+4.3 Kreditrisikopolitikker og -procedurer
---+34. Institutterne bør i deres kreditrisikopolitikker og -procedurer fastsætte kriterier for …
---+35. Formålet med kreditrisikopolitikker og -procedurer bør være at fremme en proaktiv tilgang til …
---+36. Kreditrisikopolitikkerne og -procedurerne bør omfatte alle långivningsaktiviteter …
---+37. Kreditrisikopolitikkerne og -procedurerne bør omfatte specifikke långivningspolitikker og - …
---+38. I kreditrisikopolitikkerne og -procedurerne angives: a. politikkerne, procedurerne og reglerne …
---+39. Inden for rammerne af deres kreditrisikopolitikker og -procedurer og baseret på deres …
---+40. For de kreditprodukter, der tilbydes forbrugerne, bør institutterne sikre, at …
---+41. I deres kreditrisikopolitikker og -procedurer vedrørende kreditbeslutninger som omhandlet i …
---+42. Institutterne bør sikre, at kreditrisikopolitikkerne og -procedurerne er udformet med henblik …
---+43. Institutterne bør regelmæssigt revidere deres kreditrisikopolitikker og -procedurer og bør i …
---+44. I deres politikker bør institutterne også angive, hvordan de identificerer, vurderer og styrer …
---+45. Institutterne bør have etableret interne processer til at sikre, at oplysninger, der indhentes …
---+46. Institutterne bør have etableret politikker og procedurer, der sikrer, at lån udbetales i …
---+47. Som led i deres politikker og procedurer bør institutterne have fastlagt en overordnet …
---+48. Anvendelsesområdet for og gennemførelsen af et instituts definition af en gearet transaktion …
---+49. Institutterne bør definere deres villighed og strategi for gearede transaktioner på en måde …
---+50. Institutterne bør definere deres risikovillighed i forbindelse med syndikering af gearede …
---+51. Institutterne bør etablere en robust ledelsesstruktur for gearede transaktioner, som …
---+52. Institutterne bør sikre, at alle gearede transaktioner gennemgås tilstrækkeligt i …
---+53. Når institutterne anvender teknologibaseret innovation i forbindelse med kreditgivning, bør de …
---+54. Når institutterne anvender automatiserede modeller til vurdering af kreditværdighed og …
---+55. Institutterne bør have tilstrækkelig modeldokumentation, der beskriver: a. metoder, antagelser …
---+56. Institutterne bør indarbejde miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (ESG-faktorer) …
---+57. Institutterne bør tage højde for de risici, der er forbundet med ESG-faktorerne, for …
---+58. De institutter, der opretterr eller har planer om at oprette miljømæssigt bæredygtige …
---+59. Institutterne bør fastsætte deres politikker og procedurer for miljømæssigt bæredygtig …
---+60. Institutterne bør have den fornødne datainfrastruktur samt relevante politikker og procedurer …
---+61. Datainfrastrukturen bør være detaljeret og så findelt, at den kan registrere specifikke …
---+62. Med henblik på at udforme og vedligeholde denne datainfrastruktur bør institutterne overveje at …
|
4.3 Kreditrisikopolitikker og -procedurer
4.3 Kreditrisikopolitikker og -procedurer
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
34. Institutterne bør i deres kreditrisikopolitikker og -procedurer fastsætte kriterier for …
|
Institutterne bør i deres kreditrisikopolitikker og -procedurer fastsætte kriterier for identifikation, vurdering, godkendelse, overvågning, rapportering og afbødning af kreditrisici samt kriterier for at måle nedskrivninger og hensættelser til både regnskabs- og kapitalkravsformål. Institutterne bør dokumentere rammen og ajourføre den regelmæssigt.
|
|
35. Formålet med kreditrisikopolitikker og -procedurer bør være at fremme en proaktiv tilgang til …
|
Formålet med kreditrisikopolitikker og -procedurer bør være at fremme en proaktiv tilgang til overvågning af kreditkvaliteten, således at en forværring af kreditkvaliteten opdages tidligt, og porteføljens overordnede kreditkvalitet og risikoprofil kan styres, herunder gennem nye kreditgivningsaktiviteter.
|
|
36. Kreditrisikopolitikkerne og -procedurerne bør omfatte alle långivningsaktiviteter …
|
Kreditrisikopolitikkerne og -procedurerne bør omfatte alle långivningsaktiviteter, aktivklasser, kundesegmenter, produkter og specifikke kreditfaciliteter, kreditrisikostyringspraksis og de dermed forbundne ansvarsområder og kontroller.
