+4 Proportionalitet
---+78. Proportionalitetsprincippet, som er nedfældet i artikel 26, stk. 3, i direktiv (EU) 2019/2034 …
---+79. Når investeringsselskaber og kompetente myndigheder anvender aflønningskravene og - …
---+80. Forpligtelsen til at have en forsvarlig og effektiv aflønningspolitik og -praksis gælder …
---+81. Når investeringsselskaberne og de kompetente myndigheder vurderer, hvad der er forholdsmæssigt …
---+82. Når investeringsselskaberne er godkendt til at levere de tjenesteydelser og aktiviteter, der er …
---+83. Til ovennævnte formål bør investeringsselskaberne og de kompetente myndigheder som minimum tage …
---+84. Før aflønningskravene og bestemmelserne i disse retningslinjer anvendes på en forholdsmæssig …
---+85. Når specifikke aflønningspolitikker gennemføres for forskellige kategorier af væsentlige …
---+86. De kompetente myndigheder bør sikre, at investeringsselskaberne overholder aflønningskravene og …
---+87. Med forbehold af medlemsstaternes gennemførelse af artikel 32, stk. 4, i direktiv (EU) …
---+88. Ved fastsættelsen af størrelsen af den årlige variable aflønning, der udbetales til en …
---+89. Ved beregningen af gennemsnittet af aktivernes værdi for den fireårige periode, der går …
---+90. Hvis den nationale lovgivning giver de kompetente myndigheder beføjelse til at fastsætte …
---+91. Hvis den nationale lovgivning giver kompetente myndigheder beføjelse til at fastsætte …
|
4 Proportionalitet
4 Proportionalitet
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
78. Proportionalitetsprincippet, som er nedfældet i artikel 26, stk. 3, i direktiv (EU) 2019/2034 …
|
Proportionalitetsprincippet, som er nedfældet i artikel 26, stk. 3, i direktiv (EU) 2019/2034, har til formål at sikre ensartet overensstemmelse mellem et investeringsselskabs aflønningspolitikker og -praksis og risikoprofil, risikovillighed og strategi, således at målene med aflønningskravene opfyldes effektivt.
|
|
79. Når investeringsselskaber og kompetente myndigheder anvender aflønningskravene og - …
|
Når investeringsselskaber og kompetente myndigheder anvender aflønningskravene og - bestemmelserne i disse retningslinjer på en forholdsmæssig måde, bør de tage hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten og de risici, der er forbundet med investeringsselskabets forretningsmodel og aktiviteter.
|
|
80. Forpligtelsen til at have en forsvarlig og effektiv aflønningspolitik og -praksis gælder …
|
Forpligtelsen til at have en forsvarlig og effektiv aflønningspolitik og -praksis gælder imidlertid for alle investeringsselskaber og med hensyn til alle medarbejdere, uanset investeringsselskabernes forskellige karakteristika.
|
|
81. Når investeringsselskaberne og de kompetente myndigheder vurderer, hvad der er forholdsmæssigt …
|
Når investeringsselskaberne og de kompetente myndigheder vurderer, hvad der er forholdsmæssigt, og når de fastlægger den krævede detaljeringsgrad for aflønningspolitikkerne og metoderne til risikomåling, bør de tage hensyn til kombinationen af kvalitative og kvantitative aspekter af alle ovennævnte kriterier. F.eks. kan en forretningsaktivitet meget vel være af mindre omfang, men kan stadig omfatte komplekse aktiviteter og risikoprofiler på grund af aktiviteternes art eller kompleksiteten af dens produkter.
|
|
82. Når investeringsselskaberne er godkendt til at levere de tjenesteydelser og aktiviteter, der er …
|
Når investeringsselskaberne er godkendt til at levere de tjenesteydelser og aktiviteter, der er anført i punkt 2), 3), 4), 6) og 7) i afsnit A i bilag I til direktiv 2014/65/EF, bør der som et generelt princip forventes en høj detaljeringsgrad, især hvis investeringsselskabet har tilladelse til at opbevare kundernes penge eller aktiver.
