6.3. Vurdering af markedsrisikoen

Ved vurderingen af rammerne for styring af markedsrisiko bør de kompetente myndigheder bl.a. vurdere, om instituttet overholder de retsakter, der er offentliggjort separat på EBA's websted, jf. punkt 12.

I disse retningslinjer omfatter henvisninger til "markedsrisiko" alle følgende risici, som bør vurderes af de kompetente myndigheder:

• a. markedsrisikoen i forbindelse med alle balanceførte og ikkebalanceførte positioner, som er eksponeret for tab som følge af udsving i markedspriser, dvs. risici i positioner i handelsbeholdningen samt valuta - og råvarerisici uden for handelsbeholdningen
• b. risikoen for tab som følge af ændringer i kreditværdijusteringsbeløb som reaktion på ændringer i modpartskreditspænd og/eller markedspriser, hvilket påvirker dagsværdien af derivattransaktioner og, hvis det er relevant, værdipapirfinansieringstransaktioner
• c. risikoen i forbindelse med værdiansættelsen af instrumenter, der værdiansættes til dagsværdi, jf. artikel 105 i forordning (EU) nr. 575/2013.

De kompetente myndigheder kan foretage en mindre detaljeret analyse for institutter, der opfylder betingelserne for en lille handelsbeholdning, jf. artikel 94 i forordning (EU) nr. 575/2013. For institutter med ubetydelige eksponeringer bør vurderingen fokusere på, om risikostyringen og ledelsesstrukturen er tilstrækkelig, samt på kvaliteten og effektiviteten af systemer og kontrolforanstaltninger.

De kompetente myndigheder bør tage højde for, hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici påvirker den iboende markedsrisiko, samt om rammerne for markedsrisikostyring og de tilhørende kontrolforanstaltninger i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici er tilstrækkelige, idet miljørisici skal prioriteres.

6.3.2. Vurdering af iboende markedsrisiko

De kompetente myndigheder bør ved vurderingen af den iboende markedsrisiko fastlægge de vigtigste parametre for instituttets risikoeksponeringer og evaluere, hvilke væsentlige tilsynsmæssige virkninger denne risiko kan få for instituttet. For at udvikle en sådan forståelse bør de kompetente myndigheder først identificere de markedsrisici, som instituttet er eller kan blive eksponeret for, og fokusere deres opmærksomhed på de underkategorier og parametre, der anses for at være de væsentligste for instituttet .

For at underbygge denne analyse bør de kompetente myndigheder som et minimum tage højde for instituttets produkter, aktiviteter og forretningsområder. De bør sammenligne kapitalgrundlagskravene for markedsrisiko og kreditværdijusteringsrisiko samt den yderligere værdiansættelsesjustering, der fratrækkes instituttets kapitalgrundlag, med de samlede kapitalgrundlagskrav. Hvor det er relevant, bør de sammenligne den interne kapital, som instituttet har afsat til disse risici, med den samlede interne kapital. De kan desuden tage højde for markedsrisikopositionernes relative vægt i forhold til de samlede aktiver, nettogevinsternes relative vægt fra markedsrisikopositionerne i forhold til det samlede driftsresultat samt de historiske ændringer i disse tal og prognoser. Der bør også tages hensyn til instituttets strategi med hensyn til markedsaktiviteter og den dermed forbundne risikovillighed. Når de kompetente myndigheder overvejer markedsaktiviteter, bør de henvise til de risici, der er nævnt i punkt 161 , som kan omfatte risici både i handelsbeholdningen og uden for handelsbeholdningen.

Arten og sammensætningen af instituttets risikoaktiviteter

Det første skridt i vurderingen af karakteren af et instituts iboende markedsrisiko er at identificere dets markedsrisikoeksponeringer på en ensartet og omfattende måde. De kompetente myndigheder bør anvende tilgængelige skabeloner til lovpligtig rapportering, f.eks. COREP og FINREP, intern rapportering, den viden, der er opnået fra vurderingen af andre SREP- elementer (f.eks. forretningsmodelanalysen) eller tidligere tilsynsaktiviteter, og sammenligninger med instituttets peers, hvis sådanne foreligger.

