5.3 PD calibration

I forbindelse med beregning af den etårige misligholdelsesrate (også benævnt "misligholdelsesfrekvens"), som er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 78), i forordning (EU) nr. 575/2013, bør institutterne sikre fuldstændigheden af de kvantitative og kvalitative data samt andre oplysninger vedrørende nævneren og tælleren som beskrevet i punkt 73 og 74, og som anvendes til beregningen af den observerede misligholdelsesrate. Især bør institutterne sikre, at som minimum de følgende data for den relevante observationsperiode omtalt i punkt 82 og 83 er opbevaret korrekt og er til rådighed:

• (a) kriterierne for at fastslå den relevante eksponeringstype, der er omfattet af PD-modellen, som tages i betragtning
• (b) kriterierne for at fastslå kalibreringssegmenterne
• (c) de anvendte risikofaktorer til risikodifferentiering. Når der i modellen indbefattes en fornyeligt relevant risikofaktor, for hvilken der ikke er historiske data til rådighed, bør institutterne gøre bestræbelser på at minimere manglende data for risikofaktorer over tid som beskrevet i punkt 51, litra a), og anvende en passende justering samt en forsigtighedsmargen (MoC) i overensstemmelse med afsnit 4.4
• (d) alle identifikationsnumre for låntagere og eksponeringer, som er relevante for misligholdelsesrateberegningen, under hensyntagen til situationer, hvor identifikationsnummeret har ændret sig over tid, herunder ændringer på grund af omlægning af eksponeringer.

Udeladelse af observationer fra den etårige misligholdelsesrateberegning bør kun finde sted i følgende to situationer:

• (a) Låntagere, der fejlagtigt er indbefattet i datasættet for misligholdelser, eftersom de ikke misligholdte i henhold til definitionen af misligholdelse i medfør af artikel 178 i forordning (EU) nr. 575/2013 og som yderligere specificeret i retningslinjerne for anvendelsen af definitionen af en låntagers misligholdelse i medfør af den artikel, bør ikke indbefattes i den etårige misligholdelsesrates tæller.
• (b) Låntagere, der fejlagtig er fordelt i den pågældende ratingmodel, selvom de ikke hører under den ratingmodels anvendelsesområde, bør udelades fra både den etårige misligholdelsesrates tæller og nævner.

Institutterne bør dokumentere al datarensning i overensstemmelse med artikel 32, stk. 3, litra b), i RTS om IRB-vurderingsmetoden med hensyn til den etårige misligholdelsesrateberegning og specifikt:

• (a) for ikkedetail-PD-modeller udarbejde en liste over alle observationer inden for datasættet, der blev udeladt i henhold til punkt 71, med en begrundelse i hvert enkelttilfælde
• (b) for detail-PD-modeller tilvejebringe oplysninger om grundene til og mængden af udeladelser af observationer, der er foretaget i overensstemmelse med punkt 71.

5.3.2 Beregning af etårige misligholdelsesrater

I forbindelse med beregning af den etårige misligholdelsesrate (også benævnt "misligholdelsesfrekvens") omtalt i artikel 4, stk. 1, nr. 78), i forordning (EU) nr. 575/2013 bør institutterne sikre følgende:

• (a) at nævneren består af antallet af låntagere, der ikke har misligholdt, med en observeret gældsforpligtelse i begyndelsen af den etårige observationsperiode. I denne kontekst henviser en gældsforpligtelse til følgende:
• (i) alle balanceførte poster, herunder alle beløb i hovedstol, renter og gebyrer
• (ii) alle ikkebalanceførte poster, herunder garantier, der er stillet af instituttet som garantistiller.
• (b) at tælleren indbefatter alle de pågældende låntagere i nævneren, som havde mindst en misligholdelsesbegivenhed i den etårige observationsperiode.

