+4.2 Generelle principper og mål for genindløsningsplanen
---+15. Hvis udstederen har mere end én udestående udstedelse af ART'er eller EMT'er, bør …
---+16. Genindløsningsplaner udarbejdet i overensstemmelse med disse retningslinjer kan indeholde …
---+17. Udstedere bør udarbejde genindløsningsplanen ved at fastlægge handlinger og processer rettet …
---+18. Med henblik herpå bør der i genindløsningsplanen fastlægges de handlinger og relaterede …
---+19. Medmindre andet er oplyst i hvidbogen om kryptoaktiver eller fastsat i den gældende nationale …
---+20. For at sikre en retfærdig behandling af alle tokenindehavere som anført i hvidbogen om …
---+21. Udstedere af ART'er og af EMT'er, der er omfattet af kravet om at have en reserve af aktiver …
---+22. Under hensyntagen til, at tokenindehavere til enhver tid har ret til genindløsning, og at …
---+23. For at sikre, at genindløsningsretten er gældende, og at tokenindehaverne ikke påføres unødig …
---+24. Udstederne bør i genindløsningsplanen også præcisere, hvordan sådanne omkostninger, selv …
---+25. Omkostninger anført i genindløsningsplanen bør identificeres via gennemsigtige processer og …
---+26. Punkt 22-25 bør finde tilsvarende anvendelse på udstedere, der ikke er omfattet af …
---+27. For at imødekomme tokenindehavernes krav på retfærdig vis og for at undgå unødig økonomisk …
---+28. Til dette formål bør udstederen udarbejde scenarier for genindløsning under almindelige og …
---+29. Under hensyntagen til kravet om, at gennemførelsen af genindløsningsplanen ikke må påvirke …
---+30. Ved udarbejdelsen af sådanne scenarier bør udstedere, der er omfattet af kravet om at have en …
---+31. Genindløsningsscenarier bør afspejle genindløsning i going concern , i tilfælde af normal …
---+32. Ved udviklingen af realiseringsstrategier kan udstedere tage i betragtning, at transaktioner …
---+33. Punkt 31 og 32 bør finde tilsvarende anvendelse på udstedere, der ikke er omfattet af …
---+34. Udstedere bør sikre, at genindløsningsplanen på pragmatisk og operationel vis fastlægger de …
---+35. Genindløsningsplanen bør også omfatte en omfattende og organiseret planlægning af faserne og de …
---+36. En velordnet gennemførelse af planen bør omfatte følgende faser: i. øjeblikkelig opfølgning på …
---+37. Genindløsningsplanen bør angive alle faser og trin, hvor forpligtelserne til at bekæmpe …
---+38. For at opfylde kravet om, at genindløsningsplanen gennemføres rettidigt, bør udstederen tage …
---+39. Udstederen bør i genindløsningsplanen angive de påtænkte ordninger for at garantere sikker …
|
4.2 Generelle principper og mål for genindløsningsplanen
4.2 Generelle principper og mål for genindløsningsplanen
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
15. Hvis udstederen har mere end én udestående udstedelse af ART'er eller EMT'er, bør …
|
Hvis udstederen har mere end én udestående udstedelse af ART'er eller EMT'er, bør genindløsningsplanen for hvert ART eller EMT på passende vis adressere den indbyrdes forbundethed mellem udestående ART'er eller EMT'er.
|
|
16. Genindløsningsplaner udarbejdet i overensstemmelse med disse retningslinjer kan indeholde …
|
Genindløsningsplaner udarbejdet i overensstemmelse med disse retningslinjer kan indeholde personoplysninger om bestyrelsesmedlemmer, tredjeparter eller personer med nøglefunktioner. I overensstemmelse med princippet om dataminimering fastsat i artikel 5, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2016/6793 bør sådanne personoplysninger være dem, der anses for nødvendige og tilstrækkelige. Ved udarbejdelsen af genindløsningsplaner og/eller ved vurderingen af genindløsningsplanen bør henholdsvis udstedere og kompetente myndigheder overholde de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2016/679. I medfør af databeskyttelsesprincipperne bør sådanne personoplysninger heller ikke opbevares længere end nødvendigt. Retfærdig behandling og ingen unødig økonomisk skade
3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (GDPR) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
|
|
17. Udstedere bør udarbejde genindløsningsplanen ved at fastlægge handlinger og processer rettet …
|
Udstedere bør udarbejde genindløsningsplanen ved at fastlægge handlinger og processer rettet mod at sikre en retfærdig behandling af alle tokenindehavere og beskyttelse af den ret til genindløsning, der er knyttet til tokenet, som beskrevet i hvidbogen om kryptoaktiver, jf. bilag II og bilag III til forordning (EU) 2023/1114, for henholdsvis et ART og et EMT.
