5.2. Scenarier

Når institutterne opstiller scenarier, der indebærer miljømæssige risici, bør de i overensstemmelse med identifikationen af transmissionskanalerne tage hensyn til en række indbyrdes forbundne faktorer for at sikre, at scenarierne er så relevante som muligt . Institutionerne bør nemlig overveje følgende:

• a. socioøkonomisk kontekst, dvs. antagelser om globale eller regionale socioøkonomiske forhold, herunder befolkningstilvækst, økonomisk udvikling og sociale uligheder, og andre makroøkonomiske faktorer, herunder inflation og pengepolitik, øget protektionisme
• b. teknologisk udvikling, dvs. niveauet og tempoet for innovation, teknologisk implementering og tilgængeligheden af infrastruktur til understøttelse af nye teknologier
• c. forbrugernes præferencer, dvs. potentielle ændringer i forbrugernes efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser, der betragtes som bæredygtige, lokalt producerede og sunde.

For klimarelaterede risici bør følgende yderligere faktorer tages i betragtning:

• a. klimapolitik, dvs. omfanget af politiske tiltag, der har til formål at afbøde klimaændringerne eller håndtere deres konsekvenser gennem tilpasningstiltag. De kan variere fra meget ambitiøse til minimale tiltag
• b. energisystemer, dvs. strukturen for energiproduktion, - forbrug og - infrastruktur, herunder afhængighed af fossile brændstoffer i forhold til vedvarende energikilder
• c. sektorspecifikke veje til nettonulemission, dvs. hvordan de forskellige sektorer omstiller og tilpasser sig til en bæredygtig økonomi, herunder, hvor det er relevant, det internationale perspektiv fra f.eks. Det Internationale Energiagentur (IEA), initiati vet vedrørende de videnskabeligt baserede mål (SBTi)⁷ eller Net Zero Banking Association (NZBA)⁸ , sektorspecifikke dekarboniseringsveje, den regionale kontekst, først og fremmest strategien for den europæiske grønne pagt, Fit -for-55- pakken og 2050 - målet om klimaneutralitet, samt national politik og klimastrategi
• d. emissionsniveau og den deraf følgende klimapåvirkning, dvs. koncentrationen af drivhusgasemissioner, og hvordan temperaturen og andre biofysiske processer forventes at udvikle sig i fremtiden.

⁷ SBTi er et globalt partnerskab (mellem CDP, FN's Global Compact, WRI og WWF), der hjælper virksomheder og finansielle institutioner med at fastsætte mål for reduktion af drivhusgasemissioner, der er i overensstemmelse med Parisaftalens mål (at begrænse opvarmningen til langt under 2 °C og stræbe efter 1,5 °C).

⁸ NZBA er et FN - indkaldt, brancheledet initiativ, der blev lanceret i 2021 under Glasgow Financial Alliance for Net Zero (GFANZ) , som tilvejebringer en fælles ramme for bankernes tilpasning af deres porteføljer til nettonulemission inden 2050 gennem vedtagelse af sektormål.

For andre miljømæssige risici (ud over klimarelaterede risici) bør følgende yderligere faktorer tages i betragtning:

• a. miljøpolitik og - regulering, dvs. ambitionsniveauet og håndhævelsen af miljøbeskyttelsespolitik, f.eks. bevarelse af biodiversitet, regulering af vand - og luftkvalitet, mandater om cirkulær økonomi, begrænsninger af skadelige kemikalier og forbud mod skovrydning. Dette omfatter regionale rammer som EU's lov om naturgenopretning eller biodiversitetsstrategien for 2030
• b. økosystemernes tilstand, dvs. status og tendenser inden for biodiversitet, økosystemforringelse, jordens frugtbarhed, tilgængelighed af ferskvand og forureningsniveauer. Disse faktorer definerer den grundlæggende miljøbelastning og påvirker materialiseringen af risici såsom ressourceknaphed, artsudryddelse eller vandkrise
• c. mønstre for arealanvendelse og ressourceudnyttelse, dvs. omfanget og intensiteten af arealanvendelsen (byudvidelse, landbrug, minedrift) og mønstre for udvinding af råstoffer eller vandforbrug. Ikke - bæredygtig anvendelse kan forstærke miljøforringelsen og udløse sociale eller økonomiske vendepunkter
• d. forsyningskædens afhængighed af økosystemer, dvs. i hvilket omfang sektorer eller regioner er afhængige af økosystemtjenester såsom bestøvning, vandfiltrering eller tilgængelighed af råmaterialer. Forstyrrelser af disse tjenester kan føre til tab i sektorerne, f.eks. inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, fødevarer eller tekstiler.

