7.2 Vurderingsmetode

De kompetente myndigheder bør foretage en kvalitativ gennemgang af det ansøgende kreditinstituts forretningsstrategi for at opnå et overblik over de typer aktiviteter, det har til hensigt at udføre, deres geografiske fordeling, troværdigheden af de underliggende antagelser og den tilhørende risikoprofil for det ansøgende kreditinstitut.

Til dette formål bør de kompetente myndigheder skaffe sig et overblik over:

• a) de typer af aktiviteter, som det ansøgende kreditinstitut påtænker at udføre, herunder identifikationen af kerne- og ikke-kerneforretningsområder og af typerne af målkunder. Denne analyse bør bidrage til en bestemmelse af de aktiviteter, der er omfattet af tilladelsen, eller i overensstemmelse med punkt 58, anvendelsesområdet for tilladelsen, samt i givet fald tilgængeligheden af andre egnede tilladelsesordninger. Gennemgangen bør også give den kompetente myndighed en forståelse af den tilknyttede risikoprofil, herunder ML/TF-risiko, og indvirkningen på kapitalkrav, likviditets- og finansieringsbehov samt interne ledelsesordninger
• b) den geografiske fordeling af aktiviteterne, herunder den påtænkte udøvelse af dem gennem datterselskaber og filialer eller via fri udveksling af tjenesteydelser inden for EU eller i et tredjeland, og den planlagte fremtidige udvidelse. Især hvor forretningsmodellen forudser brugen af digitale løsninger, bør de kompetente myndigheder vurdere, om de planlagte grænseoverskridende aktiviteter vil falde ind under "fri udveksling af tjenesteydelser" eller "etableringsretten". Analysen skal blandt andet understøtte de kompetente myndigheders forståelse af behovet for ethvert yderligere reguleringsmæssigt krav for at få adgang til målmarkederne (f.eks. pasmeddelelse), alle relaterede reguleringsmæssige risici og det forretningsmæssige eller økonomiske rationale for den påtænkte virksomhedsstruktur og geografiske fordeling. Den bør også understøttes af analysen af ML/TF-risikoen forbundet med en jurisdiktion, udført i forbindelse med vurderingen af den operationelle struktur. Hvis et ansøgende kreditinstitut har til hensigt at udføre en stor del af sine aktiviteter uden for den jurisdiktion, hvor det har indgivet ansøgningen om tilladelse, bør den kompetente myndighed i overensstemmelse med betragtning 16) i CRD vurdere, om valget af jurisdiktion for ansøgningen har til formål at undgå strengere reguleringsstandarder (f.eks. med hensyn til AML/CFT-ordningen), der er gældende i en anden medlemsstat
• c) den overordnede strategi, udforskning af det ansøgende kreditinstituts forretningsgrundlag, samt den overordnede koncernstrategi, når ansøgeren indgår i en koncern. Dette inkluderer en passende forståelse af de strategiske mål, de vigtigste forretningsmæssige drivkræfter, alle identificerede konkurrencefordele, kvantitative og kvalitative mål for forretningsplanen, herunder virksomhedens produkter eller tjenesteydelser, værdiforslaget og markedspositioneringen.

Med særligt hensyn til innovative forretningsmodeller og/eller leveringsmekanismer bør de kompetente myndigheder også være opmærksomme på beskrivelsen af de innovative egenskaber ved de påtænkte tjenesteydelser og produkter, herunder enhver potentiel øget eksponering mod ML/TF-risiko. I overensstemmelse med den proportionalitets- og risikobaserede tilgang kan de kompetente myndigheder overveje at gennemgå den underliggende forklaring af det nye produkts tiltrækningskraft, produktprisfastsættelse, struktur og komparative fordele. En sådan gennemgang bør koordineres og suppleres med målmarkedsanalysen som beskrevet i afsnit 7.2.3 og den potentielle indvirkning af de eksterne nøgleindikatorer på forretningsstrategien.

