+Standardiseret test til klassificering af kryptoaktiver
---+17. De kompetente myndigheder og andre personer, som disse retningslinjer er rettet til, bør …
---+18. De kompetente myndigheder og andre personer, som disse retningslinjer er rettet til, afgør, om …
---+19. De kompetente myndigheder og andre personer, som disse retningslinjer er rettet til, bør også …
---+20. Hvis begge elementer (digital gengivelse af en værdi og/eller rettighed, og som overføres og …
---+21. For at afgøre, om kryptoaktivet er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) …
---+22. Uden at tilsidesætte anden relevant materiale bør der tages hensyn til de oplysninger, der er …
---+23. Hvis ingen af de udelukkelser, der er omhandlet i punkt 22, finder anvendelse, bør de …
|
Standardiseret test til klassificering af kryptoaktiver
Standardiseret test til klassificering af kryptoaktiver
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
17. De kompetente myndigheder og andre personer, som disse retningslinjer er rettet til, bør …
|
De kompetente myndigheder og andre personer, som disse retningslinjer er rettet til, bør anvende en fælles tilgang til at bestemme klassificeringen af et kryptoaktiv i hvert enkelt tilfælde under hensyntagen til alle egenskaberne ved det pågældende token i overensstemmelse med flowdiagrammet i bilag C.
|
|
18. De kompetente myndigheder og andre personer, som disse retningslinjer er rettet til, afgør, om …
|
De kompetente myndigheder og andre personer, som disse retningslinjer er rettet til, afgør, om der er tale om en digital gengivelse af en værdi eller en rettighed, idet det er de nødvendige egenskaber attributter til et kryptoaktiv som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. (5), i forordning (EU) 2023/1114. Termerne "værdier" og "rettigheder" bør fortolkes bredt i overensstemmelse med betragtning 2 i nævnte forordning. Kryptoaktiver uden iboende værdi, men med en værdi, der tilskrives dem af sælger/køber eller af markedsdeltagere4 , bør behandles som digitale gengivelser af en værdi.
4 For eksempel tokens som Bitcoin og såkaldte "meme-mønter", der handles på børser med offentlige prisnoteringer.
|
|
19. De kompetente myndigheder og andre personer, som disse retningslinjer er rettet til, bør også …
|
De kompetente myndigheder og andre personer, som disse retningslinjer er rettet til, bør også vurdere, om den digitale gengivelse af værdien og/eller rettigheden kan overføres og opbevares elektronisk ved hjælp af distributed ledger-teknologi (DLT) eller lignende teknologier. Et token kan kun betragtes som »ikke-omsætteligt«, hvis som minimum følgende betingelser er opfyldt: i) det accepteres kun af udstederen eller udbyderen, og ii) det er teknisk umuligt for indehaveren at overføre det til andre personer end udstederen eller udbyderen (betragtning 17 i forordning (EU) 2023/1114). For at vurdere om en teknologi svarer til DLT, bør de funktionelle egenskaber ved en sådan teknologi tages i betragtning, herunder grundlaget for, hvordan registret (bogføringen) opbevares, deles, og hvordan der opnås enighed (dvs. hvordan en eventuel konsensusmekanisme fungerer).
|
|
20. Hvis begge elementer (digital gengivelse af en værdi og/eller rettighed, og som overføres og …
|
Hvis begge elementer (digital gengivelse af en værdi og/eller rettighed, og som overføres og lagres elektronisk ved hjælp af DLT eller lignende teknologi) er opfyldt, bør de kompetente myndigheder og andre personer, som disse retningslinjer er rettet til, anse tokenet for at være kompatibelt med et kryptoaktiv i henhold til forordning (EU) 2023/1114.
|
|
21. For at afgøre, om kryptoaktivet er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) …
|
For at afgøre, om kryptoaktivet er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) 2023/1114, bør de kompetente myndigheder og andre personer, som disse retningslinjer er rettet til, vurdere alle de udelukkelser, der er anført i artikel 2, nr. (2) — (4), i forordning (EU) 2023/1114: - a. Artikel 2, stk. 2: Er udstederen eller udbyderen en person, der er omhandlet i nævnte stykke? MiCA-forordningen finder ikke anvendelse på personer, der udelukkende leverer kryptoaktivtjenester for deres moderselskaber, for deres egne datterselskaber eller for andre datterselskaber tilhørende deres moderselskaber, kuratorer eller administratorer, der handler i forbindelse med en insolvensprocedure (bortset fra formålene i artikel 47 i MiCA-forordningen), ECB, medlemsstaternes centralbanker, når de handler i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, eller andre offentlige myndigheder i medlemsstaterne, Den Europæiske Investeringsbank og dens datterselskaber, den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet og den europæiske stabilitetsmekanisme eller offentlige internationale organisationer.
