12.1. Application of SREP to third-country branches

SREP- vurderingen bør fokusere på tredjelandsfilialens væsentlige risici og på, hvordan disse hænger sammen med forretningsaktiviteterne, samt på risikoprofilen for resten af koncernen og den måde, disse risici styres på. I lyset af filialens status og dens afhængighed af moderselskabet i et tredjeland bør vurderingen også fokusere på, om filialen har tilstrækkelig uafhængighed i sin ledelse og risikostyring til at handle i filialens bedste interesse, sikre dens sikkerhed, soliditet og levedygtighed samt dens evne til at opfylde sine forpligtelser over for kunder og modparter i den medlemsstat, hvor den har fået tilladelse til at drive virksomhed.

Med henblik på vurderingen bør de kompetente myndigheder tage hensyn til resultaterne af den uafhængige tredjepartsvurdering af filialen og den uafhængige udtalelse om overholdelsen af registreringskravene, som er fastsat i henholdsvis artikel 48g, stk. 8, og artikel 48h, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU. De bør også samarbejde med den myndighed, der er ansvarlig for tilsynet med hovedvirksomheden ("hjemlandets myndighed") i overensstemmelse med administrative eller andre ordninger, jf. artikel 48c, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, og tage hensyn til resultaterne af hjemlandets myndigheders tilsynsmæssige vurderinger af filialen, hvis de foreligger.

De kompetente myndigheder bør sikre, at vurderingen omfatter foranstaltninger til at identificere tredjelandsfilialer af systemisk betydning eller tredjelandsfilialer, som udgør risici for den finansielle stabilitet. Desuden bør vurderingen gøre det muligt at identificere kreditinstitutter, for hvilke en godkendelse i henhold til afsnit III, kapitel 1, i direktiv 2013/36/EU (som datterselskab) kan være hensigtsmæssig. De kompetente myndigheder bør henvise til artikel 48i med hensyn til de kriterier, der ska l tages i betragtning i denne henseende.

Hvis en gennemgang af tredjelandsfilialens ledelse, forretningsmodel eller aktiviteter giver de kompetente myndigheder rimelig grund til at formode, at der i forbindelse med tredjelandsfilialen begås eller er blevet begået hvidvask af penge eller finansier ing af terrorisme, eller at der er en øget risiko herfor, skal den kompetente myndighed straks underrette EBA og tredjelandsfilialens AML/CFT - tilsynsmyndighed i overensstemmelse med artikel 48n, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU.

12.1.2. Forretningsmodelanalyse

De kompetente myndigheder bør analysere tredjelandsfilialens forretningsmodel og strategi for at få indsigt i de vigtigste faktorer, der påvirker filialens risici. De bør anvende retningslinjerne i afsnit 4 som grundlag for vurderingen og bestræbe sig på a t anvende de deri indeholdte principper på en måde, der står i rimeligt forhold til tredjelandsfilialen. De kompetente myndigheder bør kontrollere, at strategien for tredjelandsfilialen og en særskilt vurdering af de dermed forbundne risici er tilstrækkeligt dokumenteret, og at der foreligger dokumentation for, at filialens ledelse har gennemgået og vurderet disse.

De kompetente myndigheder bør være særligt opmærksomme på rækkevidden af tredjelandsfilialens aktiviteter for at vurdere, om denne er i overensstemmelse med det territoriale anvendelsesområde for den tilladelse, der er udstedt af den kompetente myndighed i det land, hvor tredjelandsfilialen er etableret. Der bør også lægges vægt på enhver grænseoverskridende forretningsaktivitet, der udføres ved omvendt henvendelse.

De kompetente myndigheder bør overveje, hvordan hovedvirksomhedens strategiske prioriteter for tredjelandsfilialen påvirker dens risikoprofil. De bør være opmærksomme på eventuelle indtjeningsmål eller strategiske mål, der er fastsat for tredjelandsfilialen, og på, om disse understøttes af tredjelandsfilialens ressourcer og risikostyringskapacitet. De bør også vurdere arten af de tjenesteydelser og aktiviteter, der tilbydes af tredjelandsfilialen, og hvordan disse, hvis overhovedet, afviger fra den bredere koncerns udbud, og om dette medfører øgede risici eller rækker ud over omfanget af de tjenesteydelser og aktiviteter, som tredjelandsfilialen har tilladelse til at udføre, og som ikke kan være mere omfattende end den direkte hovedvirksomhedens levering her af i tredjelandet.