|
|
18. Med henblik herpå bør der i genindløsningsplanen fastlægges de handlinger og relaterede …
|
Med henblik herpå bør der i genindløsningsplanen fastlægges de handlinger og relaterede processer, der bl.a. skal sikre overholdelse af det planlagte tidspunkt for og den planlagte metode til overholdelse af retten til genindløsning i overensstemmelse med forordning (EU) 2023/1114 og hvidbogen.
|
|
19. Medmindre andet er oplyst i hvidbogen om kryptoaktiver eller fastsat i den gældende nationale …
|
Medmindre andet er oplyst i hvidbogen om kryptoaktiver eller fastsat i den gældende nationale lovgivning, bør det i genindløsningsplanen forudsættes, at alle tokenindehavere med samme genindløselige token behandles ens og rangerer på lige fod.
|
|
20. For at sikre en retfærdig behandling af alle tokenindehavere som anført i hvidbogen om …
|
For at sikre en retfærdig behandling af alle tokenindehavere som anført i hvidbogen om kryptoaktiver bør udstederen i genindløsningsplanen tage højde for spørgsmålet om, hvordan den individuelle genindløsning af krav vil blive suspenderet efter vedtagelsen af den kompetente myndigheds afgørelse, der udløser gennemførelsen af genindløsningsplanen for en velordnet og kollektiv genindløsning af tokens. Til dette formål bør udstederen tage hensyn til bestemmelserne i hvidbogen om kryptoaktiver og til den gældende lovgivning, herunder artikel 46, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2023/1114 og national insolvenslovgivning. Fordeling af reserven af aktiver til imødekommelse af tokenindehavernes genindløsningskrav
|
|
21. Udstedere af ART'er og af EMT'er, der er omfattet af kravet om at have en reserve af aktiver …
|
Udstedere af ART'er og af EMT'er, der er omfattet af kravet om at have en reserve af aktiver, bør udarbejde genindløsningsplanen ud fra den antagelse, at den resterende reserve af aktiver, der ligger til grund for det relevante ART eller EMT, vil blive anvendt til at imødekomme alle tokenindehaveres genindløsningskrav, når den kompetente myndighed vurderer, at udstederen ikke er i stand til eller sandsynligvis ikke vil være i stand til at opfylde sine forpligtelser over for sådanne indehavere. Dette bør ikke berøre tokenindehavernes ret til, at den del af deres krav (hvis relevant), der ikke indfries ved realiseringen af den resterende reserve af aktiver, bør imødekommes af udstederen i overensstemmelse med den gældende lovgivning, herunder den gældende insolvenslovgivning.
|
|
22. Under hensyntagen til, at tokenindehavere til enhver tid har ret til genindløsning, og at …
|
Under hensyntagen til, at tokenindehavere til enhver tid har ret til genindløsning, og at genindløsningsplanen ikke må påføre tokenindehavere unødig økonomisk skade, bør det i genindløsningsplanen angives, hvordan omkostningerne til gennemførelse af genindløsningsplanen – såsom til udpegning af konsulenter eller formidlere eller i forbindelse med realiseringen af reserven af aktiver – vil blive dækket.
|
|
23. For at sikre, at genindløsningsretten er gældende, og at tokenindehaverne ikke påføres unødig …
|
For at sikre, at genindløsningsretten er gældende, og at tokenindehaverne ikke påføres unødig økonomisk skade, bør udstederen i genindløsningsplanen sikre, at omkostningerne til realisering af reserven af aktiver eller omkostninger, der på anden måde er forbundet med gennemførelsen af genindløsningsplanen, kun kan henføres til provenuet fra realiseringen af reserven af aktiver, efter at beløbet til imødekommelse af de relevante tokenindehaveres genindløsningskrav er blevet afsat.
