6.2 Vurdering af velordnet afvikling af investeringsselskabet

De kompetente myndigheder bør identificere og vurdere processen for velordnet afvikling af investeringsselskabet under pålidelige scenarier, der afspejler investeringsselskabets forretningsmodel og -strategi. Detaljeringsgraden af en sådan vurdering, herunder antallet af undersøgte scenarier, bør fastlægges under hensyntagen til forretningsmodellen, omfanget og kompleksiteten af de aktiviteter, som investeringsselskabet udfører. Vurderingen bør mindst omfatte følgende elementer:

• a. identifikation af afviklingsscenarier
• b. fastlæggelse af den realistiske tidsramme for afvikling af investeringsselskaberne og
• c. vurdering af konsekvenserne af en afvikling af et investeringsselskab for dets kunder, modparter og markeder og for investeringsselskabet selv.

6.2.1 Identifikation af afviklingsscenarier

Et investeringsselskab kan afvikles under mange scenarier. Når de kompetente myndigheder foretager deres analyse, bør de fokusere på et eller flere scenarier, hvor investeringsselskabet bliver urentabelt og er tvunget til at afvikle sin virksomhed. Typiske scenarier, som de kompetente myndigheder kan overveje, omfatter:

• a. betydelige finansielle tab som følge af alvorlige markedsudsving og
• b. tab af kritisk infrastruktur, der ikke kan erstattes i tide.

For at opstille passende scenarier i overensstemmelse med punkt 159 bør de kompetente myndigheder, hvor det er relevant, overveje følgende oplysninger på grundlag af den analyse, der er foretaget i henhold til afsnit 4 (Forretningsmodelanalyse):

• a. investeringsselskabets retlige form og de tilknyttede gældende insolvenskrav
• b. investeringsselskabets forretningsmodel og dermed forbundne sårbarheder
• c. investeringsselskabets vigtigste indtægts- og omkostningsfaktorer
• d. centrale indgående og udgående pengestrømme
• e. centrale interne eller outsourcede operationelle værktøjer og processer (væsentlige IT-systemer) og
• f. centrale forretningsaktiviteter, navnlig aktiviteter, der kan være vanskelige at afvikle, eller som er genstand for en høj grad af intern/ekstern indbyrdes forbundethed.

52

Hvis der forefindes en genopretningsplan, og den er passende, bør de kompetente myndigheder anvende scenarierne i genopretningsplanen og stressteste dem yderligere for at nå frem til afvikling (dvs. situationer, hvor genopretning ikke er mulig).

6.2.2 Fastlæggelse af en passende tidshorisont for afvikling

De kompetente myndigheder bør fastsætte en passende tidshorisont for investeringsselskabets velordnede afvikling. De kompetente myndigheder bør navnlig vurdere, om der er behov for en tidshorisont på mere end tre måneder for at sikre en velordnet afvikling af investeringsselskabers forretninger.

For at fastlægge den forventede tidshorisont for en velordnet afvikling bør de kompetente myndigheder tage hensyn til de aspekter, der er beskrevet i punkt 165-167, og som kan påvirke varigheden af afviklingen. De kompetente myndigheder kan også basere sig på den gennemsnitlige tidshorisont for velordnet afvikling, der tidligere har fundet sted for investeringsselskaber med lignende karakteristika inden for deres jurisdiktion.

6.2.3 Vurdering af konsekvenserne af en afvikling for kunder, modparter og markeder

De kompetente myndigheder bør fastlægge de forskellige interessenter, der kan blive påvirket af investeringsselskabets afvikling, i de analyserede scenarier. Når de kompetente myndigheder foretager deres konsekvensanalyse, bør de som minimum tage investeringsselskabets vigtigste kunder, andre modparter og markeder i betragtning.

De kompetente myndigheder bør foretage en vurdering af konsekvenserne af en afvikling for investeringsselskabets kunder. En sådan vurdering bør som minimum omfatte følgende aspekter, i det omfang de relevante oplysninger er tilgængelige:

• a. investeringsselskabernes evne til at afslutte udestående transaktioner og de konsekvenser, en sådan lukning kan have for kunderne og investeringsselskabet selv (dvs. om investeringsselskabet vil blive pålagt opsigelsesbøder eller advokatsalærer)
• b. hvis kontrakterne ikke kan opsiges, investeringsselskabets mulighed for at overdrage dem alle til et andet finansieringsinstitut og med hvilke omkostninger, og
• c. investeringsselskabets evne til rettidigt at returnere kunders penge og aktiver i investeringsselskabets depot i overensstemmelse med de regler, der er indført ved direktiv 2014/65/EU.

De kompetente myndigheder bør foretage en vurdering af virkningerne af en afvikling på de markeder, som investeringsselskabet opererer på. De kompetente myndigheder bør især fokusere på følgende situationer:

• a. hvis en stor del af investeringsselskabets virksomhed udøves på et eller flere specifikke markeder, og

53

• b. hvis investeringsselskabet er en stor forretningsudbyder på et bestemt marked.

6.2.4 Vurdering af konsekvenserne af en afvikling for investeringsselskabet

På grundlag af analysen af investeringsselskabets organisationsstruktur og driftsmodel bør de kompetente myndigheder fastlægge de vigtigste risici for investeringsselskabet i tilfælde af en afvikling. De kompetente myndigheder bør overveje følgende aspekter, i det omfang de er relevante for investeringsselskabet, og oplysningerne er tilgængelige:

• a. investeringsselskabets evne til at dække sine driftsomkostninger, herunder omkostningerne ved at opretholde sine centrale interne eller outsourcede processer og IT-systemer, således at det fortsat kan fungere på et niveau, der giver mulighed for en velordnet afvikling
• b. investeringsselskabets evne til rettidigt at afhænde sine anlægsaktiver og absorbere tilknyttede tab
• c. investeringsselskabets evne til at lede/afskedige medarbejdere under hensyntagen til kravene i den relevante arbejdsmarkedslovgivning, navnlig i tilfælde, hvor investeringsselskabet har grænseoverskridende enheder, og de omkostninger, det kan medføre (navnlig med hensyn til potentielle fratrædelsesgodtgørelser)
• d. investeringsselskabets evne til at fastholde nøglemedarbejdere til at gennemføre afviklingen og de omkostninger, den kan medføre, og
• e. eventuelle andre driftsomkostninger eller risici, der kan opstå under afviklingsprocessen.