De kompetente myndigheder bør primært basere deres vurdering på de væsentligste identificerede risikokilder og vurdere deres betydning for instituttet ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv. Ved vurderingen af markedsrisikoens art bør de kompetente myndighede r som minimum tage hensyn til følgende underkategorier³⁰ :

• a. renterisiko (handelsbeholdning)
• b. kreditspænd for ikkesecuritisering, kreditspænd for securitisering (handelsbeholdning)
• c. aktierisiko (handelsbeholdning)
• d. migreringsrisiko (for virksomheder, der er omfattet af en misligholdelsesrisiko)³¹
• e. misligholdelsesrisiko (for virksomheder underlagt krav vedrørende misligholdelsesrisiko)
• f. valutarisiko, herunder omregningsrisiko (både i handels - og porteføljebeholdningen);
• g. råvarerisiko (handels - og porteføljebeholdningen)
• h. kreditværdijusteringsrisiko (handels - og porteføljebeholdningen);
• i. værdiansættelsesrisiko (instrumenter til dagsværdi i handels - og porteføljebeholdningen).

³⁰ Se bilag II for en ikke- udtømmende oversigt over underkategorierne af markedsrisiko.

³¹ Migreringsrisiko behandles som en del af kreditspændsrisikoen i forbindelse med "Fundamental Review of the Trading Book" (FRTB).

De kompetente myndigheder bør desuden overveje:

• a. de finansielle produkters kompleksitet (f.eks. produkter, der værdiansættes ved hjælp af mark-to-model- teknikker, produkter, der bærer andre risici end deltarisici, og basisrisici). Den kompetente myndighed kan vurdere dette ved som indikator at anvende det tillæg, der følger af restrisici, jf. artikel 325u i forordning (EU) nr. 575/2013/EU
• b. likviditeten i instituttets eksponering. Den kompetente myndighed kan gøre dette ved at vurdere, om instituttet er eksponeret for underkategorier med høje likviditetshorisonter i overensstemmelse med tabel 2 i artikel 325bd i forordning (EU) nr. 575/2013;
• c. koncentrationen af markedsrisikoen i bestemte virksomheder, sektorer, økonomier og risikoklasser
• d. anvendelsen af specifikke markedsaktiviteter, hvis risiko måske ikke fuldt ud er repræsenteret ved kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko (f.eks. højfrekvenshandel).

De kompetente myndigheder bør om nødvendigt også undersøge institutternes interne risikoværdier. Der kan f.eks. være tale om intern VaR eller expected shortfall, der ikke anvendes ved beregning af kapitalgrundlagskravene, eller markedsrisikoens følsomhed o ver for forskellige risikofaktorer og potentielle tab.

De kompetente myndigheder bør ligeledes vurdere instituttets evne til at danne sig et samlet overblik over omfanget af den markedskoncentrationsrisiko, som det er eksponeret for, enten på grund af eksponeringer for en enkelt risikofaktor eller på grund af eksponeringer for flere indbyrdes forbundne risikofaktorer, idet der i den forbindelse skal lægges særlig vægt på koncentrationer i komplekse og illikvide produkter. De bør gennemgå instituttets egen vurdering af koncentrationer og illikvide positioner. De kompetente myndigheder bør kræve, at institutterne reducerer deres eksponering over for en given central modpart, hvis koncentrationsrisikoen er for høj, eller at de omfordeler eksponeringerne på tværs af deres clearingkonti i overensstemmelse med artikel 7, litra a), i forordning 648/2012.

Når de kompetente myndigheder skal afgøre, om der skal pålægges P2R for den markedsrisiko, som instituttet er eksponeret for, jf. punkt 300 , bør de overveje, om søjle 1 - metoden på passende vis afspejler risikoen, idet de tager hensyn til, at:

• a. institutter, der anvender den alternative standardmetode, under søjle 1 skal beregne et tillæg (tillægget for restrisiko) for de risici, der er forbundet med komplekse finansielle produkter, som ikke er tilstrækkeligt omfattet af den følsomhedsbaserede met ode og kapitalgrundlagskravet i relation til misligholdelsesrisiko
• b. institutter, der anvender metoden med interne modeller eller metoden med alternative interne modeller, skal medtage alle væsentlige risici i disse interne modeller
• c. risikovægtene i den alternative standardmetode, de mål for expected shortfall, der er omhandlet i artikel 325bb i forordning 575/2013/EU, og de stressscenariebaserede risikomål, der er omhandlet i artikel 325bk i forordning 575/2013/EU, i den alternative m etode med interne modeller er udformet med henblik på at tage højde for positionernes likviditet i overensstemmelse med likviditetshorisonten, der er omhandlet i tabel 2 i artikel 325bd i forordning 575/2013/EU.