|
|
83. Til ovennævnte formål bør investeringsselskaberne og de kompetente myndigheder som minimum tage …
|
Til ovennævnte formål bør investeringsselskaberne og de kompetente myndigheder som minimum tage følgende kriterier i betragtning: - a. investeringsselskabets aktiver i og uden for balancen, og om investeringsselskabet opfylder kriterierne og tærskelværdierne i artikel 32, stk. 4, i direktiv (EU) 2019/2034
- b. hvorvidt investeringsselskabet har tilladelse til at opbevare kundernes penge eller aktiver
- c. typen af godkendte aktiviteter og tjenester, f.eks. afsnit A og B i bilag I til direktiv 2014/65/EU, og andre tjenester, f.eks. clearingtjenester, der udføres af investeringsselskabet
- d. mængden af aktiver under forvaltning
- e. de aktiver, der sikres og administreres
- f. omfanget af håndterede kundeordrer EBA Public
- g. omfanget af daglige handelsstrømme
- h. investeringsselskabets geografiske beliggenhed og størrelsen af aktiviteterne i hver jurisdiktion, inklusive i tredjelande
- i. selskabsformen, den tilgængelige egenkapital og de tilgængelige gældsinstrumenter
- j. metoderne anvendt til at bestemme kapitalkrav
- k. hvorvidt investeringsselskabet er en del af en koncern, og i bekræftende fald proportionalitetsvurderingen for koncernen og kendetegnene ved den koncern, som investeringsselskabet tilhører
- l. den underliggende forretningsstrategi
- m. forretningsaktiviteternes struktur og tidshorisont og målbarheden og forudsigeligheden af risiciene i forbindelse med forretningsaktiviteterne
- n. investeringsselskabets finansieringsstruktur
- o. investeringsselskabets interne organisation, herunder det niveau af variabel aflønning, der kan udbetales til væsentlige risikotagere
- p. de vigtigste kilder til og strukturen i investeringsselskabets overskud og tab
- q. kundetypen, f.eks. detailkunder, virksomhedskunder, små virksomheder eller offentlige enheder
- r. de finansielle instrumenters eller kontrakternes kompleksitet
- s. de outsourcede aktiviteter og distributionskanaler
- t. de eksisterende IT-systemer, herunder systemer til driftskontinuitet og outsourcingaktiviteter på dette område.
|
|
84. Før aflønningskravene og bestemmelserne i disse retningslinjer anvendes på en forholdsmæssig …
|
Før aflønningskravene og bestemmelserne i disse retningslinjer anvendes på en forholdsmæssig måde, bør der foretages en identifikation af medarbejdere på grundlag af kriterierne i artikel 30, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/2034 og Kommissionens delegerede forordning i udstedt i henhold til artikel 30, stk. 4, i direktivet (reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende væsentlige risikotagere) og yderligere interne kriterier15 .
15 Se retningslinjer for oplysninger om identifikationsprocessen i afsnit 5 i disse retningslinjer.
|
|
85. Når specifikke aflønningspolitikker gennemføres for forskellige kategorier af væsentlige …
|
Når specifikke aflønningspolitikker gennemføres for forskellige kategorier af væsentlige risikotagere i overensstemmelse med disse retningslinjers afsnit 3 og 4, bør forholdsmæssigheden vurderes på grundlag af den indflydelse på investeringsselskabets EBA Public risikoprofil at investeringsselskabet ud fra et vægtet gennemsnit for hver, som den pågældende kategori af væsentlige risikotagere kan udøve.
|
|
86. De kompetente myndigheder bør sikre, at investeringsselskaberne overholder aflønningskravene og …
|
De kompetente myndigheder bør sikre, at investeringsselskaberne overholder aflønningskravene og bestemmelserne i disse retningslinjer på en måde, der sikrer lige vilkår for de forskellige investeringsselskaber. Undtagelser fra den variable aflønningsproces
|
|
87. Med forbehold af medlemsstaternes gennemførelse af artikel 32, stk. 4, i direktiv (EU) …
|
Med forbehold af medlemsstaternes gennemførelse af artikel 32, stk. 4, i direktiv (EU) 2019/2034, må et investeringsselskab med samlede aktiver under den tærskel, der er defineret i national lovgivning, ikke anvende kravene om at udskyde variabel aflønning og udbetale den i instrumenter som fastsat i artikel 32, stk. 1, litra j), l), og artikel 32, stk. 3, tredje afsnit, i direktiv (EU) 2019/2034.
|
|
88. Ved fastsættelsen af størrelsen af den årlige variable aflønning, der udbetales til en …
|
Ved fastsættelsen af størrelsen af den årlige variable aflønning, der udbetales til en medarbejder, og forholdet mellem den variable og den faste årlige aflønning med henblik på artikel 32, stk. 4, litra b), i direktiv (EU) 2019/2034 dvs. anvendelsen af undtagelser fra kravet om at udskyde og udbetale den variable aflønning i form af instrumenter til de enkelte medarbejdere, bør investeringsselskaberne tage hensyn til de beløb, der er anført i litra a) og b), og anvende de yderligere betingelser i litra c) -h): - a. Den årlige variable aflønning, der tildeles for resultatperioden, og som svarer til det regnskabsår, for hvilket det fastslås, om undtagelsen kan anvendes, og alle resultatperioder, der sluttede i dette regnskabsår, uanset længden af de underliggende resultatperioder, der er afsluttet i dette regnskabsår, f.eks. bør den omfatte hele beløbet for variabel aflønning baseret på revolverende og ikkerevolverende flerårige optjeningsperioder og fastholdelsesbonus for perioder på mere end et år, hvor den underliggende periode sluttede i det pågældende regnskabsår.
