20. Impact of rating change on market prices

Institutter kan vælge en hvilken som helst af de tilgængelige metoder til at konvertere simulerede ratingændringer til kursændringer, herunder brug af enten absolutte eller relative forskelle mellem gennemsnitlige spænd i henhold til ratingklasse. Den anvendte metodologi skal anvendes konsekvent og dokumenteres. I alle tilfælde skal de relevante data vedrørende spænd være så differentierede som muligt i henhold til de forskellige kategorier af positioner. Metoden skal vise, at den differentierer tilstrækkeligt mellem positioner med forskellige kurskarakteristika til de kompetente myndigheders tilfredshed. For eksempel skal en CDS (credit default swap) og den underliggende obligation værdiansættes særskilt.

Med hensyn til afsnit 18 i disse retningslinjer kan et institut konsekvent antage en øjeblikkelig ratingændring, idet dette indebærer, at markedsforhold på det pågældende tidspunkt bestemmer kurser efter migration, og idet der tages højde for eventuel idiosynkratisk værdiansættelseseffekt, som ville være forventelig, når en migrationsbegivenhed finder sted (se pkt. 20.5 herunder), og idet alle tidseffekter på kursen for et instrument, hvis rating er ændret, ignoreres.

Hvis en simulation, f.eks. aktivværdiprocessen, ikke har medført en ændret rating, skal der ikke antages nogen værdiændring.

I tilfælde af en ratingmigration skal ændringen i markedskurser beregnes igen. Der skal foretages fuld revurdering, medmindre et institut kan dokumentere, at dets kursfastsættelsesmetode i tilstrækkelig grad afspejler selv de store kursændringer, som kan forventes efter en ændret rating. Dette kan foretages som en forhåndsberegning forstået således, at en vektor af kurser for hver ratingtilstand kan fungere som input i en IRC-beregning. Effekten af en ratingmigration på markedskurser skal beregnes ved hjælp af enten aktuelt observerede markedsdata (f.eks. spænd) eller et gennemsnit af historiske markedsdata observeret over en maksimumperiode på ét år eller enhver anden relevant periode med forbehold af godkendelse fra kompetente myndigheder. Historiske PD'er skal ikke bruges til diskonteringsformål ved udførelse af en fuld revurdering efter en ændret rating, da de ikke i tilstrækkelig grad afspejler de aktuelle markedskurser.

Positioner, som migrerer over i misligholdelsestilstanden, skal værdiansættes på baggrund af inddrivelsessatsen eller den tabsgivne misligholdelsesrate. Inddrivelsessatsen skal anvendes på den fiktive værdi af positionen, medmindre beregningerne er foretaget i forhold til markedsværdien af positionerne. Det skal dokumenteres til de kompetente myndigheders tilfredshed, at beregningen er passende differentieret til forskellige kategorier af låntagere og instrumenter. Beregningerne skal være sammenhængende mellem instrumenter. Alle andre metoder skal forklares og dokumenteres behørigt, især hvis der anvendes LGD'er på det generiske marked, og instituttet skal have etableret en dokumenteret proces, som beskriver de kriterier, i henhold til hvilke LGD'er for individuelle positioner skal justeres.

Modellen skal identificere divergenser, som opstår på grund af forskelle i definitionen af kreditbegivenhed, rangorden i kapitalstrukturen eller eksponering for forskellige enheder inden for en koncern. Denne kunne f.eks. implementeres ved brug af stokastiske inddrivelsessatser. Misligholdte obligationer er i princippet inkluderet i IRC-porteføljen, hvis de er med i handelsbeholdningen (se afsnit 4.5). Derfor skal modellen identificere risikoen for, at LGD-"marks" eller realisationer efter misligholdelse divergerer fra beregningerne inden misligholdelse. Den indledende LGD eller inddrivelsessats, der anvendes på de individuelle misligholdte positioner, skal opdateres med samme hyppighed for IRC- som for P&L-beregningen, og LGD'er skal stemme overens med de tal, der anvendes til P&L-beregningen.