5.2 Model development in PD estimation

I forbindelse med modeludvikling bør institutterne sikre, at referencedatasættet (RDS) indeholder risikofaktorværdier for passende tidspunkter. Disse tidspunkter kan variere mellem forskellige risikofaktorer. I forbindelse med valget af passende tidspunkter bør institutterne tage højde for risikofaktorernes dynamik samt opdateringshyppighed gennem hele perioden, hvor en låntager har været i porteføljen, og gennem året før misligholdelse i tilfælde af en misligholdelse.

5.2.2 Risikofaktorer og ratingkriterier

I processen med at vælge risikofaktorer og ratingkriterier bør institutterne tage en bred vifte af oplysninger i betragtning, som er relevante for eksponeringstypen, der er omfattet af ratingsystemet. Potentielle risikofaktorer, som analyseres af institutterne, bør især indbefatte følgende:

• (a) låntagernes karakteristika, herunder sektor og geografisk placering for selskaber
• (b) regnskabsdata, herunder årsregnskab eller driftsregnskab
• (c) oplysninger om udviklingstendenser, herunder stigende eller faldende salg eller fortjenstmargen
• (d) adfærdsrelaterede oplysninger, herunder overtrædelse af kontraktvilkår og anvendelse af kreditfaciliteter.

Institutterne bør i forbindelse med valg af risikofaktorer og ratingkriterier sikre, at de relevante eksperter fra instituttets forretningsområder høres med hensyn til den forretningsmæssige begrundelse og risikobidraget for de pågældende risikofaktorer og ratingkriterier.

Institutterne bør sikre, at den faldende pålidelighed af oplysninger over tid, f.eks. af indhentede oplysninger om låntagernes karakteristika på tidspunktet for oprettelse af lånet, er passende afspejlet i PD-estimeringen. Institutterne bør også sikre, at modellen estimerer det korrekte risikoniveau med hensyn til alle relevante, aktuelt tilgængelige og senest opdaterede oplysninger, og at der anvendes en egnet forsigtighedsmargen (MoC), når der findes større grad af usikkerhed på grund af manglende opdaterede oplysninger. Især bør modellen eller ratingprocessen tilvejebringe en passende og konservativ justering i begge af de følgende situationer:

• (a) i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, litra g), i RTS om IRB-vurderingsmetoden i tilfælde af årsregnskaber, der er ældre end 24 måneder, når oplysninger, som stammer fra disse årsregnskaber, er en relevant risikofaktor
• (b) i tilfælde af kreditbureauoplysninger, der er ældre end 24 måneder, hvis de stadig er relevante på det tidspunkt, hvor kreditbureauoplysningerne er en relevant risikofaktor.

Institutterne bør anvende risikofaktorerne og ratingkriterierne konsistent, især med hensyn til den pågældende tidshorisont, under modeludvikling, modelkalibrering og modelanvendelse.

Når der er en betydelig andel af kunder, som anvender flere faciliteter af samme type, inden for et pågældende detailratingsystem, bør institutterne analysere risikoniveauet for sådanne kunder sammenlignet med kunder, der kun har én facilitet af den relevante type, og om nødvendigt afspejle forskellen i risikoniveauet i modellen ved hjælp af passende risikofaktorer.

5.2.3 Behandling af ratings af tredjeparter

Institutterne bør have klare politikker, der specificerer de betingelser, under hvilke ratingen af en tredjepart, som står i et kontraktmæssigt eller organisatorisk forhold med en låntager i instituttet, kan tages i betragtning i forbindelse med risikovurderingen for den pågældende låntager. Sådanne politikker bør tage højde for følgende mulige måder, hvorpå ratingen af en sådan tredjepart kan tages i betragtning i forbindelse med risikovurderingen for den pågældende låntager:

• (a) Ratingen af en sådan tredjepart overføres til en relevant låntager ("ratingoverførsel"), når der ikke er nogen forskel i risikoen mellem låntageren og den relaterede part på grund af en eksisterende passende garanti, og ratingen af en tredjepart fordeles internt i overensstemmelse med ratingsystemet, som instituttet har fået tilladelse til i overensstemmelse med artikel 143, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013.
• (b) Ratingen af en sådan tredjepart tages i betragtning som et tegn på en tilsidesættelse af allokeringen af den relevante låntager i en ratingklasse eller pulje.
• (c) Ratingen af en sådan tredjepart fungerer som et input til PD-modellen og afspejler kontraktmæssig støtte af den relaterede part for låntageren.

Institutterne bør sikre følgende, for at interne eller eksterne ratings af en tredjepart kan indarbejdes i en PD-model:

• (a) At ratingen af en tredjepart opfylder alle kravene for relevante risikofaktorer, der er fastlagt i afsnit 5.2.2.
• (b) At låntagernes og transaktionernes andre relevante risikokarakteristika afspejles korrekt i modellen i overensstemmelse med artikel 170, stk. 1, litra a), og artikel 170, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, og at der ikke indføres nogen væsentlig bias gennem en stor vægtning af de interne eller eksterne ratingoplysninger.
• (c) At der ikke er dobbelttælling med hensyn til virkningerne af nogen relationer til tredjeparter.