|
|
37. Kreditrisikopolitikkerne og -procedurerne bør omfatte specifikke långivningspolitikker og - …
|
Kreditrisikopolitikkerne og -procedurerne bør omfatte specifikke långivningspolitikker og - procedurer med tilstrækkelig detaljeringsgrad til at dække instituttets specifikke forretningsområder for forskellige sektorer i overensstemmelse med deres varierende kompleksitet og størrelse og de risici, der er forbundet med de forskellige markedssegmenter, der er knyttet til kreditfaciliteten.
|
|
38. I kreditrisikopolitikkerne og -procedurerne angives: a. politikkerne, procedurerne og reglerne …
|
I kreditrisikopolitikkerne og -procedurerne angives: - a. politikkerne, procedurerne og reglerne for godkendelse af kreditgivning og beslutningstagning, herunder passende beføjelsesniveauer fastsat i overensstemmelse med kreditrisikovilligheden og -grænserne
- b. kriterierne for kreditgivning under hensyntagen til de elementer, der er omhandlet i bilag 1
- c. kravene til håndtering af de oplysninger og data, der skal bruges til vurdering af kreditværdighed, som anført i afsnit 5.1
- d. kravene til vurdering af kreditværdighed, herunder en følsomhedsanalyse, som omhandlet i afsnit 5.2
- e. kravene til aggregering af eksponeringer og kreditrisikogrænser samt styring af kreditrisikokoncentrationer
- f. kravene og procedurerne vedrørende accept og anvendelse af sikkerhedsstillelse og foranstaltninger til afbødning af kreditrisikoen med henblik på at fastslå deres effektivitet med hensyn til at minimere en kreditfacilitets iboende risiko, idet sådanne krav og procedurer bør være specifikke for aktivklassen og produkttypen og bør tage behørigt hensyn til typen, størrelsen og kompleksiteten af de kreditfaciliteter, der indrømmes
- g. betingelserne for anvendelsen af automatiseret beslutningstagning i kreditgivningsprocessen, herunder identifikation af produkter, segmenter og grænser, inden for hvilke automatiseret beslutningstagning tillades
- h. en risikobaseret tilgang, som omhandler mulige afvigelser fra de almindelige kreditpolitikker og -procedurer samt kreditgivningskriterier, herunder:
- i. betingelserne som fastlægger godkendelsesprocessen for afvigelser og undtagelser samt de specifikke dokumentationskrav, herunder revisionssporet
- ii. kriterierne for afslag og kriterierne for eskalering af afvigelser/undtagelser til højere niveauer af beslutningstagende myndighed (herunder tilsidesættelser, forkastelser, eksponeringer, der eventuelt er godkendt som en undtagelse fra de almindelige långivningsstandarder, og andre ikkestandardmæssige forretninger under en særlig proces med anderledes godkendelsesbeføjelser)
- iii. kravene til overvågning af omstændigheder og betingelser for en undtagelsesvis afgørelse om kreditgivning, herunder kravene om, at de skal kontrolleres af de relevante funktioner under den regelmæssige kontrol af anvendelsen og overholdelsen af politikker og grænser
- i. kravene vedrørende, hvad der skal dokumenteres og registreres som en del af kreditgivningsprocessen, herunder med henblik på stikprøvetagning og revision. Dette bør som minimum omfatte de krav til udfyldelse af låneansøgninger, den kvalitative og kvantitative begrundelse/analyse og alle støttedokumenter, der bruges som grundlag for at godkende eller afvise kreditfaciliteten
- j. kravene vedrørende overvågning af kreditgivningsaktiviteter — den interne kontrolramme bør sikre, at dette omfatter alle faser efter kreditbevillingen
- k. de kriterier, der er fastsat i afsnit 4.3.2, 4.3.3, 4.3.4, 4.3.5 og 4.3.6, hvis det er relevant
- l. de kriterier, der er fastsat i afsnit 4.3.1 og 4.3.7.