En klar forståelse af den planlagte forretningsstrategi vil give de kompetente myndigheder mulighed for at vurdere den relaterede finansieringsstrategi, de relevante eksterne og interne faktorer for at nå de strategiske mål og sandsynligheden af de kvantitative antagelser. Samlet set bør vurderingen give den kompetente myndighed et overblik over forretningsstrategiens styrker, svagheder, muligheder og risici.

7.2.2 Finansieringsstruktur, likviditetsvurdering og -styring

De kompetente myndigheder bør skaffe sig et klart overblik over de planlagte kilder til finansiering af de planlagte forretningsaktiviteter, herunder kilden/kilderne til startkapitalbeløbet. De kompetente myndigheder bør gennemgå de oplysninger, som det ansøgende kreditinstitut har indsendt (især i henhold til artikel 4 i de reguleringsmæssige tekniske standarder for oplysninger til meddelelse af tilladelse) for at vurdere likviditetsprofilen og passivstrukturen med særligt fokus på troværdigheden af de underliggende antagelser. Med hensyn til passivstrukturen bør de kompetente myndigheder vurdere de forskellige finansieringskilder (typer af forpligtelser, instrumenter og modparter), de relaterede omkostninger, indlejrede optioner og deres aftalemæssige og adfærdsmæssige løbetider. Et klart overblik over likviditetsprofilen og passivstrukturen vil give de kompetente myndigheder mulighed for at vurdere fremskrivningerne for de regulatoriske likviditets- og finansieringsforhold såsom LCR¹⁰ og NSFR¹¹ , også under hensyntagen til deres udvikling inden for planlægningshorisonten på grund af den gradvise stigning i forretningsaktiviteter og gennemførelsen af finansieringsstrategien (f.eks. gradvis tiltrækning af indskydere) i etableringsfasen. Kompetente myndigheder bør også tage højde for, at mens størstedelen af de tilgængelige finansieringskilder i det første år med aktiviteter normalt er stabile (f.eks. aktiekapital), og andelen af likvide aktiver er høj, kan udviklingen i de reguleringsmæssige nøgletal variere afhængigt af ansøgerens planlagte forretningsaktiviteter og den tilhørende finansieringsstrategi.

¹⁰ Se Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter.

¹¹ Se afsnit IV — Del seks i CRR (indført i CRR II).

Kompetente myndigheder bør udføre en mere intens vurdering, herunder detaljerede spørgsmål vedrørende potentielle alternative scenarier, hvis finansieringsstrukturen viser høje niveauer af koncentration eller en ubalanceret finansieringsprofil (f.eks. for stort manglende løbetidsmatch).

Finansieringsomkostninger bør vurderes i sammenhæng med vurderingen af den økonomiske prognose (se afsnit 7.2.5) som en del af det ansøgende kreditinstituts fortjeneste og tab, og, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, bør de sammenlignes med ligestillede. Endvidere bør de underliggende forudsætninger — især de planlagte rentesatser — vurderes i forhold til det erhvervsmæssige og makroøkonomiske miljø.

De kompetente myndigheder bør gennemgå de indsendte oplysninger, især som anført i artikel 4, litra g), nr. ii)-v)¹² i de reguleringsmæssige tekniske standarder for oplysninger til meddelelse af tilladelse , for at vurdere det ansøgende kreditinstituts evne til at finansiere, overvåge, opdatere og rapportere sin likviditetsposition og de relative buffere i overensstemmelse med dets behov¹³ .

¹² Artikel 4, litra g), i de reguleringsmæssige tekniske standarder for oplysninger til meddelelse af tilladelse fastsætter, at ansøgningen skal angive "en oversigt over følgende rammer og politikker for det ansøgende kreditinstitut: […] b) likviditetsrisikostyringspolitik, c) finansieringskoncentrations- og diversificeringspolitik, d) sikkerhedsstillelsespolitik, e) indskudspolitik".

¹³ Se afsnit 9.4, Ramme for intern kontrol.