Når låntagerne eller eksponeringerne fordeles i ratingklasser eller puljer i forbindelse med den etårige misligholdelsesrateberegning, bør institutterne tage højde for tilsidesættelser, men de bør i denne allokering ikke afspejle nogen substitutionseffekter på grund af kreditrisikoreduktion eller nogen efterfølgende konservative justeringer, der foretages i overensstemmelse med afsnit 8.1. Når den etårige misligholdelsesrate beregnes efter ratingklasse eller pulje, bør nævneren henvise til alle låntagere, der er fordelt i en ratingklasse eller pulje i begyndelsen af observationsperioden. Når den etårige misligholdelsesrate beregnes på porteføljeniveauet, bør nævneren henvise til alle låntagere, der er fordelt i det relevante kalibreringssegment i begyndelsen af observationsperioden.

Institutterne bør også beregne den etårige misligholdelsesrate for den del af låntagerne med en gældsforpligtelse, der ikke havde en rating ved starten af den relevante observationsperiode, men som var inden for den pågældende models anvendelsesområde ("manglende ratings"), selv hvis disse låntagere blev fordelt i en ratingklasse eller pulje på en konservativ måde i forbindelse med beregning af kapitalgrundlagskrav. Låntagere, hvis ratings er baseret på manglende eller delvist manglende oplysninger, eller når ratingen er forældet, men stadig betragtes som gyldig af instituttet, bør ikke anses som manglende ratings.

I forbindelse med punkt 73 til 75 skal en låntager også indbefattes i nævneren og, når det er relevant, i tælleren i tilfælde af en migrering til en anden ratingklasse, pulje eller ratingmodel, et andet ratingsystem eller en anden metode til beregning af kapitalkrav inden for observationsperioden, eller når de pågældende gældsforpligtelser sælges, afskrives, indfris eller på anden måde afsluttes i observationsperioden. Institutterne bør analysere, om sådanne migreringer eller salg af gældsforpligtelser forsager bias i misligholdelsesraten, og hvis det er tilfældet, bør de afspejle dette i form en passende justering og tage højde for en egnet forsigtighedsmargen (MoC).

I hvert tilfælde bør Institutterne sikre, at hver låntager, der har misligholdt, kun tælles med en gang i tælleren og nævneren for den etårige misligholdelsesrateberegning, selv når låntageren har misligholdt mere end en gang i den relevante etårige periode.

Med henblik på at vælge en passende beregningsmetode som krævet i punkt 80 bør institutterne mindst en gang i kvartalet evaluere de observerede etårige misligholdelsesrater inden for den historiske observationsperiode.

5.3.3 Beregning af den observerede gennemsnitlige misligholdelsesrate

De observerede gennemsnitlige etårige misligholdelsesrater ("observeret gennemsnitlig misligholdelsesrate") bør beregnes for hver ratingklasse eller pulje og derudover for eksponeringstypen, der er omfattet af den relevante PD-model, samt for alle relevante kalibreringssegmenter.

Institutterne bør vælge mellem en passende metode baseret på overlappende eller ikkeoverlappende etårige tidsvinduer til at beregne den observerede gennemsnitlige misligholdelsesrate på grundlag af en dokumenteret analyse. Denne analyse bør mindst omfatte følgende:

• (a) en analyse af mulig bias på grund af andelen af kortsigtede og ophørte kontrakter, der ikke kan observeres i de relevante etårige perioder
• (b) en analyse af mulig bias på grund af de valgte specifikke beregningsdatoer
• (c) en analyse af potentielt betydelig bias på grund af implicit overvægtning af den overlappende tidsperiode i forbindelse med institutter, der anvender overlappende etårige tidsvinduer
• (d) en analyse af potentielt betydelig bias på grund af sæsoneffekt forbundet med de valgte beregningsdatoer.

I forbindelse med punkt 79 og 80 bør institutterne beregne de observerede gennemsnitlige misligholdelsesrater som det aritmetiske gennemsnit af alle etårige misligholdelsesrater, der beregnes i overensstemmelse med punkt 73 til 76. I tilfælde af PD-modeller til detaileksponeringsklassen kan institutterne beregne den observerede gennemsnitlige misligholdelsesrate som et vægtet gennemsnit af etårige misligholdelsesrater, når et institut ikke tillægger historiske data samme vigtighed, eftersom nyere data er bedre til forudsigelse af fremtidige tab i overensstemmelse med artikel 180, stk. 2, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013.

