1 Ledelsesorganets rolle og ansvar

Med henblik på anvendelse af proportionalitetsprincippet og for at sikre en korrekt gennemførelse af myndighedskravene og disse retningslinjer bør institutterne og de kompetente myndigheder tage hensyn til alle følgende aspekter:

• a. størrelsen med hensyn til balancesummen for instituttet og dets datterselskaber inden for konsolideringsreglernes anvendelsesområde
• b. instituttets geografiske tilstedeværelse og størrelsen af dets aktiviteter i hver jurisdiktion
• c. instituttets retlige form, herunder om instituttet er en del af en koncern og i så fald proportionalitetsvurderingen for koncernen
• d. hvorvidt instituttet er børsnoteret
• e. om instituttet har tilladelse til at anvende interne modeller til beregning af kapitalkrav (f.eks. metoden med interne ratings)
• f. typen af godkendte aktiviteter og tjenester, der udføres af instituttet (jf. f.eks. også bilag 1 til direktiv 2013/36/EU og bilag 1 til direktiv 2014/65/EU)
• g. den underliggende forretningsmodel og -strategi, forretningsaktiviteternes art og kompleksitet og instituttets organisatoriske struktur
• h. instituttets risikostrategi, risikoappetit og faktiske risikoprofil, også under hensyntagen til resultatet af SREP-kapitalvurderingen og SREP-likviditetsvurderingen
• i. instituttets ejerskabs- og finansieringsstruktur
• j. kundetypen (f.eks. detailkunder, virksomhedskunder, institutionelle kunder, små virksomheder eller offentlige enheder) og produkternes eller kontrakternes kompleksitet
• k. de outsourcede aktiviteter og distributionskanaler
• l. de eksisterende IT-systemer, herunder systemer til driftskontinuitet og outsourcingaktiviteter på dette område, og
• m. hvorvidt instituttet er omfattet af definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 145) og 146), i forordning (EU) nr. 575/2013 på et lille og ikke-komplekst institut eller et stort institut.

I henhold til artikel 88, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU skal ledelsesorganet have det endelige og overordnede ansvar for instituttet og fastlægger, fører tilsyn med og er ansvarligt for gennemførelsen af ledelsesordningerne inden for instituttet, som sikrer effektiv og forsigtig ledelse af instituttet.

Ledelsesorganets opgaver bør defineres klart, idet der sondres mellem de opgaver, der henhører under ledelsesfunktionen (direktionen) og tilsynsfunktionen (bestyrelsen). Ledelsesorganets ansvar og opgaver bør beskrives i et skriftligt dokument og godkendes behørigt af ledelsesorganet. Alle medlemmer af ledelsesorganet bør have fuldt kendskab til ledelsesorganets struktur og ansvar og til opgavefordelingen mellem forskellige funktioner i ledelsesorganet og dets udvalg.

Ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion eller i dets ledelsesfunktion bør fungere effektivt i samspil med hinanden. Begge funktioner bør give hinanden tilstrækkelige oplysninger for at gøre det muligt for dem at varetage deres respektive roller. Med henblik på at indføre hensigtsmæssige kontrolforanstaltninger bør beslutningsprocessen i ledelsesorganet ikke være domineret af et enkelt medlem eller en lille delmængde af dets medlemmer.

Ledelsesorganets ansvar bør omfatte fastsættelse og godkendelse af og tilsyn med gennemførelsen af:

• a. instituttets generelle forretningsstrategi og væsentlige politikker inden for rammerne af gældende love og bestemmelser under hensyntagen til instituttets langsigtede finansielle interesser og solvens
• b. den generelle risikostrategi, instituttets risikoappetit og rammerne for dets risikostyring og foranstaltninger til at sikre, at ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til risiko- og risikostyringsspørgsmål
• c. en tilstrækkelig og effektiv ramme for intern ledelse og intern kontrol som defineret i afsnit V, der:

