7.2 Fastsættelse af yderligere kapitalgrundlagskrav

De kompetente myndigheder bør fastsætte yderligere kapitalgrundlagskrav for væsentlige risici og risikoelementer, der hidrører fra investeringsselskabets aktiviteter, under hensyntagen til alle de situationer, der er anført i artikel 40, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/2034, herunder:

• a. risici eller risikoelementer, som investeringsselskabet er eksponeret for eller udgør for andre, er ikke dækket eller er ikke tilstrækkeligt dækket af passende beløb, typer og fordeling af kapital i overensstemmelse med tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033
• b. mangler i investeringsselskabets ordninger, processer, mekanismer og strategier, hvis sådanne mangler ikke kan afhjælpes inden for en passende tidsramme
• c. mangler i investeringsselskabets justeringer i forhold til den forsigtige værdiansættelse af handelsbeholdningen, således at det kan sælge eller afdække dets positioner inden for en kort periode uden at lide væsentlige tab under normale markedsvilkår
• d. investeringsselskabets manglende overholdelse af kravet om anvendelse af de tilladte interne modeller, hvilket fører til utilstrækkelige kapitalniveauer, og
• e. investeringsselskabets gentagne undladelse af at etablere eller opretholde et tilstrækkeligt niveau af yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 41 i direktiv (EU) 2019/2034.

Det samlede beløb for yderligere kapitalgrundlagskrav bør være summen af eventuelle yderligere kapitalgrundlagskrav fastsat af de kompetente myndigheder, som dækker alle de situationer, der er anført i foregående punkt.

82 7.2.1 Fastlæggelse af yderligere kapitalgrundlag til dækning af risici eller risikoelementer, der ikke er dækket eller ikke tilstrækkeligt dækket af tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033

De kompetente myndigheder skal fastsætte niveauet for yderligere kapitalgrundlagskrav til dækning af risici eller risikoelementer, der ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af tredje og fjerde del i forordning (EU) 2019/2033, og som er yderligere præciseret i den delegerede forordning, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 40, stk. 6, i direktiv (EU) 2019/2034, og efter den risikovurdering, der er foretaget i henhold til afsnit 6.

De kompetente myndigheder bør basere sig på følgende informationskilder med henblik på identifikation, vurdering og kvantificering af sådanne risici eller risikoelementer:

• a. for investeringsselskaber, der ikke opfylder kriterierne for klassificering som små på ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, og investeringsselskabskoncerner og for investeringsselskaber, der opfylder disse kriterier, og hvor den kompetente myndighed finder det hensigtsmæssigt, processen til vurdering af den interne kapitals tilstrækkelighed samt risiko eller den konsoliderede proces til vurdering af den interne kapitals tilstrækkelighed samt risiko, i tilfælde hvor der er tale om en investeringsselskabskoncern, og mere specifikt dens ICAAP-komponent, og resultaterne af den kompetente myndigheds vurdering heraf, herunder ICAAP-beregningerne, hvis de anses for pålidelige eller delvist pålidelige i overensstemmelse med punkt 279-282
• b. for investeringsselskaber, der er omfattet af direktiv 2014/59/EU, genopretningsplanen og resultaterne af den kompetente myndigheds vurdering heraf under hensyntagen til de krav til genopretningsplaner, der gælder for det undersøgte investeringsselskab
• c. tilsynsmæssig indberetning
• d. resultaterne af den tilsynsmæssige vurdering og eventuelle benchmarkberegninger
• e. resultaterne af eventuelle tidligere relevante tilsynsaktiviteter
• f. alle andre relevante input, herunder dem, der stammer fra interaktioner og dialoger med investeringsselskabet, offentlige markedsundersøgelser eller sektor- og porteføljesynspunkter.

Som omhandlet i punkt 276, litra a), bør ICAAP og resultaterne af dens vurdering tages i betragtning af de kompetente myndigheder som et af de vigtigste input til identifikation og vurdering af risici og risikoelementer, der hidrører fra både ikkeregulerede og regulerede virksomheder, investeringsselskabet er eksponeret for eller udgør for kunder og markeder. Ved kvantificeringen af den kapital, der anses for tilstrækkelig, og i sidste ende yderligere kapitalgrundlagskrav bør der bl.a. tages hensyn til ICAAP-beregningerne, hvis de anses for pålidelige eller delvist pålidelige.

