+1 Ledelsesorganets rolle og ansvar
---+22. Ledelsesorganet skal have det endelige og overordnede ansvar for investeringsselskabet og …
---+23. Ledelsesorganets opgaver bør defineres klart, idet der sondres mellem de opgaver, der henhører …
---+24. Ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion og i dets ledelsesfunktion bør fungere effektivt i …
---+25. Uden at det berører de opgaver og ansvarsområder, der er tildelt ledelsesorganet i henhold til …
---+26. Når ledelsesorganet etablerer, godkender og fører tilsyn med gennemførelsen af de aspekter, der …
---+27. Ledelsesorganet bør føre tilsyn med offentliggørelses- og kommunikationsprocessen i forhold til …
---+28. Alle medlemmer af ledelsesorganet bør informeres om investeringsselskabets generelle …
---+29. Et medlem af ledelsesorganet kan være ansvarligt for en intern kontrolfunktion, jf. del V …
---+30. Ledelsesorganet bør overvåge, regelmæssigt gennemgå og afhjælpe svagheder, der er identificeret …
---+31. Hvis investeringsselskaber er juridiske personer, der ledes af en enkelt fysisk person i …
|
1 Ledelsesorganets rolle og ansvar
1 Ledelsesorganets rolle og ansvar
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
22. Ledelsesorganet skal have det endelige og overordnede ansvar for investeringsselskabet og …
|
Ledelsesorganet skal have det endelige og overordnede ansvar for investeringsselskabet og definerer, fører tilsyn med og er ansvarligt for gennemførelsen af de ledelsesordninger, der navnlig er omhandlet i artikel 26, 28 og 29 i direktiv (EU) 2019/2034, i investeringsselskabet, der sikrer en effektiv og forsigtig ledelse af investeringsselskabet.
|
|
23. Ledelsesorganets opgaver bør defineres klart, idet der sondres mellem de opgaver, der henhører …
|
Ledelsesorganets opgaver bør defineres klart, idet der sondres mellem de opgaver, der henhører under ledelsesfunktionen (ledende funktion) og tilsynsfunktionen (ikkeledende funktion). Ledelsesorganets ansvar og opgaver bør beskrives i et skriftligt dokument og godkendes behørigt af ledelsesorganet. Alle medlemmer af ledelsesorganet bør, hvor det er relevant, have fuldt kendskab til ledelsesorganets struktur og ansvar og til opgavefordelingen mellem forskellige funktioner i ledelsesorganet og dets udvalg.
|
|
24. Ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion og i dets ledelsesfunktion bør fungere effektivt i …
|
Ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion og i dets ledelsesfunktion bør fungere effektivt i samspil med hinanden. Begge funktioner bør give hinanden tilstrækkelige oplysninger for at gøre det muligt for dem at varetage deres respektive roller. Med henblik på at indføre hensigtsmæssige kontrolforanstaltninger bør beslutningsprocessen i ledelsesorganet ikke være domineret af et enkelt medlem eller en lille delmængde af dets medlemmer.
|
|
25. Uden at det berører de opgaver og ansvarsområder, der er tildelt ledelsesorganet i henhold til …
|
Uden at det berører de opgaver og ansvarsområder, der er tildelt ledelsesorganet i henhold til direktiv 2014/65/EU, bør ledelsesorganets ansvar omfatte fastsættelse, godkendelse og tilsyn med gennemførelsen af: - a. investeringsselskabets generelle forretningsstrategi og væsentlige politikker inden for rammerne af gældende love og bestemmelser under hensyntagen til investeringsselskabets langsigtede finansielle interesser og solvens
- b. den overordnede risikostrategi, herunder investeringsselskabets risikoappetit og dets rammer for risikostyring, herunder passende politikker og procedurer, under hensyntagen til det makroøkonomiske miljø og investeringsselskabets forretningscyklus og foranstaltninger til at sikre, at ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til risikostyringsspørgsmål; en tilstrækkelig og effektiv intern ledelse og intern kontrolramme, der omfatter en klar organisationsstruktur og velfungerende interne kontrolmekanismer. Sådanne mekanismer bør omfatte en permanent og effektiv compliancefunktion og, hvor det er relevant og forholdsmæssigt i overensstemmelse med del I, interne risikostyrings- og interne revisionsfunktioner, der har tilstrækkelig autoritet, statur og ressourcer til at udføre deres funktioner uafhængigt og sikre overholdelse af gældende reguleringskrav med hensyn til forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme; og også mål for investeringsselskabets likviditetsstyring
- c. en aflønningspolitik, der er i overensstemmelse med de aflønningsprincipper, der er fastsat i artikel 26 og 30-33 i direktiv (EU) 2019/2034, og EBA's retningslinjer vedrørende forsvarlige aflønningspolitikker i henhold til direktiv (EU) 2019/20347
- d. ordninger, hvis formål er at sikre, at de individuelle og kollektive egnethedsvurderinger af ledelsesorganet gennemføres effektivt, at ledelsesorganets sammensætning og planlægningen af generationsskifte er hensigtsmæssig, og at ledelsesorganet varetager sine funktioner effektivt8
- e. en udvælgelses- og egnethedsvurderingsproces for personer med nøglefunktioner9
- f. ordninger, hvis formål er at sikre den interne funktion af hvert af ledelsesorganets udvalg, hvis et sådant er nedsat, med nærmere oplysninger om:
| i. | hver enkelt udvalgs rolle, sammensætning og opgaver | | ii. | passende informationsstrømme, herunder dokumentation af anbefalinger og konklusioner, og rapporteringslinjer mellem hvert udvalg og ledelsesorganet, de kompetente myndigheder og andre parter |
- g. en risikokultur i overensstemmelse med afsnit 8 i disse retningslinjer, som omfatter investeringsselskabets risikobevidsthed og risikoadfærd
- h. en virksomhedskultur og værdier i overensstemmelse med afsnit 9, som fremmer en ansvarlig og etisk adfærd, herunder en adfærdskodeks eller et lignende instrument
- i. en politik for interessekonflikter på investeringsselskabsplan i overensstemmelse med afsnit 10 og for medarbejdere i overensstemmelse med afsnit 11 og
- j. ordninger, hvis formål er at sikre integriteten af systemerne til regnskabsføring og finansiel rapportering, herunder hvad angår finansiel og operationel kontrol og overholdelse af love og relevante standarder.
