4.2 Hensigtsmæssighed af datainput

De datainput, der er omhandlet i artikel 325bc i forordning (EU) nr. 575/2013, bør fange følgende, hvis det er relevant:

• (a) generelle markedsrisici som nærmere beskrevet i afsnit 4.2.1
• (b) specifikke markedsrisici som nærmere beskrevet i afsnit 4.2.2. RISIKOMÅLINGSMODELLEN

Institutioner bør foretage analyser baseret på overbevisende empirisk evidens og objektive data, der påviser at de datainput, der anvendes for en given risikofaktor, fanger alle væsentlige generelle og specifikke markedsrisici, der er indlejret i en risikofaktor. Som en del af dokumentationen, som institutionerne fører for at påvise, at de overholder disse retningslinjer, bør institutionerne dokumentere sådanne analyser.

4.2.1 Datainput der fanger generelle markedsrisici

Hvor historiske data fra markedsindekser eller andet historisk data, der repræsenterer fælles karakteristika for forskellige instrumenter, anvendes til at kalibrere datainput, som omhandlet i artikel 325bc i forordning (EU) nr. 575/2013 med henblik på at modellere generelle markedsrisici, bør sådanne historiske data vælges konceptuelt forsvarligt og anvendes konsistent for alle disse instrumenter.

Hvis institutionerne anvender beta-approksimationer eller andre metoder til at generere tilfældige data med henblik på at fastlægge fremtidige stødscenarier, bør institutionen med empirisk evidens vise, at de generelle markedsrisici fanges på passende vis af de datainput, der anvendes til at bestemme værdierne af betakoefficienter eller parametrene for metoderne til generering af tilfældige data. Sådan empirisk evidens bør omfatte statistiske mål, der udtrykker goodness-of-fit af beta-approksimationerne eller de andre metoder til at generere tilfældige data. Som en del af den dokumentation, som institutionerne fører for at påvise, at de overholder disse retningslinjer, bør institutionerne dokumentere de analyser, der er foretaget for at sikre efterlevelse af dette punkt.

4.2.2 Datainput, der fanger specifikke markedsrisici

Datainput som omhandlet i artikel 325bc i forordning (EU) nr. 575/2013 bør give mulighed for at fange væsentlige specifikke risici, herunder navnerelateret basisrisiko og væsentlige idiosynkratiske forskelle mellem ensartede men ikke identiske positioner.

Hvis institutionerne anvender beta-approksimationer eller andre metoder til at generere tilfældige data til at bestemme fremtidige stødscenarier, bør institutionerne med empirisk evidens vise, at specifikke markedsrisici fanges på passende vis af de datainput, der anvendes til at bestemme værdierne af betakoefficienter eller parametrene for metoderne til at generere tilfældige data. Hvis det antages, at residualerne fra beta-approksimationer eller andre metoder til at generere tilfældige data ikke er indbyrdes korreleret, bør den empiriske evidens nævnt i foregående punktum indeholde en begrundelse for antagelserne. Som en del af dokumentationen, som institutionerne fører for at påvise, at de overholder disse retningslinjer, bør institutionerne dokumentere de analyser, der er foretaget for at sikre efterlevelse af dette punkt. RISIKOMÅLINGSMODELLEN