De kompetente myndigheder bør gennemgå de indgivne oplysninger, især som angivet i artikel 4, litra a), nr. v)¹⁴ , i de reguleringsmæssige tekniske standarder for oplysninger til meddelelse af tilladelse med det formål at vurdere, om processen til vurdering af den interne likviditet overordnet set er klar, f.eks. under hensyntagen til følgende aspekter:

• a) likviditetsstyring. De kompetente myndigheder bør sikre sig en klar forståelse af instituttets effektive kapacitet til at styre sin likviditet, herunder om de respektive funktioner har tilstrækkelige ressourcer til at sikre forsvarlig likviditetsstyring og er i stand til at beregne NSFR og LCR. De kompetente myndigheder bør også sikre sig en klar forståelse af de indberetningsposter, der er oprettet for at diskutere instituttets likviditet og relaterede risici, herunder det påtænkte indhold og hyppighed af indberetninger til ledelsesorganet, den øverste ledelse og relevante udvalg (hvis relevant) for at fastslå, at de kan diskutere og udfordre de relevante spørgsmål
• b) finansieringsstrategien og likviditetsplanlægningen. De kompetente myndigheder bør sikre sig en klar forståelse af kreditinstituttets kapacitet til at udforme scenarier, herunder stresstest og planerne for finansieringsreserver
• c) rammen for interne likviditetskontroller. De kompetente myndigheder bør sikre sig en klar forståelse af de påtænkte processer for gennemgang, validering og underbygning med dokumentation (f.eks. rapporter, kontroldokumentation).

¹⁴ I henhold til artikel 4, litra h), i de reguleringsmæssige tekniske standarder for oplysninger til meddelelse af tilladelse skal ansøgningen "indeholde alle følgende oplysninger om det ansøgende kreditinstituts økonomiske situation: […] et resumé af den interne vurdering af likviditetsmæssig tilstrækkelighed på konsolideret, delkonsolideret og individuelt niveau, alt efter hvad der er relevant, der viser, at kreditinstituttets likvide midler vil være tilstrækkelige til at opfylde dets individuelle likviditetskrav […]".

I overensstemmelse med proportionalitetstilgangen i punkt 70 bør de kompetente myndigheder vurdere det ansøgende kreditinstituts evne og parathed til at modstå finansieringsstress. Til dette formål bør de kompetente myndigheder analysere indvirkningen af det indsendte scenario for finansierings- og likviditetsstress, såsom en stigning i finansieringsomkostninger, på likviditets- og finansieringsforhold.

Hvor det er relevant, bør de kompetente myndigheder sikre, at den indgivne beskrivelse af den relevante proces til udarbejdelse af genopretningsplanen medtager likviditets- og finansieringsindikatorer.

Ved vurderingen af risici for likviditet og finansiering bør de kompetente myndigheder efterprøve det ansøgende kreditinstituts fremtidige overholdelse af minimumskrav fastsat i den relevante EU-lovgivning og nationale gennemførelseslovgivning. Anvendelsesområdet for vurderingen kan dog udvides ud over disse minimumskrav med det formål at give de kompetente myndigheder mulighed for at anmode om større likviditetsressourcer fra det ansøgende kreditinstitut for at kompensere for uidentificerede risici og usikkerheder.

7.2.3 Centrale eksterne faktorer, herunder erhvervsmiljø

For at danne sig et syn på sandsynligheden af et instituts strategiske antagelser bør de kompetente myndigheder se på forretningsplanens centrale eksterne faktorer, herunder erhvervsmiljøet, som en del af deres overordnede vurdering i overensstemmelse med de kriterier, der er angivet nedenfor.

I overensstemmelse med proportionalitetstilgangen i punkt 70, bør de kompetente myndigheder gennemgå oversigten over målmarkedsanalysen indsendt af det ansøgende kreditinstitut med det formål at opnå en passende forståelse af det eksisterende erhvervsmiljø under hensyntagen til aktiviteterne hos de vigtigste eksisterende aktører og potentielle konkurrenter på målmarkedet/målmarkederne og den sandsynlige udvikling i erhvervsmiljøet.