7 EBA's retningslinjer vedrørende forsvarlige aflønningspolitikker i henhold til IFD (direktivet om investeringsselskaber). 8 Se ligeledes ESMA's og EBA's fælles retningslinjer vedrørende vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner. 9 Se ligeledes ESMA's og EBA's fælles retningslinjer vedrørende vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner.
|
|
26. Når ledelsesorganet etablerer, godkender og fører tilsyn med gennemførelsen af de aspekter, der …
|
Når ledelsesorganet etablerer, godkender og fører tilsyn med gennemførelsen af de aspekter, der er anført i punkt 25, bør ledelsesorganet tilstræbe at sikre en forretningsmodel og ledelsesordninger – herunder en ramme for risikostyring – der tager hensyn til de risici, investeringsselskaber er eller kan blive udsat for eller de risici, de udgør eller kan udgøre for andre10 . Når investeringsselskaberne tager højde for alle risici, bør de tage hensyn til alle relevante risikofaktorer, herunder miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risikofaktorer. Investeringsselskaber bør tænke på, at sidstnævnte kan have betydning for deres tilsynsmæssige risici11 . Sådanne ESG-risici omfatter f.eks. juridiske risici inden for aftale- eller arbejdsret, risici i forbindelse med potentielle krænkelser af menneskerettighederne eller andre ESG-risikofaktorer, der kan påvirke det land, hvor en tjenesteyder er etableret, og dennes evne til at levere de aftalte serviceniveauer.
10 Jf. artikel 26 i direktiv (EU) 2019/2034. 11 Se EBA's debatoplæg om ESG-risikostyring og -tilsyn offentliggjort i henhold til artikel 98, stk. 8, i kapitalkravsdirektivet for en beskrivelse af EBA's forståelse af ESG-risici, transmissionskanaler og anbefalinger til ordninger, processer, mekanismer og strategier, som investeringsselskaberne skal gennemføre for at identificere, vurdere og styre ESG-risici.
|
|
27. Ledelsesorganet bør føre tilsyn med offentliggørelses- og kommunikationsprocessen i forhold til …
|
Ledelsesorganet bør føre tilsyn med offentliggørelses- og kommunikationsprocessen i forhold til eksterne interessenter og kompetente myndigheder.
|
|
28. Alle medlemmer af ledelsesorganet bør informeres om investeringsselskabets generelle …
|
Alle medlemmer af ledelsesorganet bør informeres om investeringsselskabets generelle aktiviteter, finansielle situation og risikosituation under hensyntagen til det økonomiske miljø samt om trufne beslutninger, der i høj grad indvirker på investeringsselskabets virksomhed.
|
|
29. Et medlem af ledelsesorganet kan være ansvarligt for en intern kontrolfunktion, jf. del V …
|
Et medlem af ledelsesorganet kan være ansvarligt for en intern kontrolfunktion, jf. del V, afsnit 18.1, forudsat at medlemmet ikke har andre mandater, der ville bringe medlemmets interne kontrolaktiviteter og den interne kontrolfunktions uafhængighed i fare.
|
|
30. Ledelsesorganet bør overvåge, regelmæssigt gennemgå og afhjælpe svagheder, der er identificeret …
|
Ledelsesorganet bør overvåge, regelmæssigt gennemgå og afhjælpe svagheder, der er identificeret vedrørende gennemførelsen af processer, strategier og politikker i forbindelse med de ansvarsområder, der er omhandlet i punkt 25 og 26. Rammen for intern ledelse og gennemførelsen heraf bør gennemgås og opdateres jævnligt under hensyntagen til proportionalitetsprincippet, som yderligere forklaret i del I. En mere indgående gennemgang bør foretages, når væsentlige ændringer påvirker investeringsselskabet.
|
|
31. Hvis investeringsselskaber er juridiske personer, der ledes af en enkelt fysisk person i …
|
Hvis investeringsselskaber er juridiske personer, der ledes af en enkelt fysisk person i overensstemmelse med deres vedtægter og national lovgivning, bør henvisningerne i disse retningslinjer til et ledelsesorgan fortolkes som gældende for den enkeltperson, der er ansvarlig for at gennemføre alternative ordninger for at sikre forsvarlig og forsigtig ledelse af et sådant investeringsselskab og passende hensyntagen til interne ledelsesordninger.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|