+9.3 Uafhængige medlemmer af et relevant instituts ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion
---+87. At have uafhængige medlemmer som omhandlet i punkt 80 og ikke-uafhængige medlemmer i …
---+88. Når det tilstrækkelige antal uafhængige medlemmer bestemmes, bør proportionalitetsprincippet …
---+89. Med forbehold for punkt 91 antages det i følgende situationer, at et medlem af et relevant …
---+90. Et medlem er ikke nødvendigvis ikke-uafhængigt, selv om en eller flere af situationerne …
---+91. Med henblik på punkt 90 bør de relevante institutter tage hensyn til, at det at være aktionær i …

9.3 Uafhængige medlemmer af et relevant instituts ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion

9.3 Uafhængige medlemmer af et relevant instituts ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion

1. Oversigt

,
Titel Regulering
87. At have uafhængige medlemmer som omhandlet i punkt 80 og ikke-uafhængige medlemmer i …

At have uafhængige medlemmer som omhandlet i punkt 80 og ikke-uafhængige medlemmer i ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion anses for god praksis for alle relevante institutter.

88. Når det tilstrækkelige antal uafhængige medlemmer bestemmes, bør proportionalitetsprincippet …

Når det tilstrækkelige antal uafhængige medlemmer bestemmes, bør proportionalitetsprincippet tages i betragtning. Medlemmer, der repræsenterer ansatte i ledelsesorganet, bør ikke medregnes, når det tilstrækkelige antal uafhængige medlemmer af ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion fastlægges. Med forbehold for yderligere krav fastlagt i den nationale lovgivning bør følgende finde anvendelse:

  • a. Følgende relevante institutter bør have et ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion, der omfatter et tilstrækkeligt antal uafhængige medlemmer:
  • i. signifikante CRD-institutter
  • ii. relevante børsnoterede institutter
  • b. Relevante institutter, der hverken er signifikante eller børsnoterede, bør i princippet have mindst ét uafhængigt medlem i ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion. De kompetente myndigheder kan imidlertid ikke kræve uafhængige ledelsesmedlemmer i:
  • i. relevante institutter, der er fuldt ejet af et relevant institut, navnlig når datterselskabet er beliggende i samme medlemsstat som det relevante moderinstitut
  • ii. investeringsselskaber, der opfylder kriterierne i artikel 32, stk. 4, litra a), i direktiv 2019/2034/EU eller de øvrige kriterier, der fastsættes af en relevant medlemsstat i henhold til artikel 32, stk. 5) og 6), i direktiv 2019/2034/EU.
  • c. Inden for ledelsesorganets overordnede ansvar bør de uafhængige medlemmer spille en central rolle i at forbedre effektiviteten af kontroller og afbalancering inden for de relevante institutter ved at styrke tilsynet med ledelsens beslutninger og sikre, at:
  • d. alle interessenters interesser, herunder mindretalsaktionærers, tages i betragtning i ledelsesorganets drøftelser og beslutninger. Uafhængige medlemmer kan også medvirke til at afbøde eller udligne en uretmæssig dominerende stilling, der indtages af enkelte medlemmer af ledelsesorganet, som repræsenterer en særlig gruppe eller kategori af interessenter
  • e. ingen medlemmer, hverken individuelt eller i en mindre gruppe, dominerer beslutningsprocessen
  • f. der er behørig håndtering af interessekonflikter mellem instituttet, dets forretningsenheder, andre enheder inden for den bogføringsmæssige virkning af konsolideringen og eksterne interessenter, herunder kunder.
89. Med forbehold for punkt 91 antages det i følgende situationer, at et medlem af et relevant …

Med forbehold for punkt 91 antages det i følgende situationer, at et medlem af et relevant instituts ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion anses for ikke at "være uafhængigt":