|
|
39. Inden for rammerne af deres kreditrisikopolitikker og -procedurer og baseret på deres …
|
Inden for rammerne af deres kreditrisikopolitikker og -procedurer og baseret på deres kreditrisikostrategi bør institutterne også tage hensyn til principperne for ansvarlig långivning. Især gælder det, at: - a. de bør tage hensyn til låntagerens særlige situation, f.eks. en rimelige behandling af låntagere, der er i økonomiske vanskeligheder
- b. de bør udforme kreditprodukter, der tilbydes forbrugerne på en ansvarlig måde.
|
|
40. For de kreditprodukter, der tilbydes forbrugerne, bør institutterne sikre, at …
|
For de kreditprodukter, der tilbydes forbrugerne, bør institutterne sikre, at långivningskriterierne ikke medfører urimelige byrder og overdreven gældsætning for låntagerne og deres husholdninger.
|
|
41. I deres kreditrisikopolitikker og -procedurer vedrørende kreditbeslutninger som omhandlet i …
|
I deres kreditrisikopolitikker og -procedurer vedrørende kreditbeslutninger som omhandlet i punkt 38, litra a) og vurderinger af kreditværdighed som omhandlet i punkt 38, litra d), b) bør institutterne også beskrive, hvordan de eventuelt anvender automatiserede modeller ved vurdering af kreditværdighed og i beslutningsprocesser på en måde, der står i forhold til kreditfacilitetens størrelse, art og kompleksitet og typen af låntagere. Institutterne bør navnlig fastlægge hensigtsmæssige ledelsesordninger for udformningen og anvendelsen af sådanne modeller og styringen af den tilknyttede modelrisiko under hensyntagen til de kriterier, der er fastsat i afsnit 4.3.4, og for modelrisikorelaterede aspekter af EBA's retningslinjer for tilsyns- og evalueringsprocessen14 .
14 EBA/GL/2014/13.
|
|
42. Institutterne bør sikre, at kreditrisikopolitikkerne og -procedurerne er udformet med henblik …
|
Institutterne bør sikre, at kreditrisikopolitikkerne og -procedurerne er udformet med henblik på at minimere risikoen for intern eller ekstern svig i forbindelse med kreditgivningsprocessen. Institutterne bør have indført processer til effektivt at overvåge mistænkelig eller svigagtig adfærd.
|
|
43. Institutterne bør regelmæssigt revidere deres kreditrisikopolitikker og -procedurer og bør i …
|
Institutterne bør regelmæssigt revidere deres kreditrisikopolitikker og -procedurer og bør i denne forbindelse klart identificere de funktioner og medarbejdere, der har til opgave at ajourføre bestemte politikker og procedurer samt deres roller og ansvar i denne henseende. 4.3.1 Politikker og procedurer til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
|
|
44. I deres politikker bør institutterne også angive, hvordan de identificerer, vurderer og styrer …
|
I deres politikker bør institutterne også angive, hvordan de identificerer, vurderer og styrer de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som de er eksponeret for som følge af deres kreditgivningsaktiviteter15 . Institutterne bør navnlig: - a. for så vidt angår deres forretningsområde identificere, vurdere og styre de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der er forbundet med den type kunder, de betjener, de låneprodukter, de tilbyder, de geografiske områder, de er eksponeret for, og de distributionskanaler, de anvender
- b. for så vidt angår det individuelle forhold identificere, vurdere og styre de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der er forbundet med det pågældende forhold. I denne forbindelse:
- i. bør institutterne overveje formålet med kreditten
- ii. bør institutterne overveje, hvorvidt forholdet mellem en fysisk eller juridisk person, som hverken er låntageren eller instituttet, og kreditfaciliteten giver anledning til risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
- iii. bør institutterne, navnlig i de tilfælde, hvor der er konstateret en risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der er forbundet med det individuelle forhold, træffe risikofølsomme foranstaltninger for at fastslå, om de midler, der bruges til at tilbagebetale kreditten, herunder kontanter eller tilsvarende ydet som sikkerhed, stammer fra legitime kilder. Når institutterne vurderer legitimiteten af kilden til midlerne, bør de tage den aktivitet, der genererede midlerne, i betragtning, herunder om disse oplysninger er troværdige og i overensstemmelse med instituttets kendskab til kunden og kundens erhvervsmæssige aktivitet.