5.3.4 Langsigtet gennemsnitlig misligholdelsesrate

I forbindelse med fastlæggelse af den historiske observationsperiode omtalt i artikel 180, stk. 1, litra h), og artikel 180, stk. 2, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013 bør supplerende observationer vedrørende de seneste 5 år på tidspunktet for modelkalibrering betragtes som relevante, når disse observationer er nødvendige for, at den historiske observationsperiode kan afspejle misligholdelsesraternes sandsynlige udsvingsområde med hensyn til den omtalte eksponeringstype i artikel 49, stk. 3, i RTS om IRB-vurderingsmetoden.

I forbindelse med vurdering af den i punkt 82 omtalte historiske observationsperiodes repræsentativitet med hensyn til de etårige misligholdelsesraters sandsynlige udsvingsområde bør institutterne vurdere, om den historiske observationsperiode indeholder en repræsentativ blanding af gode og dårlige år, og der bør tages højde for følgende:

• (a) alle observerede etårige misligholdelsesraters udsving
• (b) etårige misligholdelsesraters eksistens, fravær eller udbredelse i forbindelse med dårlige år som afspejlet i form af økonomiske indikatorer, der er relevante for den pågældende eksponeringstype, inden for den historiske observationsperiode
• (c) betydelige ændringer i det økonomiske eller lovgivningsmæssige miljø eller i forretningspraksis inden for den historiske observationsperiode.

Når den historiske observationsperiode omtalt i punkt 82 er repræsentativ for misligholdelsesraternes sandsynlige udsvingsområde, bør den langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrate beregnes som det observerede gennemsnit af de etårige misligholdelsesrater i den periode.

Når den historiske observationsperiode omtalt i punkt 82 ikke er repræsentativ for misligholdelsesraternes sandsynlige udsvingsområde som omtalt i artikel 49, stk. 4, i RTS om IRB-vurderingsmetoden, bør institutterne anvende følgende:

• (a) Når der ikke indbefattes nogen eller ikke er tilstrækkeligt med dårlige år i den historiske observationsperiode, bør gennemsnittet af de observerede etårige misligholdelsesrater justeres med henblik på at estimere en langsigtet gennemsnitlig misligholdelsesrate.
• (b) Når dårlige år er overrepræsenteret i den historiske observationsperiode, kan gennemsnittet af observerede etårige misligholdelsesrater justeres for at estimere en langsigtet gennemsnitlig misligholdelsesrate, når der er en betydelig korrelation mellem økonomiske indikatorer omtalt i punkt 83(b) og de tilgængelige etårige misligholdelsesrater.

Institutterne bør sikre, at de omtalte justeringer i litra a) og litra b) fører til, at den justerede langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrate afspejler misligholdelsesraternes sandsynlige udsvingsområde.

I det undtagelsestilfælde, hvor den langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrate ligger under gennemsnittet af alle observerede etårige misligholdelsesrater på grund af en justering foretaget i overensstemmelse med punkt 85, bør institutterne sammenligne deres justerede langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrater med det højeste af følgende:

• (a) det observerede gennemsnit af de etårige misligholdelsesrater for de seneste 5 år
• (b) det observerede gennemsnit af alle tilgængelige etårige misligholdelsesrater.

Institutterne bør begrunde justeringens retning og størrelse, herunder hensigtsmæssigheden af den pågældende forsigtighedsmargen (MoC) i overensstemmelse med kravet i artikel 49, stk. 4, litra b), i RTS om IRB-vurderingsmetoden og afsnit 4.4. Når den justerede langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrate er lavere end den højeste af de to værdier omtalt i litra a) og litra b), bør institutterne desuden begrunde, hvorfor disse to værdier ikke er passende.

5.3.5 Kalibrering til den langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrate

Institutterne bør have forsvarlige og veldefinerede procedurer på plads, som sikrer forsvarlig kalibrering ved at indbefatte følgende i deres kalibreringsprocedure:

• (a) kvantitative kalibreringstests efter ratingklasse eller pulje
• (b) kvantitative kalibreringstests på kalibreringssegmentniveau
• (c) supplerende kvalitative analyser, f.eks. ekspertvurderinger om formen af den resulterende låntagerfordeling, minimumslåntagerantal for hver ratingklasse og undgåelse af uhensigtsmæssig koncentration i bestemte ratingklasser eller puljer.

