+25. Samarbejde mellem kompetente myndigheder
---+195. Med forbehold for den gældende databeskyttelseslovgivning bør de kompetente myndigheder …
---+196. De kompetente myndigheder kan tage hensyn til resultaterne af egnethedsvurderinger udført af …
---+197. Kompetente myndigheder, som modtager sådanne anmodninger, bør så vidt muligt fremlægge …
---+198. De kompetente myndigheder bør tage hensyn til oplysningerne om administrative sanktioner i …
---+199. Hvis det er relevant, kan de kompetente myndigheder også anmode om oplysninger fra andre …
---+200. Hvis en kompetent myndighed når frem til en afgørelse om en persons egnethed, der adskiller …
---+201. Hvis en kompetent myndighed beslutter, at et medlem af ledelsesorganet eller en leder af den …
---+202. Ved anmodningen om oplysninger bør den kompetente myndighed, der fremsætter anmodningen …

25. Samarbejde mellem kompetente myndigheder

25. Samarbejde mellem kompetente myndigheder

1. Oversigt

,
Titel Regulering
195. Med forbehold for den gældende databeskyttelseslovgivning bør de kompetente myndigheder …

Med forbehold for den gældende databeskyttelseslovgivning bør de kompetente myndigheder udveksle oplysninger om et medlem af ledelsesorganet eller en person med nøglefunktioner med henblik på gennemførelse af en egnethedsvurdering. Oplysningerne bør også omfatte en begrundelse for den afgørelse, der træffes vedrørende personens egnethed. Medmindre det er tilladt uden samtykke i henhold til national lovgivning, bør den anmodende kompetente myndighed indhente samtykke fra medlemmer af ledelsesorganet eller personer med nøglefunktioner:

  • a. til at anmode de kompetente myndigheder om oplysninger om dem til brug for egnethedsvurderingen
  • b. til at behandle og bruge de fremlagte oplysninger i forbindelse med egnethedsvurderingen, hvis et sådant samtykke kræves i henhold til den gældende databeskyttelseslovgivning.
196. De kompetente myndigheder kan tage hensyn til resultaterne af egnethedsvurderinger udført af …

De kompetente myndigheder kan tage hensyn til resultaterne af egnethedsvurderinger udført af andre kompetente myndigheder eller til andre relevante oplysninger til vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet eller personer med nøglefunktioner. De kan anmode andre kompetente myndigheder om de nødvendige oplysninger dertil. Hvis det er relevant, bør de kompetente myndigheder kontakte AML/CFT-tilsynsmyndigheden i den pågældende medlemsstat for at indhente yderligere oplysninger, der er nødvendige for at vurdere integriteten, hæderligheden, omdømmet og egnetheden af et instituts ledelsesorgan eller personer med nøglefunktioner. I situationer med øget risiko for hvidvask/terrorfinansiering i forbindelse med instituttet eller medlemmet bør de kompetente myndigheder, hvis det er hensigtsmæssigt, desuden indhente oplysninger til egnethedsvurderingen fra andre relevante interessenter, herunder finansielle efterretningsenheder og retshåndhævende myndigheder26 .


26 Se også: Fælles retningslinjer om samarbejde og informationsudveksling med henblik på direktiv (EU) 2015/849 mellem kompetente myndigheder, der fører tilsyn med kredit- og finansieringsinstitutter, tilgængelige under https://eba.europa.eu/regulation-and-policy/anti-money-laundering-and-countering-financing-terrorism

197. Kompetente myndigheder, som modtager sådanne anmodninger, bør så vidt muligt fremlægge …

Kompetente myndigheder, som modtager sådanne anmodninger, bør så vidt muligt fremlægge relevante tilgængelige oplysninger om egnetheden af personer hurtigst muligt for at sætte den anmodende kompetente myndighed i stand til at overholde fristen for vurdering fastsat i punkt 179. De fremlagte oplysninger bør omfatte resultatet af egnethedsvurderingen, konstaterede mangler, foranstaltninger, der er truffet for at sikre egnetheden, ansvarsområderne for den stilling, personen er vurderet til, og grundlæggende oplysninger om det relevante instituts størrelse, art, omfang og kompleksitet eller andre relevante oplysninger til vurdering af egnetheden.

198. De kompetente myndigheder bør tage hensyn til oplysningerne om administrative sanktioner i …

De kompetente myndigheder bør tage hensyn til oplysningerne om administrative sanktioner i EBA's og ESMA's databaser i henhold til artikel 69 i direktiv 2013/36/EU og artikel 71 i direktiv 2014/65/EU som en del af deres egnethedsvurdering ved at identificere sanktioner, som inden for de sidste ti år er pålagt institutter, hvor den vurderede person har været medlem af ledelsesorganet eller har haft nøglefunktioner, og under hensyntagen til alvoren af den underliggende årsag og den vurderede persons ansvar.

199. Hvis det er relevant, kan de kompetente myndigheder også anmode om oplysninger fra andre …

Hvis det er relevant, kan de kompetente myndigheder også anmode om oplysninger fra andre kompetente myndigheder om den vurderede person, hvis personen ikke er blevet vurderet af en anden kompetent myndighed, men hvis den anden kompetente myndighed kan fremlægge yderligere oplysninger, f.eks. afviste registreringer eller en straffeattest. Kompetente myndigheder, som modtager sådanne anmodninger, bør fremlægge relevante tilgængelige oplysninger om personers egnethed. Hvis oplysningerne kommer fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de myndigheder, som har videregivet oplysningerne, og de må i givet fald kun anvendes til de formål, som disse myndigheder har givet deres samtykke til.

200. Hvis en kompetent myndighed når frem til en afgørelse om en persons egnethed, der adskiller …

Hvis en kompetent myndighed når frem til en afgørelse om en persons egnethed, der adskiller sig fra en tidligere vurdering, der er udført af en anden kompetent myndighed, bør den kompetente myndighed, der har udført den seneste vurdering, underrette den anden kompetente myndighed om resultatet af sin vurdering.

201. Hvis en kompetent myndighed beslutter, at et medlem af ledelsesorganet eller en leder af den …

Hvis en kompetent myndighed beslutter, at et medlem af ledelsesorganet eller en leder af den interne kontrolfunktion og økonomidirektøren (hvis disse ikke er en del af ledelsesorganet, jf. stk. 172), ikke er egnet på grundlag af relevante forhold i forbindelse med risici eller hændelser vedrørende hvidvask/terrorfinansiering, bør den kompetente myndighed med forbehold for national ret dele sine konstateringer og afgørelser med den kompetente AML/CFT-tilsynsmyndighed.

202. Ved anmodningen om oplysninger bør den kompetente myndighed, der fremsætter anmodningen …

Ved anmodningen om oplysninger bør den kompetente myndighed, der fremsætter anmodningen, anføre navnet på den person, der vurderes, samt vedkommendes fødselsdato eller navnet på instituttet og den stilling, til hvilken personen allerede er blevet vurderet, for at sikre, at der videregives oplysninger om den korrekte person.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/