- b. Den årlige faste aflønning tildelt for det foregående regnskabsår; investeringsselskaber må ikke tage hensyn til andre tildelinger, der betragtes som fast aflønning i henhold til punkt 127 og 128.
- c. Den variable aflønning, der er tildelt for det foregående regnskabsår, uafhængig af, hvordan aflønningen udbetales, dvs. likvider, instrumenter eller andre former for variabel aflønning.
- d. Den variable aflønning bør bestå af alle former for variabel aflønning, der tildeles, herunder resultatbaseret variabel aflønning, beløb udbetalt som garanteret variabel aflønning, fastholdelsesbonusser, fratrædelsesgodtgørelse eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser. EBA Public
- e. Størrelsen af variabel aflønning tildelt for resultatperioder, der er længere end et år, f.eks. baseret på langsigtede incitamentsordninger eller flerårige optjeningsperioder, under hensyntagen til det fulde beløb for det regnskabsår, hvor resultatperioderne slutter.
- f. Den tildelte variable aflønnings fulde beløb inden for regnskabsåret som garanteret variabel aflønning, fastholdelsesbonusser, fratrædelsesgodtgørelser og skønsmæssige pensionsydelser.
- g. Beløbene bør baseres på definitionen af fast og variabel aflønning i disse retningslinjer og bør beregnes på grundlag af den tildelte bruttoløn.
- h. Hvis beløbet fastsættes af investeringsselskaberne på et individuelt grundlag, bør den aflønning, der tildeles af investeringsselskabet, tages i betragtning. Hvis beløbet fastsættes på et konsolideret grundlag, bør al aflønning, der tildeles inden for anvendelsesområdet for tilsynsmæssig konsolidering, tages i betragtning.
- i. Hvis aflønningen udbetales i en anden valuta end EUR, bør beløbene omregnes til EUR ved hjælp af den vekselkurs, som Kommissionen offentliggør for den finansielle programmering og budgettet for den sidste måned i investeringsselskabets regnskabsår.16
16 Valutakurserne findes på Europa-Kommissionens websted på adressen: http://ec.europa.eu/budget/contracts_grants/info_contracts/inforeuro/inforeuro_en.cfm.
|
|
89. Ved beregningen af gennemsnittet af aktivernes værdi for den fireårige periode, der går …
|
Ved beregningen af gennemsnittet af aktivernes værdi for den fireårige periode, der går umiddelbart forud for det indeværende regnskabsår, jf. artikel 32, stk. 4, litra a), i direktiv (EU) 2019/2034, bør investeringsselskaberne anvende det simple gennemsnit af denne værdi ved udgangen af de fire foregående regnskabsår. Føres kontiene i en anden valuta end EUR, bør beløbene omregnes til EUR ved hjælp af den vekselkurs, som Kommissionen offentliggør for den finansielle programmering og budgettet for den sidste måned i hvert regnskabsår.
|
|
90. Hvis den nationale lovgivning giver de kompetente myndigheder beføjelse til at fastsætte …
|
Hvis den nationale lovgivning giver de kompetente myndigheder beføjelse til at fastsætte tærsklerne i henhold til artikel 32, stk. 4, i direktiv (EU) 2019/2034 for individuelle investeringsselskaber, bør de kompetente myndigheder, når de sænker eller hæver tærsklerne, tage hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter, dets interne organisation eller, hvis det er relevant, kendetegnene ved den koncern, som det tilhører, og også tage hensyn til proportionalitetskriterierne i disse retningslinjer. Det samme gælder med hensyn til nedsættelser af tærsklerne fastsat i artikel 32, stk. 5, litra c), d) og e) og artikel 32, stk. 6.
|
|
91. Hvis den nationale lovgivning giver kompetente myndigheder beføjelse til at fastsætte …
|
Hvis den nationale lovgivning giver kompetente myndigheder beføjelse til at fastsætte tærsklerne i henhold til artikel 32, stk. 7, i direktiv (EU) 2019/2034 for individuelle medarbejdere, bør de kompetente myndigheder, når tærsklen sænkes, tage hensyn til kriterierne i denne artikel og virkningen af medarbejdernes professionelle aktiviteter på investeringsselskabets risikoprofil og de aktiver, det forvalter, i forhold til andre væsentlige EBA Public risikotagere. Hvis der eksempelvis er en mere væsentlig indvirkning på risikoprofilen, kan det være hensigtsmæssigt at kræve udsættelse og udbetaling i instrumenter.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|