|
|
24. Udstederne bør i genindløsningsplanen også præcisere, hvordan sådanne omkostninger, selv …
|
Udstederne bør i genindløsningsplanen også præcisere, hvordan sådanne omkostninger, selv indirekte, ikke udgør genindløsningsgebyrer, der i medfør af artikel 39, stk. 3, eller artikel 49, stk. 6, i forordning (EU) 2023/1114 ikke må pålægges tokenindehaverne, jf. dog artikel 46, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2023/1114.
|
|
25. Omkostninger anført i genindløsningsplanen bør identificeres via gennemsigtige processer og …
|
Omkostninger anført i genindløsningsplanen bør identificeres via gennemsigtige processer og være rimelige og behørigt begrundede.
|
|
26. Punkt 22-25 bør finde tilsvarende anvendelse på udstedere, der ikke er omfattet af …
|
Punkt 22-25 bør finde tilsvarende anvendelse på udstedere, der ikke er omfattet af forpligtelsen til at have en reserve af aktiver, i det omfang det er foreneligt med den gældende sektorlovgivning. Realisering af reserven af aktiver
|
|
27. For at imødekomme tokenindehavernes krav på retfærdig vis og for at undgå unødig økonomisk …
|
For at imødekomme tokenindehavernes krav på retfærdig vis og for at undgå unødig økonomisk skade bør udstedere af ART'er eller af EMT'er, der er omfattet af kravet om at have en reserve af aktiver, udarbejde genindløsningsplanen med henblik på at sikre maksimering af provenuet fra realiseringen af den resterende reserve af aktiver inden for en rimelig tidsramme.
|
|
28. Til dette formål bør udstederen udarbejde scenarier for genindløsning under almindelige og …
|
Til dette formål bør udstederen udarbejde scenarier for genindløsning under almindelige og stressede markedsforhold og fastlægge realiseringsstrategier under hensyntagen til sammensætningen af reserven af aktiver.
|
|
29. Under hensyntagen til kravet om, at gennemførelsen af genindløsningsplanen ikke må påvirke …
|
Under hensyntagen til kravet om, at gennemførelsen af genindløsningsplanen ikke må påvirke stabiliteten på markedet for reserven af aktiver, bør sådanne scenarier og strategier tage højde for væsentligheden af reserven af aktiver på det underliggende marked for sådanne aktiver.
|
|
30. Ved udarbejdelsen af sådanne scenarier bør udstedere, der er omfattet af kravet om at have en …
|
Ved udarbejdelsen af sådanne scenarier bør udstedere, der er omfattet af kravet om at have en reserve af aktiver, tage hensyn til likviditetsstyringspolitikken og -procedurerne for udstedere som fastsat i artikel 45, stk. 3, i forordning (EU) 2023/1114 og som præciseret i overensstemmelse med artikel 45, stk. 7, litra b), i forordning (EU) 2023/1114 og EBA's retningslinjer udstedt på grundlag af artikel 45, stk. 8, i forordning (EU) 2023/1114 for fælles referenceparametre for stresstestscenarier4 .
4 EBA/GL/2024/08. Tilgængelig her: Endelig rapport om retningslinjer udstedt på grundlag af artikel 45, stk. 8, i forordning (EU) 2023/1114 for fastsættelse af de fælles referenceparametre for stresstestscenarierne for de likviditetsstresstest, der er omhandlet i artikel 45, stk. 4, i forordning (EU) 2023/1114 (europa.eu).
|
|
31. Genindløsningsscenarier bør afspejle genindløsning i going concern , i tilfælde af normal …
|
Genindløsningsscenarier bør afspejle genindløsning i going concern , i tilfælde af normal insolvensbehandling i henhold til national lovgivning eller i tilfælde af anvendelse af den afviklingsstrategi, som udstederen ville være underlagt (hvis relevant).
|
|
32. Ved udviklingen af realiseringsstrategier kan udstedere tage i betragtning, at transaktioner …
|
Ved udviklingen af realiseringsstrategier kan udstedere tage i betragtning, at transaktioner såsom genkøbsaftaler og værdipapirfinansieringstransaktioner kan gennemføres, hvis de er medvirkende til at maksimere provenuet, fremskynde processen og begrænse indvirkningen på det marked, hvor aktiverne omsættes.