De kompetente myndigheder bør i forbindelse med markedsrisikopositioner og de tilhørende ledelsesordninger identificere og analysere eventuelle interne afregningsordninger mellem institutter, der er etableret i Unionen, og som indgår i en koncern med hjemsted i et tredjeland, og andre enheder i denne koncern, der er etableret uden for Unionen og ikke indgår i det EU - baserede moderselskabs konsoliderede regnskab. Analysen bør omfatte:

• a. en kvantitativ komponent til at identificere væsentligheden af de interne afregningsordninger i forhold til instituttets samlede driftsregnskab og kapitalgrundlag i handelsbeholdningen
• b. en kvalitativ komponent til vurdering af, om virkningen af disse ordninger er gennemsigtig for instituttets bestyrelse og afspejles på passende vis i risikostyringsledelsen
• c. en kvalitativ komponent til at vurdere, hvordan den interne afregningsordning påvirker instituttets forretningsmæssige beslutninger, herunder hvordan dynamikken i den interne afregningsordning potentielt påvirker beslutningerne i front office - afdelingerne, samt de potentielle interessekonflikter, som ordningen kan medføre.

De kompetente myndigheder bør vurdere betydningen af intern afregning i forbindelse med poster i handelsbeholdningen ved at fokusere på de interne afregningsordninger, der opfylder følgende betingelser:

• a. de omfatter mindst én enhed i koncernen, der er etableret uden for Unionen, og for hvilken det højeste konsolideringsniveau ligger uden for Unionen
• b. de er baseret på en transaktionsfortjenstmetode – eller en tilsvarende praksis, der er økonomisk ækvivalent – i henhold til hvilken overskud og tab i forbindelse med positioner, der ejes af flere enheder, omfordeles mellem disse enheder på grundlag af den enkelte enheds marginale bidrag "m" til de nøgletal, der er fastsat i afregningsordningen.

For institutter omhandlet i punkt 173 , litra a), hvor de overskud og tab, der omfordeles som følge af interne afregningsordninger baseret på transaktionsfortjenstmetoder, er væsentlige (udgør f.eks. mere end 5 % af instituttets resultat), og denne risiko ikke er dækket eller fuldt ud dækket a f P1R, bør de kompetente myndigheder:

• a. tage højde for denne risiko ved fastsættelsen af P2R
• b. tage hensyn til resultaterne af de komponenter, der er anført i punkt 172 , f.eks. væsentligheden af de interne afregningsordninger, i forhold til kapitalkrav i relation til markedsrisiko for porteføljen, hvis resultat anvendes til at bestemme det beløb, der skal overføres til instituttet, samt potentielle svagheder i de relater ede ledelsesordninger
• c. fastlægge P2R, der i tilstrækkelig grad dækker de markedsrisici, der ikke er omfattet af P1R, som genereres i henhold til den interne afregningsordning. Med henblik herpå kan de kompetente myndigheder anvende den beregningsmetode, der er fastsat i bilag V, eller en alternativ metode, der sikrer en nøjagtig måling af den risiko, der ikke er omfattet af P1R, og identificerer den deraf følgende P2R, idet metoden i bilag V anvendes som reference.

Rentabilitetsanalyse og stresstest

De kompetente myndigheder bør analysere markedsaktiviteternes historiske rentabilitet, herunder udsving i overskuddet, for at få en bedre forståelse af instituttets markedsrisikoprofil. Denne analyse kan gennemføres på porteføljeniveau eller opdeles efter forretningsområde, aktivklasse eller handelsafdeling, afhængigt af væsentligheden og kompleksiteten af instituttets eksponeringer (som det fremgår af forretningsmodelanalysen eller andre tilsynsoplysninger).

De kompetente myndigheder bør sondre mellem handelsindtægter og andre indtægter (provisioner, kundegebyrer osv.) på den ene side og realiserede og urealiserede overskud/tab på den anden side.

Når aktivklasser og/eller eksponeringer giver betydelige overskud eller tab, bør de kompetente myndigheder vurdere deres rentabilitet i forhold til den risiko, der bæres af instituttet (f.eks. VaR/nettogevinster på finansielle aktiver og passiver, der besiddes med handel for øje) for at påvise og analysere eventuelle uoverensstemmelser. De kompetente myndigheder bør om muligt sammenligne instituttets tal med de hidtidige resultater og med tilsvarende institutter.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttet har gennemført passende stresstest, der supplerer dets risikomålingssystem. De bør til dette formål tage hensyn til følgende elementer:

• a. stresstesthyppigheden
• b. identificeringen af relevante risikoparametre (f.eks. likviditetsproblemer/pludselige prisudsving, koncentrerede positioner og markeder, hvor der ikke handles ("one - way" - markeder)
• c. de antagelser, der ligger til grund for stressscenariet
• d. den interne brug af resultater af stresstest til kapitalplanlægnings - og kreditrisikostrategier.