  • a. medlemmet har eller har haft en stilling som medlem af ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion i et institut inden for konsolideringsreglernes anvendelsesområde inden for de sidste fem år
  • b. medlemmet er kontrollerende kapitalejer af det relevante institut udpeget på baggrund af eksemplerne nævnt i artikel 22, stk. 1, i direktiv 2013/34/EU eller repræsenterer en kontrollerende kapitalejers interesser, herunder når ejeren er en medlemsstat eller et andet offentligt organ
  • c. medlemmet har en væsentlig finansiel eller forretningsmæssig relation med det pågældende institut
  • d. medlemmet er ansat hos eller på anden måde tilknyttet en kontrollerende kapitalejer i det relevante institut
  • e. medlemmet er ansat hos en enhed inden for konsolideringen, medmindre begge følgende betingelser er opfyldt:
  • i. medlemmet tilhører ikke instituttets højeste hierarkiske niveau, som er direkte ansvarligt over for ledelsesorganet
  • ii. medlemmet er blevet valgt til tilsynsfunktionen som medarbejderrepræsentant, og den nationale lovgivning sikrer tilstrækkelig beskyttelse mod uretmæssig afskedigelse og andre former for urimelig behandling
  • f. medlemmet har tidligere været ansat i en stilling på det højeste hierarkiske niveau i det relevante institut eller en anden enhed inden for dets konsolidering, som kun er direkte ansvarlig over for ledelsesorganet, og der er ikke gået en periode på mindst tre år mellem ophøret af dette ansættelsesforhold og stillingen i ledelsesorganet
  • g. medlemmet har i en periode på tre år været leder hos en vigtig professionel rådgiver, en ekstern revisor eller en vigtig konsulent for det pågældende institut eller en anden enhed inden for konsolideringsreglernes anvendelsesområde eller har på anden måde været en medarbejder, der i væsentlig grad har været tilknyttet den leverede tjeneste
  • h. medlemmet er eller har inden for det sidste år været en vigtig leverandør til eller kunde hos det pågældende institut eller en anden enhed inden for konsolideringsreglernes anvendelsesområde, eller har haft en anden vigtig forretningsrelation eller er ledende medarbejder eller på anden måde direkte eller indirekte knyttet til en vigtig leverandør, kunde eller kommerciel enhed, der har en vigtig forretningsrelation
  • i. medlemmet modtager ud over aflønning for sin rolle og aflønning for ansættelse i henhold til litra c), betydelige honorarer eller andre fordele fra det pågældende institut eller en anden enhed inden for konsolideringsreglernes anvendelsesområde
  • j. medlemmet har været medlem af ledelsesorganet inden for enheden i en uafbrudt periode på mindst 12 år
  • k. medlemmet har tætte familierelationer til et medlem af det relevante instituts ledelsesorgan i dets ledelsesfunktion eller en anden enhed inden for konsolideringsreglernes anvendelsesområde eller en person, der befinder sig i en situation omhandlet i litra a)-h).
90. Et medlem er ikke nødvendigvis ikke-uafhængigt, selv om en eller flere af situationerne …

Et medlem er ikke nødvendigvis ikke-uafhængigt, selv om en eller flere af situationerne omhandlet i punkt 89 gør sig gældende. Hvis en eller flere af situationerne i punkt 89 gør sig gældende for et medlem, kan det pågældende institut over for den kompetente myndighed påvise, at medlemmet alligevel bør anses for at "være uafhængigt". Til dette formål bør relevante institutter over for den kompetente myndighed kunne begrunde, hvorfor medlemmets objektive og afbalancerede dømmekraft og evne til at træffe uafhængige beslutninger ikke er påvirket af situationen.

91. Med henblik på punkt 90 bør de relevante institutter tage hensyn til, at det at være aktionær i …

Med henblik på punkt 90 bør de relevante institutter tage hensyn til, at det at være aktionær i et relevant institut, have private konti eller lån eller at bruge andre tjenester, medmindre der er tale om de tilfælde, der udtrykkeligt er nævnt i dette kapitel, ikke bør føre til en situation, hvor medlemmet anses for at være ikkeuafhængigt, hvis en hensigtsmæssig bagatelgrænse overholdes. Sådanne forhold bør tages i betragtning ved håndtering af interessekonflikter i henhold til EBA's retningslinjer vedrørende intern ledelse.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/