83

Som omhandlet i punkt 276, litra b), bør de kompetente myndigheder, hvor det er relevant, tage hensyn til genopretningsplanen og vurderingen heraf for at støtte fastsættelsen af den kapital, der anses for tilstrækkelig til en velordnet afvikling, som yderligere præciseret i den delegerede forordning, der vedtages i overensstemmelse med artikel 40, stk. 6, i direktiv (EU) 2019/2034. Mere specifikt bør den kompetente myndighed anvende genopretningsplanens input til at identificere centrale forretningsområder og kritiske funktioner, genopretningsforanstaltninger, ledelsesordninger, operationelle skridt og scenarier. De kan udnytte de scenarier, der anvendes i genopretningsplanen, ved at øge deres alvor for at opnå et afviklingsscenarie.

ICAAP-beregninger

De kompetente myndigheder bør vurdere, om ICAAP dækker både:

• a. de risici eller risikoelementer, som investeringsselskabet eller investeringsselskabskoncernen er eksponeret for eller udgør for andre i forbindelse med dets aktiviteter og transaktioner, enten regulerede eller ikkeregulerede, og
• b. de nødvendige skridt og ressourcer, men også de risici eller risikoelementer, der kan opstå som følge af en velordnet afviklingsproces.

De kompetente myndigheder bør vurdere pålideligheden af ICAAP-beregningerne i forbindelse med punkt 279, litra a) og b), ved at vurdere, om de er tilstrækkeligt:

• a. overensstemmende: de kvantificerede risici bør stå i et rimeligt forhold til investeringsselskabets forretningsmodel, sammensætning af porteføljen og handelsstrategi
• b. detaljerede: ICAAP-metoderne bør sikre, at beregningerne kan opdeles efter i det mindste risikokategori²¹ , om muligt opdelt efter risiko, i stedet for at der foretages en enkelt beregning (af økonomisk kapital), der omfatter samtlige risici
• c. troværdige: de anvendte beregninger/metoder bør påviseligt dække de risici, de ønsker at imødegå, og bør være baseret på investeringsselskabets viden og erfaring eller, hvor det er relevant, på passende modeller og forsigtige antagelser
• d. forståelige: de underliggende parametre for beregningerne/metoderne bør angives klart. "Black box"-beregninger bør ikke godtages, og
• e. sammenlignelige: de kompetente myndigheder bør overveje ICAAP'ens risikomålingsmetoder, justere eller kræve, at investeringsselskabet tilpasser dem for at lette sammenligneligheden med ligestillede og tilsynsmæssige benchmarkestimater.

De kompetente myndigheder bør desuden vurdere ICAAP-beregningernes pålidelighed ved at sammenligne dem med resultatet af de tilsynsmæssige benchmarks for de samme

21 Risikokategorierne omfatter de risici, der er forbundet med en velordnet afvikling, kunderisiko, markedsrisiko, selskabsrisiko og andre risici, der er nærmere præciseret i den delegerede forordning, der er vedtaget i henhold til artikel 40, stk. 6, i direktiv (EU) 2019/2034. 84 risici eller, hvis de er tilstrækkeligt sammenlignelige, de samme risikokategorier og med andre relevante input.

En ICAAP-beregning bør anses for delvis pålidelig, hvis beregningen virker meget troværdig, selv hvis den ikke overholder alle de ovenfor nævnte kriterier. Dette bør dog kun ske undtagelsesvis og ledsages af foranstaltninger til udbedring af de mangler, der er konstateret i ICAAP-beregningen.

Tilsynsmæssige benchmarks

De kompetente myndigheder bør udvikle og anvende risikospecifikke tilsynsmæssige benchmarks for at efterprøve ICAAP-beregningerne for væsentlige risici eller risikoelementer, der ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af tredje og fjerde del i forordning (EU) 2019/2033, eller for at bidrage yderligere til fastsættelsen af yderligere kapitalgrundlagskrav for individuelle risikokategorier og helst individuelle risici, navnlig hvis ICAAP-beregningerne for disse væsentlige risici eller elementer heraf anses for utroværdige, eller der ikke foreligger sådanne beregninger.

De tilsynsmæssige benchmarks bør udvikles under hensyntagen til gennemførelsesbyrden for de kompetente myndigheder, når der kan træffes forsigtige, konsekvente, gennemsigtige og sammenlignelige foranstaltninger til sammenligning på tværs af investeringsselskaber af den kapital, der anses for tilstrækkelig for en given risikokategori eller et givet risikoelement.

Resultatet af de tilsynsmæssige benchmarks vil ikke være passende i alle tilfælde og for alle investeringsselskaber, da der er stor forskel på de forretningsmodeller, som investeringsselskaberne benytter sig af, og på investeringsselskabernes størrelse og kompleksitet. De kompetente myndigheder bør som følge heraf anvende det mest passende benchmark, når der findes alternativer, og gennemgå benchmarkresultatet for at tage højde for betragtninger omkring specifikke forretningsmodeller og investeringsselskaber.