I dokumentationen til PD-modellen bør institutterne opbevare og beskrive kalibreringsprøven, der er knyttet til hvert kalibreringssegment. For at sikre overholdelse af artikel 180, stk. 1, litra a), eller artikel 180, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 bør institutterne finde en passende balance mellem kalibreringsprøvens sammenlignelighed med anvendelsesporteføljen, for så vidt angår låntager- og transaktionskarakteristika, og dens repræsentativitet for misligholdelsesraternes sandsynlige udsvingsområde som omhandlet i afsnit 5.3.4.

Institutterne bør gennemføre kalibreringen efter hensyntagen til alle tilsidesættelser, der anvendes i allokeringen af låntagere i ratingklasser eller puljer, og før anvendelse af forsigtighedsmargen (MoC) eller minimumsgrænser til PD-estimater som omtalt i artikel 160, stk. 1, og artikel 163, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013. Når en rangordningsmetode eller tilsidesættelsespolitik har ændret sig over tid, bør institutterne analysere disse ændringers indvirkninger på tilsidesættelsernes hyppighed og omfang samt tage passende højde for dem.

Proceduren for gruppering af rangordnede låntagere eller eksponeringer i ratingklasser eller puljer kan udføres under kalibreringen, især når institutterne fortager denne gruppering ved fastsættelse af scoreintervaller, der afspejler et på forhånd defineret PD-niveau, som er fordelt på en ratingklasse på en masterskala.

Under hensyntagen til tilgængeligheden af data, modellens og porteføljens struktur samt forretningskravene bør institutterne vælge en passende metode til at udføre kalibreringen i overensstemmelse med følgende principper:

• (a) Institutterne kan vælge en af følgende kalibreringstyper:
• (i) en kalibrering i overensstemmelse med artikel 180, stk. 1, litra a), eller artikel 180, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013
• (ii) en kalibrering i overensstemmelse med artikel 169, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 i kombination med artikel 180, stk. 1, litra a), eller artikel 180, stk. 2, litra a), i førnævnte forordning, hvis der anvendes en kontinuerlig ratingskala.
• (b) Institutterne kan vælge en af de følgende kalibreringstyper hensyn til erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker samt med hensyn til aktieeksponeringer, når et institut anvender PD/LGD-metoden, der er fastlagt i artikel 155, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013:
• (i) en kalibrering baseret på en konvertering til den ratingskala, der anvendes af et eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI) eller en lignende organisation i overensstemmelse med artikel 180, stk. 1, litra f), i forordning (EU) nr. 575/2013
• (ii) en kalibrering på passende kalibreringssegmenters niveau med hensyn til de relevante estimater af sandsynligheden for misligholdelse i forbindelse med en statistisk model til forudsigelse af misligholdelser i overensstemmelse med afsnit 4 i RTS om IRB-vurderingsmetoden, når sandsynligheden for misligholdelse (PD) estimeres som simple gennemsnit af estimater af sandsynligheden for misligholdelse, der er opstillet for de enkelte låntagere i en bestemt ratingklasse eller pulje, i overensstemmelse med artikel 180, stk. 1, litra g), i forordning (EU) nr. 575/2013.
• (c) Med hensyn til detaileksponeringer kan institutterne vælge en kalibrering baseret på samlede tab og tab givet misligholdelse (LGD) i overensstemmelse med artikel 180, stk. 2, litra b), og artikel 180, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013.
• (d) Med hensyn til erhvervede erhvervsfordringer kan institutterne vælge en kalibrering baseret på forventede tab og tab givet misligholdelse (LGD) i overensstemmelse med artikel 180, stk. 1, litra b), og artikel 180, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013.

