6.2. Analyse af modstandsdygtighed

Institutterne bør udarbejde en analyse af deres modstandsdygtighed med henblik på at vurdere deres evne til at fastholde den strategiske retning og rentabiliteten under ugunstige forhold.

Som udgangspunkt for en analyse af modstandsdygtighed bør institutterne foretage en grundig analyse af det miljø, de opererer i, og af dets forventede udvikling i en overskuelig fremtid.

På dette grundlag bør institutterne fastlægge deres eget referencescenarie, dvs. det scenarie, der afspejler den fremtidige udviklings mest sandsynlige miljømæssige kurs ifølge instituttet. Dette interne referencescenarie bygger på det basisscenarie, der anvendes til stresstest, men strækker sig over en længere tidshorisont og kan derfor i varierende grad afvige fra fortsættelsen af observerbare tendenser.

Ud over referencescenariet bør institutterne også vælge en række særskilte alternative scenarier, der er udformet til at dække en bred vifte af troværdige fremtidsforløb.

Når institutterne foretager analysen af deres modstandsdygtighed, bør de tage hensyn til de feedbackmekanismer, der opstår som følge af den finansielle sektors tilpasning til stigende risici (f.eks. reduceret forsikringsdækning i klimafølsomme regioner, som mindsker aktivernes værdi og kreditværdighed, hvilket igen forstærker de finansielle tab og begrænser fremtidige investeringer), og bidraget til økonomiens finansieringsbehov. Med henblik herpå bør institutterne overvåge kapitalomfordelingsbevægelser og mulige fortrængningseffekter i de sektorer eller delsektorer, der er mest berørt af omstillingsindsatsen (f.eks. et skift væk fra kulstofintensive sektorer på grund af øget risikoopfattelse eller overdreven investorfokus på grønne aktiver, der fører til forkert prisfastsættelse og reduceret adgang til finansiering for omstillingssektorer eller sårbare SMV'er).

Parallelt med denne grundige analyse af deres omgivelser bør institutterne identificere de vigtigste træk ved deres nuværende forretningsmodel, herunder underliggende rentabilitet, sammensætning af aktiver og passiver, markedsandel, finansieringsstruktur, vigtigste succesfaktorer og vigtigste afhængigheder.

Ved at kombinere denne analyse af rentabilitetskilderne i forretningsmodellen med referencescenariet bør institutterne udarbejde fremskrivninger af deres risikotilpassede rentabilitet og visse andre meningsfulde parametre (herunder miljøparametre) for dere s forskellige aktiviteter over en tidshorisont på mindst 10 år. For at udfordre strategiens modstandsdygtighed bør institutterne genskabe de fremskrivninger, der er udarbejdet på grundlag af deres referencescenarie, med opsætningen af alternative scenarier .

Institutterne bør opdele analysen i flere tidshorisonter og samtidig sikre overensstemmelse mellem dem. I den forbindelse bør de kunne foretage forholdsvis mere præcise kortsigtede fremskrivninger (f.eks. under fem år). Efterhånden som tidshorisonten forlænges, kan institutterne anvende intervaller for deres strategis forventede resultater og de øvrige væsentlige målekriterier.

Til analysen af modstandsdygtighed bør institutterne anvende en begrænset dynamisk portefølje - antagelse, der begrænser ændringerne i hovedporteføljerne til dem, der er fastsat i den eksisterende strategi. Institutterne bør navnlig sikre, at deres fremskriv ninger er i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i deres plan i overensstemmelse med artikel 76, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU. Som supplement kan institutterne anvende en fuld dynamisk porteføljeantagelse, der omfatter både den forventede udvikling i miljømæssige faktorer og deres forventede reaktion på denne udvikling.

En analyse af modstandsdygtigheden bør give institutterne en vurdering af forretningsmodellens levedygtighed og strategiens holdbarhed i hvert af de testede scenarier. Institutterne bør tage resultaterne fra hele spektret af scenarier i betragtning og ikke kun fokusere på scenarierne i middelintervallet (dvs. scenarier, der kun afviger moderat fra referencescenariet). Som følge heraf bør gennemførelsen af en analyse af modstandsdygtighed hjælpe instituttet med at vurdere og om nødvendigt tilpasse sin strategi (herunder omstillingsplanen) for at sikre modstandsdygtighed over for alternative negati ve scenarier.