15 I henhold til direktiv (EU) 2015/849 skal institutterne indføre og vedligeholde effektive politikker og procedurer til at forebygge, opdage og forhindre hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Institutterne bør også se ESA's "retningslinjer for risikofaktorer" (JC 2017 37) for yderligere oplysninger om disse punkter.
|
|
45. Institutterne bør have etableret interne processer til at sikre, at oplysninger, der indhentes …
|
Institutterne bør have etableret interne processer til at sikre, at oplysninger, der indhentes til brug for vurderinger af kreditværdighed, f.eks. de oplysninger, der er anført i disse retningslinjers afsnit 5.1 og bilag 2, også lægges til grund for deres processer i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
|
|
46. Institutterne bør have etableret politikker og procedurer, der sikrer, at lån udbetales i …
|
Institutterne bør have etableret politikker og procedurer, der sikrer, at lån udbetales i overensstemmelse med kreditbeslutningen og låneaftalen. De bør også sikre, at de fornødne kontroller til at identificere, vurdere og styre risiciene for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er på plads, og at der føres de relevante fortegnelser i overensstemmelse med institutternes bredere forpligtelser til at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i henhold til direktiv (EU) 2015/849. 4.3.2 Gearede transaktioner
|
|
47. Som led i deres politikker og procedurer bør institutterne have fastlagt en overordnet …
|
Som led i deres politikker og procedurer bør institutterne have fastlagt en overordnet definition af gearede transaktioner, som tager højde for låntagerens gearingsniveau og formålet med transaktionen. Denne definition bør omfatte alle forretningsområder og enheder, der indeholder kreditrisiko.
|
|
48. Anvendelsesområdet for og gennemførelsen af et instituts definition af en gearet transaktion …
|
Anvendelsesområdet for og gennemførelsen af et instituts definition af en gearet transaktion bør regelmæssigt revideres for at sikre, at der ikke er sket unødige udelukkelser.
|
|
49. Institutterne bør definere deres villighed og strategi for gearede transaktioner på en måde …
|
Institutterne bør definere deres villighed og strategi for gearede transaktioner på en måde, der omfatter alle relevante forretningsenheder, som er involveret i sådanne operationer. Institutterne bør definere, hvilke typer gearede transaktioner de er parate til at indgå, og de acceptable værdier for parametre som f.eks. vurderet kreditrating, sandsynlighed for misligholdelse, niveau for sikkerhedsstillelse og gearingsniveauer, herunder på sektorniveau, hvis det er relevant.
|
|
50. Institutterne bør definere deres risikovillighed i forbindelse med syndikering af gearede …
|
Institutterne bør definere deres risikovillighed i forbindelse med syndikering af gearede transaktioner og udlede en omfattende ramme af grænser, herunder særlige underwriting-grænser og et detaljeret sæt undergrænser, som angiver både maksimumsgrænser og arten af de transaktioner, som instituttet er parat til at deltage i.
|
|
51. Institutterne bør etablere en robust ledelsesstruktur for gearede transaktioner, som …
|
Institutterne bør etablere en robust ledelsesstruktur for gearede transaktioner, som understøtter en omfattende og sammenhængende overvågning af alle gearede transaktioner, som de har oprettet, syndikeret eller købt, herunder "best efforts deals" og "club deals", samt almindelige bilaterale lån til mikrovirksomheder samt små, mellemstore og store virksomheder, hvis det er relevant.
|
|
52. Institutterne bør sikre, at alle gearede transaktioner gennemgås tilstrækkeligt i …
|
Institutterne bør sikre, at alle gearede transaktioner gennemgås tilstrækkeligt i overensstemmelse med institutternes risikovillighed, strategier og politikker og godkendes af relevante kreditbeslutningstagere. For transaktioner, der omfatter syndikerings- og underwritingrisici, bør der fastlægges specifikke godkendelseskrav og -processer. 4.3.3 Teknologibaseret innovation i forbindelse med kreditgivning
|
|
53. Når institutterne anvender teknologibaseret innovation i forbindelse med kreditgivning, bør de …
|
Når institutterne anvender teknologibaseret innovation i forbindelse med kreditgivning, bør de gøre følgende: - a. De bør i deres risikostyrings- og kontrolrammer i tilstrækkelig grad tage højde for de iboende risici, der er forbundet med den anvendte teknologibaserede innovation. Dette bør stå i et rimeligt forhold til forretningsmodellen, eksponeringen for kreditrisici, metodernes kompleksitet og det omfang, hvori de anvender den teknologibaserede innovation.
- b. De bør sikre, at ledelsesorganet har den fornødne forståelse af anvendelsen af teknologibaseret innovation, dens begrænsninger og dens indvirkning på kreditgivningsprocedurerne.