Til dette formål bør de kompetente myndigheder gennemgå analysen af de tendenser på målmarkedet, der kan have en indvirkning på instituttets resultater og rentabilitet. Disse kan, baseret på enkelttilfælde, omfatte lovgivningsmæssige og makroprudentielle tendenser (f.eks. ændringer i lovgivningen om distribution af detailbankprodukter eller ændringer i maksimale belåningsgrader tilladt for realkreditlån), teknologiske tendenser (f.eks. skift til elektroniske platforme inden for visse typer handel) og samfundsmæssige/demografiske tendenser (f.eks. kundesammensætning, produktskift som følge af skiftende markedstendenser, større efterspørgsel efter islamiske bankfaciliteter).

Hvor det er relevant og på baggrund af en analyse baseret på enkelttilfælde, kan henvisning til eksisterende aktører og potentielle konkurrenter ud over etablerede finansielle institutioner omfatte globale teknologivirksomheder, der ekspanderer med finansielle tjenesteydelser. En sådan analyse bør også udføres koordineret med gennemgangen af målmarkedet, herunder sådanne konkurrenters indvirkning på det ansøgende kreditinstitut, f.eks. på direkte forbrugermarkedsføring. 7.2.4 Centrale interne faktorer

I overensstemmelse med den forholdsmæssige tilgang i punkt 71 og baseret på enkelttilfælde bør de kompetente myndigheder foretage en analyse af kvalitative træk ved det ansøgende kreditinstituts påtænkte forretningsmodel for at forstå drivkræfterne for dets succes og de centrale afhængigheder, der er med til at udforme det ansøgende kreditinstituts holdning.

I denne henseende bør de områder, der skal analyseres af de kompetente myndigheder, omfatte de vigtigste endogene faktorer, der påvirker forretningsmodellens succes, såsom det ansøgende kreditinstituts forudsete styrker i relationerne til kunder, leverandører og partnere, kvaliteten af IT-platforme og drifts- og ressourcekapacitet samt faktorer som tredjepartsudbydere, mellemmænd, potentiel eksponering mod ML/TF-risiko og specifikke regulatoriske drivkræfter.

De kompetente myndigheder bør også vurdere, om de økonomiske prognoser stemmer overens med den forretningsstrategi, der er lagt i planen, om der er en klar plan for gennemførelse og kapacitet til at eksekvere og gennemføre forretningsplanen. I sidstnævnte henseende bør de kompetente myndigheders gennemgang også løbende inddrage vurderingen af ledelsens faglige formåen, herunder med hensyn til forretningsplanen og dens ændringer over tid, og tilgængeligheden af tilstrækkelige menneskelige ressourcer til at sikre gennemførelsen af forretningsstrategien. For at understøtte denne vurdering bør de kompetente myndigheder tage hensyn til den tidligere faglige erfaring hos medlemmerne af ledelsen.

7.2.5 Økonomiske prognoser

De kompetente myndigheder bør foretage en kvantitativ gennemgang af det ansøgende kreditinstituts forretningsplan med fokus på de indsendte økonomiske prognoser for både basisscenariet og stressscenariet — under hensyntagen til den geografiske fordeling, aktivitetstyperne og markedspositionen hos den enkelte koncern og, hvor det er relevant, på konsolideret eller delkonsolideret niveau (artikel 4, litra a), i de reguleringsmæssige tekniske standarder for oplysninger til meddelelse af tilladelse¹⁵ ). De kompetente myndigheder bør også gennemgå finansielle positioner (f.eks. baseret på balancen), risiko (f.eks. baseret på det samlede risikoeksponeringsbeløb (TREA) eller andre mål for risiko) og/eller organisatoriske og/eller lovbestemte begrænsninger.

¹⁵ Artikel 4, litra a), i de reguleringsmæssige tekniske standarder for oplysninger til meddelelse af tilladelse fastsætter, at ansøgningen skal indeholde "prognoseoplysninger om det ansøgende kreditinstitut på individuelt niveau og, hvor det er relevant, på konsolideret og delkonsolideret niveau (med angivelse af den andel, som kreditinstituttet står for), som minimum på grundlag af basisscenarier og stressscenarier, herunder: [...]".