6.3.3. Vurdering af rammen for markedsrisikostyring og - kontrol

For at opnå en tilstrækkelig forståelse af styringen af markedsrisiko, der står i rimeligt forhold til instituttets risikoprofil, bør de kompetente myndigheder gennemgå instituttets ramme for risikostyring og - kontrol og vurdere, om denne ramme er tilstrækkelig i forhold til de iboende risikoeksponeringer. Med henblik på denne vurdering bør den kompetente myndighed anvende punkterne i dette afsnit og samtidig trække på:

• a. resultatet af vurderingen af andre SREP- elementer (såsom forretningsmodelanalysen og ledelse)
• b. resultatet af den vurdering, der er omhandlet i artikel 325c i forordning (EU) nr. 575/2013, for institutter, der anvender den alternative standardmetode, samt resultatet af den vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2024/1085, navnlig med hensyn til de krav, der er omhandlet i artikel 104b, 325bi og 325bj i forordning (EU) nr. 575/2013.

De kompetente myndigheder bør også vurdere institutternes politikker og procedurer med henblik på at henføre positionerne til handelsbeholdningen og porteføljebeholdningen som beskrevet i kapitel 3, afsnit 1, i forordning (EU) nr. 575/2013/EU. Markedsrisikostrategi og risikovillighed

De kompetente myndigheder bør vurdere, om institutterne har en forsvarlig, klart formuleret og dokumenteret kreditrisikovillighed, kreditrisikostrategi og kreditrisikogrænser, der er godkendt af deres ledelsesorgan. I forbindelse med denne vurdering bør de kompetente myndigheder bl.a. tage hensyn til ledelsesorganets rolle i forbindelse med fastlæggelse, godkendelse og revision af risikostrategien og risikovilligheden, ledelsesorganets korrekte gennemførelse af denne strategi samt strategiens hensigtsmæssighed for instituttet i lyset af dets forretningsmodel, den samlede risikovillighed, det nuværende og forventede markedsmiljø samt den finansielle situation.

Organisatoriske rammer og ramme for intern kontrol

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttet har en passende organisatorisk ramme for identificering, afdækning, måling, overvågning og kontrol af markedsrisici, herunder tilstrækkelige (både kvalitative og kvantitative) menneskelige og tekniske r essourcer til at udføre de krævede opgaver. I forbindelse med denne vurdering bør de kompetente myndigheder tage hensyn til, om ansvarsfordelingen for påtagelse, overvågning, rapportering og styring af markedsrisici er tilstrækkelig, om den dækker hele instituttet, om der er en klar adskillelse mellem front office og back office samt mellem risikotagende funktioner og kontrolfunktioner, og om det involverede personale besidder de nødvendige færdigheder og den nødvendige ekspertise.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttet har klart definerede politikker og procedurer for identifikation, styring, måling og kontrol af markedsrisiko, og om disse er forsvarlige og i overensstemmelse med instituttets risikostrategi og omfatter alle de vigtigste forretninger og processer. Dette omfatter en vurdering af, om disse politikker og procedurer er klart fastlagt og formidlet og anvendes konsekvent i hele instituttet.

Vurderingen bør navnlig omfatte de positioner, der skal medtages i eller udelades fra handelsbeholdningen af reguleringsmæssige årsager, retningslinjerne for interne risikoafdækninger samt procedurerne for nye markedsaktiviteter og/eller produkter.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttet har passende rammer for identificering, afdækning og måling af markedsrisici, som er afpasset efter instituttets størrelse og kompleksitet, og om disse rammer opfylder de relevante lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige minimumskrav.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om institutterne har indført passende overvågnings - og indberetningsrammer med hensyn til markedsrisici, som sikrer en hurtig indsats på det korrekte niveau af instituttets øverste ledelse eller ledelsesorgan i tilfæl de af overtrædelser. Overvågningssystemet bør omfatte specifikke indikatorer og relevante udløsningsmekanismer, der sikrer effektive tidlige advarsler, og bør informere ledelsesorganet og den øverste ledelse om de aktuelle eksponeringer og foranstaltninger i forhold til de fastsatte grænser.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttet har etableret stærke og omfattende grænsesystemer og kontrolrammer med passende forholdsregler til at imødegå dets risici i overensstemmelse med instituttets kreditrisikostrategi og - villighed. I forbin delse med denne vurdering bør de kompetente myndigheder især være opmærksomme på, om instituttets kontrolfunktioner dækker et tilstrækkeligt omfang (herunder alle konsoliderede enheder, geografiske placeringer og markedsaktiviteter), på eksistensen af driftsgrænser (herunder individuelle grænser på afdelings - eller forretningsenhedsniveau, som bør overvåges dagligt) og på anden praksis, der har til formål at holde markedsrisikoengagementer på et niveau, der er acceptabelt for instituttet i overensstemmelse med dets risikovillighed og -grænser.