• d. størrelse, type og fordeling af både intern kapital og lovpligtig kapital til i tilstrækkelig grad at afdække instituttets risici
• e. mål for instituttets likviditetsstyring
• f. en aflønningspolitik, der er i overensstemmelse med de aflønningsprincipper, der er fastsat i artikel 92-95 i direktiv 2013/36/EU, og EBA's retningslinjer vedrørende forsvarlige aflønningspolitikker i henhold til artikel 74, stk. 3, og artikel 75, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU⁷
• g. ordninger, der har til formål at sikre, at de individuelle og kollektive egnethedsvurderinger af ledelsesorganet gennemføres effektivt, at ledelsesorganets sammensætning og successionsplanlægning er hensigtsmæssig, og at ledelsesorganet varetager sine funktioner effektivt⁸
• h. en udvælgelses- og egnethedsvurderingsproces for personer med nøglefunktioner⁹
• i. ordninger, der har til formål at sikre den interne funktion af hvert af ledelsesorganets udvalg, hvis et sådant er nedsat, med nærmere oplysninger om:

• j. en risikokultur i overensstemmelse med afsnit 9 i disse retningslinjer, som omfatter instituttets risikobevidsthed og risikoadfærd
• k. en virksomhedskultur og værdier i overensstemmelse med afsnit 10, som fremmer en ansvarlig og etisk adfærd, herunder en adfærdskodeks eller et lignende instrument
• l. en politik for interessekonflikter på institutionelt plan i overensstemmelse med afsnit 11 og for medarbejdere i overensstemmelse med afsnit 12 og
• m. ordninger, der har til formål at sikre integriteten af systemerne til regnskabsføring og finansiel rapportering, herunder hvad angår finansiel og operationel kontrol og overholdelse af love og relevante standarder.

⁷ EBA's retningslinjer vedrørende forsvarlige aflønningspolitikker

⁸ Se ligeledes ESMA's og EBA's fælles retningslinjer vedrørende vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner.

⁹ Jf. også ESMA's og EBA's retningslinjer vedrørende vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner

Når ledelsesorganet fastsætter, godkender og fører tilsyn med gennemførelsen af de aspekter, der er anført i punkt 22, bør det tilstræbe at sikre en forretningsmodel og ledelsesordning, herunder en risikostyringsramme, der tager højde for alle risici. Når institutterne tager højde for alle risici, bør de tage hensyn til alle relevante risikofaktorer, herunder miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risikofaktorer. Institutterne bør tage hensyn til, at sidstnævnte kan være drivkraften bag deres tilsynsmæssige risici, herunder kreditrisici, f.eks. via risikofaktorer i forbindelse med omstillingen til en bæredygtig økonomi eller eksterne fysiske klimarelaterede hændelser, der kan påvirke debitorer, markeder, likviditet, operationelle risici og også omdømmemæssige risici, bl.a. via sociale og ledelsesmæssige risikofaktorer, f.eks. i forbindelse med outsourcingaftaler¹⁰ . Sådanne risici omfatter f.eks. juridiske risici inden for aftale- eller arbejdsret, risici i forbindelse med potentielle krænkelser af menneskerettighederne eller andre ESG-risikofaktorer, der kan påvirke det land, hvor en tjenesteyder er etableret, og dennes evne til at levere de aftalte serviceniveauer.

¹⁰ Se EBA's rapport om ESG-risikostyring og -tilsyn offentliggjort i henhold til artikel 98, stk. 8, i kapitalkravsdirektivet for en beskrivelse af EBA's forståelse af ESG-risici, transmissionskanaler og anbefalinger til ordninger, processer, mekanismer og strategier, som institutterne skal gennemføre for at identificere, vurdere og styre ESG-risici.

Ledelsesorganet skal føre tilsyn med offentliggørelses- og kommunikationsprocessen i forhold til eksterne interessenter og kompetente myndigheder.

Alle medlemmer af ledelsesorganet bør informeres om instituttets generelle aktiviteter, finansielle situation og risikosituation under hensyntagen til det økonomiske miljø samt om trufne beslutninger, der i høj grad indvirker på instituttets virksomhed.

Et medlem af ledelsesorganet kan være ansvarligt for en intern kontrolfunktion, jf. del V, afsnit 19.1, forudsat at medlemmet ikke har andre mandater, der ville bringe medlemmets interne kontrolaktiviteter og den interne kontrolfunktions uafhængighed i fare.