Når de kompetente myndigheder tager hensyn til tilsynsmæssige benchmarks ved fastsættelse af yderligere kapitalgrundlagskrav, bør de som led i deres dialog med investeringsselskabet forklare, hvad baggrunden for disse benchmarks er, og hvilke generelle principper der ligger til grund for dem.

Andre relevante input

De kompetente myndigheder bør anvende andre relevante input i forbindelse med fastsættelse af krav om yderligere kapitalgrundlag for individuelle risikokategorier eller individuelle risici. Andre relevante input kan omfatte sammenligninger af peergrupper eller andre relevante rapporter og undersøgelser.

Andre relevante input bør tilskynde de kompetente myndigheder til at revurdere hensigtsmæssigheden/pålideligheden af en ICAAP/benchmarkberegning for en specifik risiko eller risikokategori og/eller foretage justeringer af resultatet, hvis de giver anledning til tvivl om nøjagtigheden heraf. 85

De kompetente myndigheder bør anvende de peergrupper, der er oprettet for at analysere kapitalrisici, jf. afsnit 6, for at sikre, at krav om yderligere kapitalgrundlag for individuelle risikokategorier eller individuelle risici fastsættes konsekvent.

Når de kompetente myndigheder tager hensyn til andre relevante input ved fastsættelse af yderligere kapitalgrundlagskrav, bør de som led i tilsynsdialogen forklare, hvad baggrunden for de anvendte input er, og hvilke generelle principper der ligger til grund for dem.

7.2.2 Fastlæggelse af kapitalgrundlag eller andre foranstaltninger til dækning af mangler i modeller, der anvendes i reguleringsøjemed

Hvis de kompetente myndigheder i forbindelse med den igangværende revision af interne metoder i henhold til kravene i artikel 37 i direktiv (EU) 2019/2034 identificerer modelmangler, der kan føre til en undervurdering af minimumskravene til kapitalgrundlag i forordning (EU) 2019/2033, bør de fastsætte yderligere kapitalgrundlagskrav for sådanne mangler, hvis dette anses for at være mere hensigtsmæssigt end andre tilsynsforanstaltninger, f.eks. krav om, at investeringsselskaberne skal tilpasse deres modeller. Sådanne yderligere kapitalgrundlagskrav bør kun fastsættes som en midlertidig foranstaltning, mens manglerne afhjælpes.

7.2.3 Fastsættelse af kapitalgrundlag eller andre foranstaltninger til dækning af mangler i forbindelse med justeringen af den forsigtige værdiansættelse af handelsbeholdningen

Hvis de kompetente myndigheder i forbindelse med deres revisioner i henhold til artikel 36 i direktiv (EU) 2019/2034 og efter den risikovurdering, der er foretaget i henhold til afsnit 6, konstaterer mangler i den forsigtige værdiansættelse af investeringsselskabets positioner i handelsbeholdningen, som kan føre til en undervurdering af K-NPR-kravet i artikel 22 i forordning (EU) 2019/2033, bør de fastsætte yderligere kapitalgrundlagskrav for at dække sådanne mangler. Sådanne yderligere kapitalgrundlagskrav bør kun fastsættes, hvis det er mere hensigtsmæssigt end andre tilsynsforanstaltninger, og bør kun opretholdes som en midlertidig foranstaltning, indtil manglerne er afhjulpet.

7.2.4 Beregning af kapitalgrundlag eller andre foranstaltninger til imødegåelse af andre mangler

De kompetente myndigheder bør fastsætte yderligere kapitalgrundlag til at afhjælpe mangler ved ledelsesordninger, processer, mekanismer og strategier eller andre mangler – der er konstateret efter risikovurderingen som beskrevet i afsnit 4-6 – hvis andre tilsynsforanstaltninger anses for utilstrækkelige eller ikke passende med hensyn til at sikre overholdelse af kravene. De kompetente myndigheder bør kun fastsætte sådanne yderligere kapitalgrundlagskrav som en midlertidig foranstaltning, mens manglerne afhjælpes.

Hvis et investeringsselskab, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som lille og ikke indbyrdes forbundet i henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, 86 gentagne gange undlader at etablere eller opretholde et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at dække den vejledning om yderligere kapitalgrundlag, der er meddelt i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/2034, bør de kompetente myndigheder fastsætte yderligere kapitalgrundlagskrav til dækning af denne yderligere risiko senest to år efter overtrædelsen af vejledningen. De kompetente myndigheder kan udsætte denne beslutning, hvis de tillader investeringsselskabet at operere under vejledningsniveauet på grund af konjunkturudsving eller andre selskabsspecifikke omstændigheder.