12.1.3. Vurdering af interne ledelsesordninger og kontrolmekanismer

De kompetente myndigheder bør vurdere, om tredjelandsfilialens ledelsesordninger er tilstrækkelige, ved at anvende del 5 og afsnit 7 i EBA's retningslinjer om intern ledelse i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU⁵² som vejledning samt de nedenstående tredjelandsfilialspecifikke overvejelser. Vurderingen bør omfatte den overordnede ramme, risikokultur og risikoadfærd, aflønningspolitikker og -praksis og den interne kontrol- og risikostyringsramme, herunder IKT -risiko- og tredjepartsrisikostyring.

⁵² EBA/GL/2021/05.

Ved gennemførelsen af vurderingen af den interne ledelse bør de kompetente myndigheder overveje, om tredjelandsfilialen opretholder tilstrækkelig substans i medlemsstaten i overensstemmelse med kravene i punkt 90, litra g), i EBA's retningslinjer om intern ledelse.

Organisatorisk ramme

De kompetente myndigheder bør vurdere, om de personer, der leder tredjelandsfilialen:

• a. har tilstrækkelig forståelse af filialens aktiviteter og risici og kendskab til det lokale marked samt til EU-bestemmelser og nationale bestemmelser i medlemsstaten
• b. har tilstrækkelig autoritet, anseelse og uafhængighed, idet der tages hensyn til, i hvilket omfang de har beføjelse til at bidrage til beslutninger truffet af hovedvirksomheden, der berører filialen
• c. tilbringer tilstrækkelig tid i sin medlemsstat og i filialens lokaler til effektivt at kunne varetage deres opgaver.

I de tilfælde, hvor tredjelandsfilialen har nedsat et ledelsesudvalg, bør de kompetente myndigheder vurdere udvalgets rolle med henblik på at sikre en passende ledelse. I mangel af et sådant organ bør de kompetente myndigheder vurdere, om der er indført en passende og forholdsmæssig alternativ ramme for den øverste ledelses tilsyn med tredjelandsfilialens aktiviteter og risici.

Forholdet til hovedvirksomheden

De kompetente myndigheder bør vurdere tredjelandsfilialens forhold til hovedvirksomheden, herunder om filialen er effektivt integreret i koncernens rammer for ledelse og risikostyring. De bør vurdere, om:

• a. filialens rapportering til hovedvirksomheden giver et tilstrækkeligt overblik over filialens væsentlige risici
• d. den risikoramme, der anvendes på tredjelandsfilialen, i tilstrækkelig grad tager højde for EU's forordninger om finansielle tjenesteydelser.

Når tredjelandsfilialen udfører back -to-back- transaktioner eller koncerninterne transaktioner, bør de kompetente myndigheder kontrollere, at filialen har et passende system til styring af dens modpartskreditrisiko.

Ramme for intern kontrol og tredjepartsrisikostyring

De kompetente myndigheder bør vurdere, om tredjelandsfilialen har en passende intern kontrolramme. For tredjelandsfilialer i klasse 1 (og tredjelandsfilialer i klasse 2, hvor dette er relevant i henhold til artikel 48g, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU) bør de kompetente myndigheder vurdere, om der er udpeget egnede ledere af de interne kontrolfunktioner, som er uafhængige og har tilstrækkelig kapacitet til at varetage funktionen som fastsat i artikel 76, stk. 6, i direktiv 2013/36/EU.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om tredjelandsfilialen udviser passende due diligence og løbende tilsyn med funktioner, der varetages af tredjepartsudbydere af tjenester. De bør sikre sig, at aftaler med tredjeparter, herunder koncerninterne aftaler, er reguleret af dokumenterede aftaler, og at tredjelandsfilialen har adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde dens tilsynsforpligtelser, herunder når der gøres brug af underleverandører. De kompetente myndigheder bør gennemgå tredjelandsfilialens styring af dens IKT- risici, herunder om tredjelandsfilialen fører et passende register over dens tredjepartsudbydere, også når der anvendes underleverandører, der varetager kritiske eller vigtige funktioner.

12.1.4. Vurdering af indskudskapital og likviditetsressourcer

De kompetente myndigheder bør vurdere om:

• a. tredjelandsfilialen opfylder minimumskravet til indskudskapital, jf. artikel 48e, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU
• b. koncentrationen af indskudskapital på en bestemt form for instrument eller på instrumenter fra en bestemt geografisk placering eller indskudskapitalens manglende valutamatch med tredjelandsfilialens passiver, især med indskud, ville føre til øget volatilitet i instrumenternes værdi og til potentiel overtrædelse af minimumskravet
• c. indskudskapital opbevares på en godkendt spærret konto i den medlemsstat, hvor tredjelandsfilialen har fået tilladelse, og om indskudskapitalinstrumenterne opfylder de kriterier, der er fastsat i artikel 48e, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, samt de betingelser, der er fastsat i EBA's retningslinjer om instrumenter, som tredjelandsfilialer har til rådighed til ubegrænset og øjeblikkelig anvendelse til dækning af risici eller tab⁵³ .