Institutterne bør anvende troværdige scenarier baseret på den seneste videnskabelige viden og på scenarier og ressourcer, der stilles til rådighed af almindeligt anerkendte internationale eller regionale organisationer, såsom:

• a. for klimarielaterede risici: Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC),Network for Greening the Financial System (NGFS), Det Internationale Energiagentur (IEA), De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP), EU - Kommissionens Fælles Forskningscenter (E U JRC) eller nationale statslige eller ikke -statslige organer
• b. for andre miljømæssige risici end klimarelaterede risici: Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES), FN's særorganisationer⁹ , Det Europæiske Miljøagentur (EEA)¹⁰ , World Resources Institute (WRI)¹¹ samt regionalt eller nationalt udviklede videnskabeligt baserede vurderinger (f.eks. nationale biodiversitetsstrategier, jord - og vandforvaltningsplaner eller rammer for overvågning af forurening).

⁹ FN's særorganisationer UNEP, FAO (De Forenede Nationers Levnedsmiddel - og Landbrugsorganisation), GBO (Global Biodiversity Outlook), som er konventionen om biologisk mangfoldighed – CBD's flagskibsramme for sporing af fremskridt i den globale biodiversitet, og andre, som er relevante for miljøovervågning og - politik.

¹⁰ EEA er et EU- organ, der tilbyder en ramme for miljødata og politisk støtte.

¹¹ WRI er et forskningsinstitut, der udvikler rammer for bæredygtig ressourceforvaltning og klimaindsats.

Institutterne bør finpudse og skræddersy de valgte scenarier på grundlag af den pågældende analyses mål, omfang og detaljeringsgrad. Når institutterne gennemfører stresstest, kan de f.eks. overveje forholdsvis kortsigtede scenarier med større fokus på akutte fysiske risici (dvs. pludseligt opståede ekstreme klimahændelser) end på kroniske fysiske risici (dvs. gradvis ændring af klimaforholdene), med større vægt end i langsigtede scenarier på potentielle negative virkninger af en stærk uoverensstemmelse mellem dagsordenen for miljøregulering, konjunkturcyklussen og forbruger - og markedsklimaet.

Institutterne bør sikre, at scenarierne er godt afstemt med deres porteføljers unikke risikokarakteristika og deres forretningsmodel ved at tilpasse scenarierne i det omfang, det er nødvendigt og muligt.

Hvis et scenarie ikke omfatter en del af de elementer, der er anført i punkt 29 og 30 , bør institutterne vurdere disse faktorers potentielle væsentlighed og overveje, i hvilket omfang resultaterne af analysen bør justeres på grundlag af en ekspertvurdering.

Når institutterne opstiller scenarier, bør de tage hensyn til både fysisk risiko og omstillingsrisiko. Selv om modellering kan føre til opstilling af separate scenarier for hver af disse risici, bør institutterne sikre tilstrækkelig konsistens mellem scenarierne, eftersom risiciene er nøje korrelerede på lang sigt.

Institutterne bør vælge de specifikke aspekter af farerne ved omstillingsrisici og fysiske risici, der skal dækkes af scenariet, baseret på deres væsentlighedsvurdering, som kan variere alt efter den pågældende tidshorisont.

Institutterne bør sikre, at scenarierne stemmer overens internt. Navnlig bør forløbet for hver enkelt nøglefaktor ikke betragtes isoleret, men i forhold til de øvrige nøglefaktorers forløb. For eksempel bør antagelser om økonomisk vækst være i overensstemmelse med antagelser om energiefterspørgsel og indførelse af teknologi.

I henhold til proportionalitetsprincippet kan institutterne i første omgang, eller afhængigt af omfanget, karakteren og kompleksiteten af deres aktiviteter, eller af deres vurdering af væsentlighed af miljømæssige risici, fokusere på et snævrere anvendelsesområde, anvende færre inputfaktorer, fastsætte enklere scenarier og/eller anvende forenklede metoder.