+4.5 Analyse af den nuværende forretningsmodel
---+82. De kompetente myndigheder bør foretage kvantitative og kvalitative analyser for at undersøge …
---+83. De kompetente myndigheder bør foretage både en statisk analyse og en tendensanalyse af de …
---+84. De kompetente myndigheder kan analysere følgende områder: a. driftsregnskabet: de kompetente …
---+85. De kompetente myndigheder bør foretage en analyse af de kvalitative aspekter af …
---+86. De kompetente myndigheder kan analysere følgende områder: a. vigtige eksterne faktorer: de …

4.5 Analyse af den nuværende forretningsmodel

4.5 Analyse af den nuværende forretningsmodel

1. Oversigt

,
Titel Regulering
82. De kompetente myndigheder bør foretage kvantitative og kvalitative analyser for at undersøge …

De kompetente myndigheder bør foretage kvantitative og kvalitative analyser for at undersøge, hvilke midler og metoder investeringsselskaber benytter sig af for at operere og skabe overskud.

23 4.5.1 Kvantitativ analyse

83. De kompetente myndigheder bør foretage både en statisk analyse og en tendensanalyse af de …

De kompetente myndigheder bør foretage både en statisk analyse og en tendensanalyse af de kvantitative aspekter af investeringsselskabets nuværende forretningsmodel for at belyse dets økonomiske resultater, og i hvilket omfang disse resultater skyldes, at dets risikovillighed er større eller mindre end tilsvarende investeringsselskabers.

84. De kompetente myndigheder kan analysere følgende områder: a. driftsregnskabet: de kompetente …

De kompetente myndigheder kan analysere følgende områder:

  • a. driftsregnskabet: de kompetente myndigheder kan vurdere investeringsselskabets underliggende rentabilitet (evt. uden medregning af ekstraordinære og enkeltstående poster), specificering af indkomststrømme, specificering af omkostninger, nedskrivninger og nøgletal (herunder nettorentemargen for omkostninger/indtægter og nettopengestrøm)
  • b. balancen: de kompetente myndigheder kan vurdere forholdet mellem aktiver og passiver, finansieringsstrukturen, ændringer i kapitalgrundlag og kapitalgrundlagskrav samt nøgletal (herunder egenkapitalforrentning, kernekapital og udækket finansieringsbehov)
  • c. koncentrationer: de kompetente myndigheder kan se på, hvilke koncentrationer der forekommer i resultatopgørelsen og balancen i forhold til kunder, sektorer og geografiske områder, og
  • d. risikovillighed: de kompetente myndigheder kan undersøge, hvilke formelle grænser (navnlig handelsgrænser) investeringsselskabet har fastsat, og hvorvidt de overholdes, for at klarlægge, hvilke risici investeringsselskabet er villigt til at påtage sig for at forbedre dets økonomiske resultater.

4.5.2 Kvalitativ analyse

85. De kompetente myndigheder bør foretage en analyse af de kvalitative aspekter af …

De kompetente myndigheder bør foretage en analyse af de kvalitative aspekter af investeringsselskabets nuværende forretningsmodel for at belyse parametrene for dets succes og de vigtige faktorer, som denne succes afhænger af.

86. De kompetente myndigheder kan analysere følgende områder: a. vigtige eksterne faktorer: de …

De kompetente myndigheder kan analysere følgende områder:

  • a. vigtige eksterne faktorer: de kompetente myndigheder kan afgøre, hvilke vigtige udefrakommende faktorer der har betydning for forretningsmodellens succes; disse faktorer kan bl.a. omfatte tredjepartsudbydere, mellemled og specifikke lovgivningsmæssige parametre
  • b. vigtige interne faktorer: de kompetente myndigheder kan afgøre, hvilke vigtige indefrakommende faktorer der har betydning for forretningsmodellens succes; disse faktorer kan bl.a. omfatte kvaliteten af IT-platformene, den drifts- og ressourcemæssige kapacitet, og endda centrale personer
  • c. franchise: de kompetente myndigheder kan afgøre, hvor stærke bånd investeringsselskabet har til sine kunder, leverandører og partnere; der kan bl.a.

24 være tale om investeringsselskabets omdømme, effektive filialer, loyale kunder og effektive partnerskaber, og

  • d. konkurrencemæssige fordele: de kompetente myndigheder kan også afgøre, på hvilke områder investeringsselskabet har en konkurrencemæssig fordel i forhold til tilsvarende investeringsselskaber; disse fordele kan omfatte alle ovenstående faktorer (f.eks. kvaliteten af investeringsselskabets IT-platforme) og andre faktorer (f.eks. investeringsselskabets globale netværk, omfanget af dets virksomhed eller produktudbuddet).
  • e. ML/TF-risici: i analysen bør de kompetente myndigheder tage hensyn til eventuelle indikationer på, at forretningsmodellen og -aktiviteterne giver anledning til øgede ML/TF-risici, herunder kontanttransaktioner eller etablering eller brug af retlige enheder i højrisikotredjelande som identificeret i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849. Disse indikationer bør, hvor det er relevant, suppleres med en kvantitativ analyse med særlig fokus på væsentligheden af indtægterne og indtjeningen fra transaktioner, der gennemføres i sådanne højrisikotredjelande, og koncentrationerne af eksponeringer mod kunder, for hvilke investeringsselskabet anvender skærpede kundelegitimationsprocedurer, jf. kapitel II, afdeling 3, i direktiv 2015/849.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/