Formålet med den kvantitative gennemgang af forretningsplanens økonomiske prognoser bør være at vurdere troværdigheden af de underliggende antagelser (med hensyn til virksomhedsvækst, generering af indtægter, estimering af omkostninger og underliggende risici), af levedygtigheden og bæredygtigheden af ansøgerens forretningsmodel og af dennes overordnede evne til at nå de forventede resultater i overensstemmelse med tilsynskrav i både basisscenariet og stressscenariet.

Vurderingen af de økonomiske prognoser bør afspejle det ansøgende kreditinstituts målrettede forretningsstrategi med hensyn til det ansøgende kreditinstituts mest væsentlige geografiske områder, herunder datterselskaber, filialer, aktiviteter leveret via fri udveksling af tjenesteydelser, typer af aktiviteter, forretningsområder og produktlinjer baseret på dækningsbidrag (f.eks. baseret på resultatopgørelse) og undersøge troværdigheden af de underliggende kvantitative antagelser (f.eks. virksomhed pr. region, indtægter fra gebyrer, antal kunder, personaleomkostninger, makroøkonomiske antagelser osv.).

Ved vurdering af forretningsplanens rentabilitet bør de kompetente myndigheder være særligt opmærksomme på de områder af den målrettede forretningsstrategi, som er mest relevante for forretningsmodellens fremtidige bæredygtighed og overlevelse i stresssituationer. I det omfang det er muligt, og hvor det er relevant, bør de også tage hensyn til det ansøgende kreditinstituts eksponering mod eksisterende eller nye risici og sårbarheder.

Til disse formål bør de kompetente myndigheder revidere forklaringen af kreditinstituttets oprindelige bæredygtighed og af forretningsmodellens bæredygtighed over en periode, som det ansøgende kreditinstitut kræver for at nå stabil tilstand, under alle omstændigheder i mindst en treårig periode. Med hensyn til stressscenariet bør det være tilstrækkeligt, at kreditinstituttet er i stand til at overholde tilsynskravene i slutningen af planlægningshorisonten.

De kompetente myndigheder skal muligvis vurdere en forretningsplan med en længere tidshorisont, f.eks. op til fem år. Dette kan for eksempel være tilfældet for de ansøgere, hvis konjunkturforløb udvikler sig over fem år, eller hvis treårige forretningsplaner viser svagheder med hensyn til bæredygtighed. I sådanne tilfælde bør vurderingens intensitet tilpasses i henhold til forretningsplanens risikoprofil, potentielle svagheder og usikkerhed knyttet til den længere tidshorisont.

I det omfang det er muligt, og hvor det er relevant, bør de kompetente myndigheder for det ansøgende kreditinstitut fastlægge en relevant sammenligning med ligestillede. Den kompetente myndighed bør bestemme den ligestillede eller gruppen af ligestillede på grundlag af det eller de konkurrerende produkter/forretningslinjer, der er rettet mod den samme kilde til overskud/kunder, og basere analysen på tilsyns-, markeds- og makroøkonomiske data, som den kompetente myndighed er i besiddelse af. I sådanne tilfælde bør vurderingens output, der stammer fra sammenligningen med ligestillede, supplere den kompetente myndigheds ekspertvurdering. Hvis sammenligningen med ligestillede ikke er mulig, bør de kompetente myndigheder bruge ekspertvurderingen.

De kompetente myndigheder bør overveje at vurdere rentabilitetstendenser og -nøgletal under hensyntagen til de risici, som det ansøgende kreditinstitut påtænker at indgå, og det relative resultat sammenlignet med ligestillede. For at understøtte denne vurdering kan de kompetente myndigheder henvise til de mest almindelige rentabilitets- og risikoindikatorer, såsom egenkapitalforrentning, afkastningsgrad, omkostning/indkomst-forhold, risikoomkostninger og gearingsgrad. Den kompetente myndigheds brug af specifikke indikatorer bør afspejle den risikotype og -grad, som det ansøgende kreditinstitut påtænker for at skabe overskud (f.eks. kan et institut, der genererer lavere og mere stabile afkast med en konservativ risikovillighed, være mere bæredygtig end et institut med højt afkast, men en meget aggressiv risikovillighed). De kompetente myndigheder bør omhyggeligt vurdere den risiko, der ligger til grund for det økonomiske resultat (f.eks. aktivernes risikograd) også under hensyntagen til risikojusterede indikatorer i det omfang, det er muligt.