En ratingoverførsel bør ikke ændre allokering af eksponeringer i eksponeringsklasser, ratingsystemer eller modeller, men bør kun påvirke allokeringen i ratingklasser eller puljer. Ratingoverførsler bør udføres på en sådan måde, at alle ændringer i en rating af en tredjepart, som udgør væsentlige oplysninger om låntageren eller eksponeringen i henhold til artikel 173, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, afspejles rettidigt i alle påvirkede ratings.

Den væsentlige kontraktmæssige støtte, som ydes af en låntager til en tredjepart, bør anses som en formindskelse af den støttende låntagers tilgængelige finansielle styrke, herunder styrken til at indfri alle forpligtelser fuldstændigt over for instituttet. Dette bør afspejles i ratingen af den støttende låntager.

5.2.4 Ratingfilosofi

Institutterne bør vælge en passende filosofi, der ligger til grund for allokeringen af låntagere eller eksponeringer i ratingklasser eller puljer ("ratingfilosofi"), under hensyntagen til følgende principper:

• (a) Institutterne bør vurdere, om den anvendte metode til at kvantificere risikoparameteren er egnet til ratingfilosofien, samt forstå karakteristikaene og dynamikken for allokeringen af låntagere eller eksponeringer i ratingklasser eller puljer ("rating allokering") og for risikoparameterestimaterne, der resulterer af den anvendte metode.
• (b) Institutterne bør vurdere hensigtsmæssigheden af de resulterende karakteristika og den resulterende dynamik for rating allokeringen og risikoparameterestimaterne, der resulterer af den anvendte metode, med hensyn til deres forskellige anvendelser, og institutterne bør forstå deres indvirkning på dynamikken og volatiliteten for kapitalgrundlagskrav.
• (c) Der bør også tages højde for ratingfilosofien til backtestingformål. Filosofier, der er følsomme over for økonomiske forhold, har tendens til at estimere sandsynlighed for misligholdelse (PD), som er bedre til forudsigelse af de fremtidige misligholdelsesrater for hvert år. På den anden side har filosofier, der er mindre følsomme over for økonomiske forhold, tendens til at estimere sandsynlighed for misligholdelse (PD), som er tættere på den gennemsnitlige sandsynlighed for misligholdelse (PD) på tværs af de forskellige økonomiske tilstande, men som afviger fra observerede misligholdelsesrater i år, hvor den økonomiske tilstand er over eller under dens gennemsnit. Afvigelser mellem observerede misligholdelsesrater og den langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrate for den relevante ratingklasse vil derfor være mere sandsynlige i ratingsystemer, der er mindre følsomme over for økonomiske forhold. Derimod vil migreringer mellem ratingklasser være mere sandsynlige i ratingsystemer, der er mere følsomme over for økonomiske forhold. Der bør tages højde for disse mønstre, når resultaterne af backtestingen og, når det er relevant, af benchmarkinganalysen vurderes.

Institutterne bør anvende den valgte ratingfilosofi konsistent over tid. Institutterne bør analysere hensigtsmæssigheden af filosofien, der ligger til grund for allokeringen af låntagere eller eksponeringer i ratingklasser eller puljer ("ratingfilosofi"), under hensyntagen til følgende:

• (a) risikofaktorernes udformning
• (b) migrering på tværs af ratingklasser eller puljer
• (c) ændringer i de årlige misligholdelsesrater for hver ratingklasse eller pulje.

Når institutterne anvender forskellige ratingsystemer, der er kendetegnet ved forskellige ratingfilosofier, bør de anvende oplysningerne om ratingallokeringerne eller risikoparameterestimaterne med forsigtighed, især når de gør brug af ratingoplysninger eller misligholdelseserfaringer, som er indhentet fra eksterne ratingagenturer. Når institutterne anvender forskellige ratingsystemer med forskellige karakteristika, f.eks. forskellige filosofier eller forskellige objektivitets-, nøjagtigheds-, stabilitets- eller forsigtighedsniveauer, bør de sikre, at ratingsystemerne har et passende konsistensniveau, og at alle forskelle mellem dem er forstået klart. En sådan forståelse bør som minimum gøre instituttet i stand til at fastlægge en passende måde til at kombinere eller aggregere oplysningerne, der frembringes af de forskellige ratingsystemer, når dette er nødvendigt i henhold til instituttets politikker. Institutterne bør have fuld forståelse for antagelserne og de potentielle unøjagtigheder, der opstår på baggrund af en sådan kombination eller samling.

5.2.5 Ensartethed af låntagerratingklasser eller puljer

For at overholde kravene i artikel 170, stk. 1, og artikel 170, stk. 3, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og i artikel 38 i RTS om IRB-vurderingsmetoden bør institutterne kontrollere ensartetheden af låntagere eller eksponeringer, som er fordelt i de samme ratingklasser eller puljer. Især bør ratingklasserne fastlægges på en sådan måde, at hver låntager inden for hver ratingklasse eller pulje har en forholdsvis ens misligholdelsesrisiko, og at betydelige overlap i fordelingerne af misligholdelsesrisikoen mellem risikoklasser eller puljer undgås.