle estimeringens …

Den endelige forsigtighedsmargen (MoC) for et risikoparameterestimat bør afspejle estimeringens usikkerhed i alle de følgende kategorier:

kategori A: forsigtighedsmargen (MoC) baseret på datamæssige og metodemæssige mangler, der er konstateret under kategori A som omtalt i punkt 36, litra (a))

kategori B: forsigtighedsmargen (MoC) baseret på relevante ændringer i udlånspolitikker, risikovillighed, indsamlingsstrategier og inddrivelsespolitikker samt alle andre kilder til yderligere usikkerhed, der er konstateret under kategori B som omtalt i punkt 36, litra (b))

kategori C: den generelle estimeringsfejl.

43. For at kvantificere forsigtighedsmargen (MoC) bør institutterne gøre følgende: (a) kvantificere …

For at kvantificere forsigtighedsmargen (MoC) bør institutterne gøre følgende:

  • (a) kvantificere forsigtighedsmargen (MoC) for de konstaterede mangler omtalt i punkt 36 og 37 i det omfang dette ikke er omfattet af den generelle estimeringsfejl og som minimum for hver af kategorierne A og B på kalibreringssegmentets niveau ved at sikre, at:
  • (i) når der anvendes passende justeringer i henhold til punkt 38, så tager forsigtighedsmargenen (MoC) hensyn til enhver stigning i usikkerheden eller yderligere estimeringsfejl forbundet med disse justeringer
  • (ii) forsigtighedsmargenen (MoC) på kategoriniveauet, der er forbundet med de passende justeringer, er forholdsmæssig med usikkerheden omkring disse justeringer
  • (iii) forsigtighedsmargenen (MoC) anvendes til at adressere risikoparameterestimatets usikkerhed, der stammer fra nogen af de i punkt 36 og 37 omtalte mangler, som ikke er afhjulpet ved hjælp af passende justeringer som omtalt i nr. i).
  • (b) kvantificere den i punkt 42 omtalte generelle estimeringsfejl for kategori C, der er forbundet med den tilgrundliggende estimeringsmetode, for mindst hvert kalibreringssegment. Forsigtighedsmargenen (MoC) for den generelle estimeringsfejl bør afspejle spredningen i fordelingen for den statistiske estimator.
44. I forbindelse med punkt 43(a) og for hver af kategorierne A og B kan institutterne gruppere …

I forbindelse med punkt 43(a) og for hver af kategorierne A og B kan institutterne gruppere alle eller udvalgte mangler, når det er begrundet, med henblik på kvantificering af forsigtighedsmargen (MoC).

45. Institutterne bør kvantificere den endelige forsigtighedsmargen (MoC) som summen af: (a) …

Institutterne bør kvantificere den endelige forsigtighedsmargen (MoC) som summen af:

  • (a) forsigtighedsmargenen (MoC) under kategori A som omtalt i punkt 43(a)
  • (b) forsigtighedsmargenen (MoC) under kategori B som omtalt i punkt 43(a)
  • (c) forsigtighedsmargenen (MoC) for den generelle estimeringsfejl (kategori C) som omtalt i punkt 43(b).
46. Institutterne bør opstille den endelige forsigtighedsmargen (MoC) for det bedst mulige estimat …

Institutterne bør opstille den endelige forsigtighedsmargen (MoC) for det bedst mulige estimat af risikoparameteren.

47. Institutterne bør sikre, at indvirkningen af den endelige forsigtighedsmargen (MoC) ikke fører …

Institutterne bør sikre, at indvirkningen af den endelige forsigtighedsmargen (MoC) ikke fører til reduktion i risikoparameterestimaterne, og især at

  • (a) forsigtighedsmargenen (MoC), der stammer fra den generelle estimeringsfejl, er større end nul
  • (b) forsigtighedsmargenen (MoC), der stammer fra hver af kategorierne A og B, er forholdsmæssig med den øgede usikkerhed i det bedst mulige estimat af risikoparametre, som skyldes de konstaterede mangler anført i hver kategori. I hvert tilfælde bør forsigtighedsmargenen (MoC) under hver af kategorierne A og B være større end eller lig med nul.
48. Institutterne bør tage højde for den samlede indvirkning af de konstaterede mangler og den …

Institutterne bør tage højde for den samlede indvirkning af de konstaterede mangler og den resulterende endelige forsigtighedsmargen (MoC) på modellens pålidelighed og sikre, at estimaterne af risikoparametrene og de resulterende kapitalgrundlagskrav ikke forvrænges af nødvendigheden af overdrevne justeringer.

49. For hvert ratingsystem bør den anvendte forsigtighedsmargen (MoC) dokumenteres i den relevante …

For hvert ratingsystem bør den anvendte forsigtighedsmargen (MoC) dokumenteres i den relevante modeldokumentation og de relevante metodemanualer. Dokumentationen bør mindst indeholde følgende:

  • (a) en komplet liste over alle konstaterede mangler, herunder fejl og usikkerheder, og de potentielt berørte modelkomponenter eller risikoparametre
  • (b) kategorien under hvilken disse mangler klassificeres som omtalt i punkt 42
  • (c) en beskrivelse af metoderne til kvantificering af forsigtighedsmargenen (MoC), der er baseret på konstaterede mangler som omtalt i punkt 43(a), og især de anvendte metoder til at kvantificere forsigtighedsmargenen (MoC) for hver kategori.
50. Institutterne bør regelmæssigt overvåge MoC-niveauerne. Institutternes anvendelse af en …

Institutterne bør regelmæssigt overvåge MoC-niveauerne. Institutternes anvendelse af en forsigtighedsmargen (MoC) bør ikke erstatte behovet for at adressere årsagerne til fejl eller usikkerheder eller for at korrigere modellerne med henblik på at sikre deres fuldstændige overholdelse af kravene i forordning (EU) nr. 575/2013. Efter en vurdering af manglerne eller kilderne til usikkerhed bør institutterne udarbejde en plan for at afhjælpe de datamæssige og metodemæssige mangler samt enhver anden potentiel kilde til yderligere usikkerhed og for at reducere estimeringsfejlene inden for en rimelig tidsramme under hensyntagen til estimeringsfejlens og ratingsystemets væsentlighed.

51. Når MoC-niveauerne gennemgås bør institutterne sikre følgende: (a) at forsigtighedsmargenen …

Når MoC-niveauerne gennemgås bør institutterne sikre følgende:

  • (a) at forsigtighedsmargenen (MoC), der stammer fra kategori A og B omtalt i punkt 36 og 37, indbefattes i den interne rapportering separat for hver kategori og kan reduceres over tid og endeligt fjernes, så snart manglerne er afhjulpet i alle dele af ratingsystemet, som var berørt
  • (b) at forsigtighedsmargenen (MoC), der stammer fra den generelle estimeringsfejl omtalt i punkt 43(b), indbefattes i den interne rapportering i en separat kategori ("C")
  • (c) at MoC-niveauet vurderes som en del af de regelmæssige gennemgange omtalt i kapitel 9, og især at MoC-niveauet, der er baseret på den generelle estimeringsfejl, forbliver passende efter inddragelse af de seneste data, som er relevante for risikoparameterestimeringen.
52. Institutterne bør sikre, at de nødvendige ændringer i forsigtighedsmargenen (MoC) gennemføres …

Institutterne bør sikre, at de nødvendige ændringer i forsigtighedsmargenen (MoC) gennemføres rettidigt.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/