⁵³ EBA/GL/2026/03.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttet råder over tilstrækkelige likvide og ubehæftede aktiver til at afbøde dets likviditetsrisici, og især om filialens likvide aktiver er tilstrækkelige til at dække udgående likviditet i mindst 30 dage, jf. artikel 48f, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU. For tredjelandsfilialer i klasse 1 bør vurderingen omfatte filialens overholdelse af likviditetsdækningskravet som beskrevet i samme artikel.

I forbindelse med vurderingen af indskudskapitalen og likviditeten bør de kompetente myndigheder undersøge, om tredjelandsfilialen fører dokumentation, der er tilstrækkelig til en hurtig og nøjagtig gennemgang af, om den overholder minimumskravene til indskudskapital og likviditet.

De kompetente myndigheder bør vurdere:

• a. kvaliteten af samarbejdet mellem tredjelandsfilialen og hovedvirksomheden vedrørende beslutninger om kapital- og likviditetsstyring – herunder hvordan filialen indgår i koncernens planlægningsprocesser for kapital og likviditet, overvågning og stresstest s amt tilstedeværelsen af passende eskaleringsmekanismer, der sikrer, at filialen straks kan underrette hovedvirksomheden om potentielle eller faktiske kapital - eller likviditetsproblemer
• b. om de grænseoverskridende koncerninterne finansieringsordninger holder sig inden for rammerne af den undtagelse, der er tilladt i henhold til artikel 48c, stk. 4, litra d), i direktiv 2013/36/EU, og ikke skjuler grænseoverskridende forretningsaktiviteter, der er i strid med tilladelsens territoriale anvendelsesområde – f.eks. hvor den koncerninterne finansiering ydes til en tredjelandsfilial, der er etableret i en anden medlemsstat, til gengæld for en (hel eller delvis) andel af de økonomiske risici og afka stet fra et specifikt aktiv.

12.1.5. Vurdering af registreringsordninger

De kompetente myndigheder bør vurdere, om tredjelandsfilialen har et passende system til forvaltning og registrering af aktiver og passiver, der er registreret eller udstedt i medlemsstaten, herunder ikkebalanceførte poster. De kompetente myndigheder skal kontrollere, at tredjelandsfilialens ramme omfatter en registerbog, der på passende vis dokumenterer alle aktiver og passiver, som filialen har registreret eller udstedt i overensstemmelse med de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til artikel 48h, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU, samt en politik, der er i overensstemmelse med artikel 48h i direktiv 2013/36/EU.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om de aktiviteter, der udføres af tredjelandsfilialen, dens aktiver og passiver, der er registreret eller udstedt, eller andre afdækningsordninger, der er identificeret i registerbogen, er i overensstemmelse med tredjelandsfilialens politik for registreringsordninger og forretningsstrategi.

Hvis tredjelandsfilialen indgår aftaler om back -to-back- registrering, bør de kompetente myndigheder vurdere, om tredjelandsfilialen håndterer risiciene ved henholdsvis back -to-back- og fjernregistreringsordninger på passende vis, herunder modpartskreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko og afviklingsrisiko.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om tredjelandsfilialen forvalter aktiver og passiver selvstændigt. De bør overveje, om tredjelandsfilialen udviser uafhængighed i forbindelse med godkendelsen af nye aktiviteter, herunder gennem håndhævelsen af den risikovillighed, som filialledelsen har vedtaget. De bør overveje, om tredjelandsfilialen har tilstrækkelige kontrolforanstaltninger og rapporteringsprocedurer til uafhængigt at kunne forstå og reagere på risiciene ved faktiske eller planlagte aktiviteter. De bør tage højde for, om tredjelandsfilialens ramme i tilstrækkelig grad tager højde for både de tilsynsmæssige risici ved de bogførte aktiviteter, i det omfang de påvirker filialens kapital - og likviditetsrisikoprofil, og AML/CFT-risici.

Når tredjelandsfilialen udsteder aktiver og passiver for andre filialer eller datterselskaber i samme koncern, bør de kompetente myndigheder vurdere, om der opstår særlige risici som følge af disse ordninger, herunder operationelle sårbarheder og juridiske begrænsninger.