I forbindelse med fastlæggelse af PD-estimaterne omtalt i punkt 91 bør kalibreringen tage højde for enten:

• (a) den langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrate på ratingklassens eller puljens niveau, i tilfælde af hvilket institutterne bør foretage yderligere kalibreringstests på det relevante kalibreringssegments niveau, eller
• (b) den langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrate på kalibreringssegmentets niveau, i tilfælde af hvilket institutterne bør foretage yderligere kalibreringstests på de relevante ratingklassers eller puljers niveau eller på et niveau, der er passende for anvendelsen af sandsynlighedsmodellen, når institutterne anvender direkte PD-estimater i overensstemmelse med artikel 169, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Uanset hvilken nævnt metode i punkt 92 institutterne vælger, bør de vurdere den valgte kalibreringsmetodes potentielle indvirkning på udviklingen i PD-estimaterne.

I forbindelse med fastlæggelse af PD-estimater baseret på en konvertering til en ekstern ratingskala som omtalt i punkt 91(b) ((i)) bør institutterne basere misligholdelsesraterne, der er observeret for den eksterne organisations ratingklasser, på en tidsrække, som er repræsentativ for misligholdelsesraternes sandsynlige udsvingsområde med hensyn til den pågældende porteføljes ratingklasser og puljer.

Når institutterne afleder PD-estimater af estimaterne af tab og tab givet misligholdelse (LGD) i overensstemmelse med artikel 161, stk. 2, og artikel 180, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, bør de anvende et referencedatasæt (RDS), der indbefatter faktiske tab på alle misligholdelser, som er konstateret i den historiske observationsperiode, der er fastlagt i overensstemmelse med afsnit 6.3.2.1 og relevante tabsfaktorer.

For at anvende direkte PD-estimater til beregningen af kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med artikel 169, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 bør institutterne påvise, at sandsynlighedsmodellens teoretiske antagelser, der ligger til grund for estimeringsmetoden, opfyldes i tilstrækkelig grad i praksis, og at den langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrate registreres. Især bør alle data- og repræsentativitetskrav opfyldes, herunder dem i artikel 174, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013, og definitionen af misligholdelse bør anvendes i overensstemmelse med artikel 178 i forordning (EU) nr. 575/2013. Anvendelsen af kontinuerlig sandsynlighed for misligholdelse (PD) eller en udjævning af misligholdelsesrater bør under ingen omstændigheder finde sted med henblik på at kompensere for en mangel på data, lav rangordningsevne eller andre mangler i ratingallokeringen eller PD-estimeringsproceduren eller med henblik på at mindske kapitalgrundlagskravene.

Institutterne kan opdele eksponeringer, der er omfattet af den samme PD-model, i så mange forskellige kalibreringssegmenter, det er nødvendigt, når en eller flere dele af disse eksponeringer har et væsentligt andet risikoniveau. I den forbindelse bør institutterne anvende relevante segmenteringsfaktorer, og de bør begrunde og dokumentere kalibreringssegmenternes anvendelse og omfang.

Når der anvendes scoremetoder, bør institutterne sikre, at

• (a) når der er en ændring i den anvendte scoremetode, så tager institutterne i betragtning, om det er nødvendigt at foretage en ny beregning af point for låntagere eller eksponeringer, der er baseret på det oprindelige datasæt, i stedet for at anvende point, som blev beregnet baseret på tidligere versioner af scoremetoden, og når en sådan ny beregning ikke er mulig, så bør institutterne vurdere potentielle indvirkninger og tage højde for disse indvirkninger via en passende forøgelse af forsigtighedsmargenen (MoC) til deres PD-estimater
• (b) når artikel 180, stk. 1, litra g), i forordning (EU) nr. 575/2013 gælder, så er PD-estimaterne, der blev afledt som et simpelt gennemsnit af enkelte PD-estimater, tilstrækkelige for relevante ratingklasser, og dette sikres ved at anvende kalibreringstests på disse estimater på et ratingklasseniveau på grundlag af etårige misligholdelsesrater, der er repræsentative for misligholdelsesraternes sandsynlige udsvingsområde.

Kalibreringen bør ikke påvirke rangordningen af låntagere eller eksponeringer inden for et kalibreringssegment, bortset fra inden for hver ratingklasse eller pulje.