De kompetente myndigheder bør ligeledes vurdere, om den interne valideringsprocedure er pålidelig og effektiv i forhold til at efterprøve modelforudsætninger og påvise eventuelle mangler i markedsrisikostyringssystemet For de institutter, der anvender interne metoder til fastsættelse af minimumskrav til kapitalgrundlaget i relation til markedsrisici, bør denne vurdering – hvor det er muligt – baseres på oplysninger fra allerede gennemførte tilsynsaktiviteter vedrørende interne modeller (f.eks. kontrol på st edet).

De kompetente myndigheder bør ligeledes vurdere den interne revisionsfunktion med hensyn til, om de interne revisioner af rammerne for markedsrisikostyring er tilstrækkelige, har det nødvendige omfang og gennemføres med passende hyppighed. Dette bør omfatt e en gennemgang af de væsentligste elementer i rammerne for risikostyring, - måling og - kontrol på tværs af instituttet samt overholdelsen af relevante eksterne regler og interne politikker og procedurer og eventuelle afvigelser fra disse.

6.3.4. Opsummering af resultater, scoring og tilsynsforanstaltninger

Tabel 8. Tilsynsmæssige betragtninger vedrørende fastsættelse af en score for markedsrisiko

Tilsynsmæssig Betragtninger vedrørende den Risikoscore tilstrækkelig styring og vurdering iboende risiko

Tilsynsmæssig Betragtninger vedrørende den Risikoscore tilstrækkelig styring og vurdering iboende risiko

Tabellen nedenfor indeholder en ikke - udtømmende liste over tilsynsforanstaltninger, som de kompetente myndigheder kan træffe i tilfælde af identificerede mangler i instituttets ramme for markedsrisikostyring. De kompetente myndigheder bør træffe afgørelse om, hvilken type foranstaltning der skal iværksættes, ud fra dens effektivitet i forhold til den konkrete konstaterede mangel. De kompetente myndigheder kan iværksætte yderligere tilsynsforanstaltninger (herunder kvantitative foranstaltninger i overensstem melse med artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU) eller en kombination heraf, hvis disse anses for at være mere egnede til at afhjælpe de konstaterede mangler.

Tabel 9. Ikke- udtømmende liste over mulige tilsynsforanstaltninger vedrørende markedsrisiko Mulige tilsynsforanstaltninger, som de kompetente myndigheder kan træffe i henhold til artikel 104, stk. 1, litra b), d), e), f), j), l), m) og n), i direktiv 2013/36/EU – De kompetente myndigheder kan pålægge instituttet at: A. forbedre kvaliteten og hyppigheden af indberetningen af markedsrisiko til instituttets ledelsesorgan og øverste ledelse B. forbedre resultaterne af instituttets interne metoder eller af dets backtest- eller stresstestkapacitet

C. udføre hyppigere og mere grundige interne revisioner af markedsaktiviteten D. begrænse investeringerne i visse produkter, når instituttets politikker og procedurer ikke sikrer, at risikoen ved disse produkter dækkes og kontrolleres tilstrækkeligt E. afhænde finansielle produkter, når instituttets værdiansættelsesmetoder ikke resulterer i konservative vurderinger, der overholder standarderne i forordning (EU) nr. 575/2013 F. reducere omfanget af den iboende markedsrisiko (f.eks. gennem afdækning eller salg af aktiver eller en forøgelse af antallet af derivater, der afregnes via centrale modparter, når der er konstateret væsentlige mangler i instituttets måle - eller kontrolsystemer G. fremlægge en plan for gradvis begrænsning dets eksponeringer for nødlidende aktiver og/eller illikvide positioner.