|
|
33. Punkt 31 og 32 bør finde tilsvarende anvendelse på udstedere, der ikke er omfattet af …
|
Punkt 31 og 32 bør finde tilsvarende anvendelse på udstedere, der ikke er omfattet af forpligtelsen til at have en reserve af aktiver, i det omfang det er foreneligt med den gældende sektorlovgivning. Rettidig gennemførelse
|
|
34. Udstedere bør sikre, at genindløsningsplanen på pragmatisk og operationel vis fastlægger de …
|
Udstedere bør sikre, at genindløsningsplanen på pragmatisk og operationel vis fastlægger de handlinger, som udstederen skal træffe straks og under alle omstændigheder, uden unødig forsinkelse, efter afgørelsen truffet af den kompetente myndighed, der udløser gennemførelsen af planen, jf. artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) 2023/1114.
|
|
35. Genindløsningsplanen bør også omfatte en omfattende og organiseret planlægning af faserne og de …
|
Genindløsningsplanen bør også omfatte en omfattende og organiseret planlægning af faserne og de relaterede handlinger, der er nødvendige for den fulde gennemførelse af planen og vise, at disse sikrer en velordnet genindløsning for alle tokenindehavere, og at sådanne handlinger er i overensstemmelse med hvidbogen om kryptoaktiver. Desuden bør genindløsningsplanen være udtømmende, indlysende og letforståelig, herunder for tredjeparter.
|
|
36. En velordnet gennemførelse af planen bør omfatte følgende faser: i. øjeblikkelig opfølgning på …
|
En velordnet gennemførelse af planen bør omfatte følgende faser: - i. øjeblikkelig opfølgning på den kompetente myndigheds afgørelse om at udløse gennemførelsen af genindløsningsplanen, herunder aktivering af de interne processer eller af de kontraktlige ordninger for sikringen af kontinuitet i kritiske aktiviteter
- ii. offentliggørelse af meddelelsen med information til tokenindehavere om processen og fristen for fremsættelse af indløsningskrav og det relaterede indhold
- iii. hvis ikke omfattet af litra i) ovenfor, gennemførelse af realiseringsstrategierne for reserven af aktiver som beskrevet i afsnittet "Realisering af reserven af aktiver" ovenfor
- iv. vurdering af genindløsningskravene
- v. udarbejdelse af en distributionsplan, dvs. en plan om at imødekomme alle de fremsatte og positivt vurderede genindløsningskrav, ved brug af det samlede provenu fra realiseringen af reserven af aktiver (for udstedere, der er underlagt kravet om at have en reserve af aktiver) eller ved brug af de midler, der er til rådighed til imødekommelse af genindløsningskravene (for udstedere, der ikke er underlagt kravet om at have en reserve af aktiver)
- vi. ordninger og frist for afviklingen af de positivt vurderede indløsningskrav.
|
|
37. Genindløsningsplanen bør angive alle faser og trin, hvor forpligtelserne til at bekæmpe …
|
Genindløsningsplanen bør angive alle faser og trin, hvor forpligtelserne til at bekæmpe økonomisk kriminalitet skal opfyldes med henblik på gennemførelsen af genindløsningsplanen og navnlig gennemførelsen af genindløsningsprocessen som beskrevet i afsnittet nedenfor.
|
|
38. For at opfylde kravet om, at genindløsningsplanen gennemføres rettidigt, bør udstederen tage …
|
For at opfylde kravet om, at genindløsningsplanen gennemføres rettidigt, bør udstederen tage hensyn til: - i. behovet for at sikre tilstrækkeligt beredskab til at støtte udstederens vedtagelse af pragmatiske og operationelle foranstaltninger straks og under alle omstændigheder uden unødig forsinkelse efter den kompetente myndigheds afgørelse om at udløse gennemførelsen af planen i henhold til artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) 2023/1114
- ii. den rimelige frist til at gennemføre de realiseringsstrategier, der er beskrevet i afsnittet "Realisering af reserven af aktiver"
- iii. den rimelige frist, der er afsat til tokenindehavere til at fremsætte deres genindløsningskrav som angivet i punkt 53-56 nedenfor
- iv. den tid, der er nødvendig for at verificere og afvikle genindløsningskravet
- v. den tid, der er nødvendig for at gennemføre distributionsplanen under hensyntagen til dens kompleksitet, herunder antallet af fremsatte genindløsningskrav.
|
|
39. Udstederen bør i genindløsningsplanen angive de påtænkte ordninger for at garantere sikker …
|
Udstederen bør i genindløsningsplanen angive de påtænkte ordninger for at garantere sikker opbevaring af provenuet fra realiseringen af reserven af aktiver, indtil genindløsningskravene er afviklet.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|