- c. De bør forstå de anvendte tilgrundliggende modeller, herunder deres kapacitet, antagelser og begrænsninger, og de bør sikre deres sporbarhed, kontrollerbarhed, robusthed og modstandsdygtighed.
- d. De bør sikre, at modellerne er egnede til formålet under hensyntagen til de udpegede opgaver og andre kriterier, f.eks. resultater og anvendelse. Hvis der kræves forklaringer under brugen af modellerne, bør det overvejes at udvikle en forståelig model.
- e. De bør forstå kvaliteten af data og input til modellen samt opdage og forebygge systematiske tendenser (bias) i kreditbeslutningsprocessen med henblik på at sikre, at der er indført passende foranstaltninger, som kan sikre den nødvendige fortrolighed, integritet og tilgængelighed af oplysninger og systemer.
- f. De bør sikre, at modellens resultater, herunder gyldigheden og kvaliteten af dens output, løbende overvåges, og at der træffes de nødvendige afhjælpende foranstaltninger i tide, hvis der konstateres problemer (f.eks. forværring af eller afvigelse fra forventet adfærd).
4.3.4 Modeller til vurdering af kreditværdighed og kreditbeslutninger
|
|
54. Når institutterne anvender automatiserede modeller til vurdering af kreditværdighed og …
|
Når institutterne anvender automatiserede modeller til vurdering af kreditværdighed og kreditbeslutninger, bør de forstå de anvendte modeller samt deres metoder, inputdata, antagelser, begrænsninger og output, og de bør have følgende på plads: - a. interne politikker og procedurer for at opdage og forebygge systematiske tendenser (bias) og sikre inputdataenes kvalitet
- b. foranstaltninger, der kan sikre sporbarhed, kontrollerbarhed, robusthed og modstandsdygtighed i inputdata og outputdata
- c. interne politikker og procedurer, der kan sikre, at kvaliteten af modellens output vurderes regelmæssigt ved brug af foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i forhold til modellens brug, herunder ved backtesting af modellens resultat
- d. kontrolmekanismer, modeltilsidesættelser og eskaleringsprocedurer inden for de almindelige rammer for kreditbeslutninger, herunder kvalitative tilgange, kvalitative risikovurderingsværktøjer (herunder ekspertvurderinger og kritiske analyser) og kvantitative grænser.
|
|
55. Institutterne bør have tilstrækkelig modeldokumentation, der beskriver: a. metoder, antagelser …
|
Institutterne bør have tilstrækkelig modeldokumentation, der beskriver: - a. metoder, antagelser og datainput samt en tilgang til opdagelse og forhindring af systematiske tendenser (bias) og sikring af inputdataenes kvalitet
- b. anvendelsen af modeloutput i beslutningsprocessen og overvågningen af disse automatiserede beslutninger i forhold til den overordnede kvalitet af den portefølje eller de produkter, hvori disse modeller anvendes.
4.3.5 Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer
|
|
56. Institutterne bør indarbejde miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (ESG-faktorer) …
|
Institutterne bør indarbejde miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (ESG-faktorer) og tilhørende risici i deres kreditrisikovillighed og risikostyringspolitikker, politikker og procedurer for kreditrisiko, ud fra en helhedsorienteret tilgang.