- b. Artikel 2, stk. 3: Er kryptoaktiver unikke og ikkefungible i forhold til andre kryptoaktiver?5 Ved vurderingen af, om kryptoaktiver er unikke og ikkefungible, bør de kompetente myndigheder og andre personer, som disse retningslinjer finder anvendelse på, tage hensyn til artikel 2, stk. 3, og betragtning 11 i forordning (EU) 2023/1114 samt retningslinjerne om betingelser og kriterier for kvalificering af kryptoaktiver som finansielle instrumenter.6
- c. Artikel 2, stk. 4: kvalificerer kryptoaktivet som et relevant produkt, der er anført i dette stykke? Forordning (EU) 2023/1114 finder ikke anvendelse på finansielle instrumenter, indskud, strukturerede indskud, fonde (undtagen e-pengetokens), securitiseringspositioner (i henhold til forordning (EU) 2017/24027 ), forsikringsprodukter og genforsikringsaftaler (i henhold til direktiv 2009/138/EF), pensionsprodukter, der primært giver pensionsindkomst, officielt anerkendte arbejdsmarkedspensionsordninger (i henhold til direktiv (EU) 2016/23418 og 2009/138/EF9 ), individuelle pensionsprodukter med arbejdsgiverindbetaling, paneuropæiske personlige pensionsprodukter (i henhold til forordning (EU) 2019/123810 ) og sociale sikringsordninger (i henhold til forordning (EF) nr. 883/200411 og (EF) nr. 987/200912 ).
5 Dette kan f.eks. omfatte et ikkefungibelt kryptoaktiv, der fastslår en eksklusiv ejendomsret til et bestemt materielt aktiv i fast ejendom (såsom et hus eller en kommerciel ejendom), eller et immaterielt aktiv som f.eks. et patent. 6 Link tilføjes, når ESMA's retningslinjer er endelige (med hensyn til høringsdokumentet henvises til ESMA75-453128700-52). 7 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35). 8 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37). 9 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1). 10 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 1). 11 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1). 12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1).
|
|
22. Uden at tilsidesætte anden relevant materiale bør der tages hensyn til de oplysninger, der er …
|
Uden at tilsidesætte anden relevant materiale bør der tages hensyn til de oplysninger, der er omhandlet i punkt 13 i disse retningslinjer, med henblik på at vurdere, om kryptoaktivet er: - a. et finansielt instrument. De kompetente myndigheder og andre personer, som disse retningslinjer er rettet til, bør anvende de retningslinjer, der er udstedt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i henhold til artikel 2, stk. 5, i forordning (EU) 2023/1114.13
- b. et indskud. De kompetente myndigheder og andre personer, som disse retningslinjer er rettet til, bør henvise til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds udtalelse og rapport fra 2014 og udtalelse fra 2020 om rammerne for kreditinstitutter, som indeholder oplysninger om begrebet "indskud"14 , og til EBA's rapport fra 2024 om strukturerede indskud15 ;
- c. forsikringsprodukter eller forsikringskontrakter. De kompetente myndigheder og andre personer, som disse retningslinjer er rettet til, bør minde om, at der ikke findes nogen udtrykkelig definition af forsikring på EU-plan, hverken som en aktivitet eller en kontrakt.16
13 Link tilføjes, når ESMA's retningslinjer er endelige (med hensyn til høringsdokumentet henvises til ESMA75-453128700-52). 14 EBA's udtalelse og rapport om rammerne for kreditinstitutter fra 2014: https://www.eba.europa.eu/publications-and-media/press-releases/eba-publishes-opinion-perimeter-credit-institutions og EBA's udtalelse fra 2020: https://www.eba.europa.eu/sites/default/files/document_library/Publications/Opinions/2020/931784/EBA%20Opinion%2 0on%20elements%20of%20the%20definition%20of%20credit%20institution.pdf 15 EBA 's rapport om strukturerede indskud fra 2024: https://www.eba.europa.eu/sites/default/files/2024-07/b807c1a8-6f1d-4c2b-b2a0-2cdcb7737282/Report%20on%20structured%20deposits.pdf 16 Endelig rapport fra Kommissionens ekspertgruppe om europæisk forsikringsaftaleret. Europa-Kommissionen, 2014, s. 38 ff.
|
|
23. Hvis ingen af de udelukkelser, der er omhandlet i punkt 22, finder anvendelse, bør de …
|
Hvis ingen af de udelukkelser, der er omhandlet i punkt 22, finder anvendelse, bør de kompetente myndigheder og andre personer, som disse retningslinjer er rettet til, vurdere kryptoaktivernes karakteristika for at afgøre, om kryptoaktivet er et e-pengetoken, et aktivbaseret token eller andet kryptoaktiv i henhold til forordning (EU) 2023/1114, og bør tage hensyn til følgende: - a. Har kryptoaktivet til formål at bevare en stabil værdi ved kun at henvise til værdien af en enkelt officiel valuta? Hvis dette er tilfældet, skal det klassificeres som et e-pengetoken i henhold til afsnit IV i forordning (EU) 2023/1114.
- b. Hvis kryptoaktivet ikke har til formål at bevare en stabil værdi ved kun at henvise til værdien af én officiel valuta, har det så til formål at opretholde en stabil værdi ved at henvise til en anden værdi eller rettighed (eller en kombination heraf), herunder en eller flere officielle valutaer? Hvis dette er tilfældet, skal det klassificeres som et aktivbaseret token i henhold til afsnit III i forordning (EU) 2023/1114.
- c. Hvis kryptoaktivet ikke har til formål at bevare en stabil værdi ved at henvise til en anden værdi eller rettighed (og derfor ikke er et aktivbaseret token eller et e-pengetoken), skal det klassificeres som et kryptoaktiv i henhold til afsnit II i forordning (EU) 2023/1114.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|