|
|
57. Institutterne bør tage højde for de risici, der er forbundet med ESG-faktorerne, for …
|
Institutterne bør tage højde for de risici, der er forbundet med ESG-faktorerne, for låntagernes finansielle situation, især den potentielle virkning af miljøfaktorer og klimaændringer, i deres kreditrisikovillighed, politikker og procedurer. Risiciene ved klimaændringer for låntageres finansielle resultater kan primært udmønte sig i fysiske risici, f.eks. de risici for låntageren, der kan opstå som følge af de fysiske virkninger af klimaændringer, herunder ansvar for at bidrage til klimaændringer, eller overgangsrisici, f.eks. risici for låntageren, der følger af overgangen til en kulstoffattig og klimaresistent økonomi. Der kan desuden opstå andre risici, f.eks. ændringer i markeds- og forbrugerpræferencer og juridiske risici, der kan påvirke de underliggende aktivers resultater. 4.3.6 Miljømæssigt bæredygtig långivning
|
|
58. De institutter, der opretterr eller har planer om at oprette miljømæssigt bæredygtige …
|
De institutter, der opretterr eller har planer om at oprette miljømæssigt bæredygtige kreditfaciliteter, bør som led i deres kreditrisikopolitikker og -procedurer, fastlægge specifikke detaljer vedrørende deres politikker og procedurer for miljømæssigt bæredygtig långivning, som omfatter bevilling og overvågning af sådanne kreditfaciliteter. Disse politikker og procedurer bør navnlig: - a. omfatte en liste over projekterne og aktiviteterne samt de kriterier, som instituttet anser for at være berettiget til miljømæssigt bæredygtige lån, eller en henvisning til relevante eksisterende standarder for miljømæssigt bæredygtig långivning, som definerer, hvilken type lån der anses for at være miljømæssigt bæredygtige
- b. omfatte den proces, som institutterne bruger til at undersøge, om provenuet af de miljømæssigt bæredygtige kreditfaciliteter, som de har oprettet, bruges til miljømæssigt bæredygtige aktiviteter. Ved långivning til virksomheder bør processen omfatte:
- i. indsamling af oplysninger om låntagernes klimarelaterede og miljømæssige eller på anden måde bæredygtige forretningsmål
- ii. vurdering af, om låntagernes projekter er i overensstemmelse med de kvalificerede miljømæssigt bæredygtige projekter eller aktiviteter og de tilknyttede kriterier
- iii. kontrol af, at låntagerne har vilje og evne til effektivt at overvåge og rapportere om tildelingen af provenuet til miljømæssigt bæredygtige projekter eller aktiviteter
- iv. regelmæssig overvågning af, at provenuet tildeles korrekt (hvilket kan omfatte anmodninger til låntagerne om ajourførte oplysninger om anvendelsen af provenuet, indtil den relevante kreditfacilitet er tilbagebetalt).
|
|
59. Institutterne bør fastsætte deres politikker og procedurer for miljømæssigt bæredygtig …
|
Institutterne bør fastsætte deres politikker og procedurer for miljømæssigt bæredygtig långivning inden for rammerne af deres overordnede mål, strategi og politikker vedrørende bæredygtig finansiering. Institutterne bør navnlig fastsætte kvalitative og eventuelt kvantitative mål, der kan understøtte udviklingen og integriteten af deres aktiviteter i forbindelse med miljømæssigt bæredygtig långivning, og som kan bruges til at måle, hvorvidt denne udvikling er i overensstemmelse med eller bidrager til deres overordnede klimarelaterede og miljømæssigt bæredygtige mål. 4.3.7 Datainfrastruktur
|
|
60. Institutterne bør have den fornødne datainfrastruktur samt relevante politikker og procedurer …
|
Institutterne bør have den fornødne datainfrastruktur samt relevante politikker og procedurer til at støtte kreditgivningsprocessen og til brug for kreditrisikostyringen og -overvågningen gennem kreditfaciliteternes livscyklus (f.eks. oprettelse af lån og vurdering af kreditværdighed, risikovurdering, kreditgennemgang og overvågning). Datainfrastrukturen bør sikre kontinuiteten, integriteten og sikkerheden med hensyn til oplysninger om eksponeringen, låntageren og sikkerhedsstillelsen fra oprettelsen og gennem kreditfacilitetens livscyklus.
|
|
61. Datainfrastrukturen bør være detaljeret og så findelt, at den kan registrere specifikke …
|
Datainfrastrukturen bør være detaljeret og så findelt, at den kan registrere specifikke lån-for-lån-oplysninger, navnlig de faktiske kreditbevillingskriterier, der anvendes ved oprettelsen, som gør det muligt at knytte data om låntageren sammen med data om sikkerhedsstillelse, med det formål at understøtte den effektive kreditrisikoovervågning (se afsnit 8) og muliggøre effektiv revisionssporing, måling af drifts- og kreditresultater, effektivitetsmåling samt sporing af afvigelser, undtagelser og tilsidesættelser i forhold til de fastlagte politikker (herunder tilsidesættelser af kredit-/transaktionsrating eller -score).
|
|
62. Med henblik på at udforme og vedligeholde denne datainfrastruktur bør institutterne overveje at …
|
Med henblik på at udforme og vedligeholde denne datainfrastruktur bør institutterne overveje at anvende de relevante datafelter fra EBA's NPL-transaktionsskemaer16 .
16 https://eba.europa.eu/risk-analysis-and-data/eba-work-on-npls.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|