De kompetente myndigheder bør være i stand til at opnå en klar forståelse af instituttets kilder til generering af overskud og tab (især af de underliggende drivkræfter såsom volumener — lager og flow — og priser/margener), så de kan identificere de vigtigste drivkræfter og afhængigheder for en virksomheds resultater og potentielle sårbarheder. Hvor det er relevant i lyset af proportionalitetstilgangen i punkt 70, bør de kompetente myndigheder foretage en opdeling af indtægter/indtægtskilde for at forstå, om de forventede indtægtskilder er i overensstemmelse med den overordnede målrettede forretningsstrategi (type af forretningsmodel, virksomhedsstørrelse). I denne forbindelse bør de kompetente myndigheder være opmærksomme på overdrevet optimistiske forventninger til rentabilitet, f.eks. relateret til terminsrenten og andre relevante indtægtsskabende antagelser, og deres potentielle indvirkning på fremskrivningernes pålidelighed og i sidste ende bæredygtighed.

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i punkt 70, bør de kompetente myndigheder gennemgå det ansøgende kreditinstituts produktprissætning og -struktur. Til dette formål kan der for eksempel tages hensyn til:

• a) afhængighed af risikable eller koncentrerede indkomstkilder (f.eks. subprimelån, gearede finansieringslån, forbrugerlån, specifikke kundegrupper) og virkningerne på forretningsmodellen, såsom øget sårbarhed over for ændringer i erhvervsmiljøet (f.eks. fald i prisen på fast ejendom, fald i efterspørgslen efter produkter finansieret gennem forbrugslånene)
• b) afhængighed af mere volatile indkomstkilder (f.eks. børshandelsindtægter, afdækningsindtægter eller andre engangskilder) og konsekvenserne for indtægternes bæredygtighed på lang sigt.

De kompetente myndigheder bør opnå en klar forståelse af de forskellige indtægtsmodeller (f.eks. renteindtægtsbaserede (f.eks. kundelånsvirksomhed) eller gebyrindkomstbaserede (f.eks. børshandelsfinansiering, korrespondentbankvirksomhed, depot eller rådgivning), de specifikke faktorer for øgning af indtægter, de centrale resultatindikatorer og risikograden på de relaterede forretningsområder. I alle tilfælde bør de opnå en klar forståelse af det ansøgende kreditinstituts indtægtsmodel, hvordan det forventer at generere indtægter i såvel normale situationer som stresssituationer og troværdigheden af de underliggende antagelser.

De kompetente myndigheder bør være særligt opmærksomme på høje vækstrater og tilhørende risikoantagelser, herunder i forhold til det ansøgende kreditinstituts tilstrækkelige udførelses- og risikostyringskapaciteter til at understøtte opnåelsen af de forventede fremskrivninger i overensstemmelse med analysen udført i henhold til punkt 92. Vurderingen af troværdigheden af de underliggende antagelser bør udføres under hensyntagen til forskellige elementer, herunder den overordnede forretningsstrategi, produktpriserne, erhvervsmiljøet, finansieringsstrategien, risikotolerancen og -villigheden, tilstedeværelsen af politikker, hvis formål er at sikre sund og forsigtig ledelse osv. Med henvisning til forretningsmodellens bæredygtighed bør de kompetente myndigheder opnå en grundig forståelse af omkostningsstrukturen og de relevante indikatorer, for eksempel udviklingen af forholdet mellem omkostning og målindkomst (absolut eller i forhold til ligestillede) i slutningen af den planlagte forretningsplans tidshorisont og i stressede situationer.

Målomkostningsstrukturen (f.eks. løn-, administrations- eller IT-omkostninger) bør måles i absolutte tal og, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, sammenlignes med ligestillede, idet man skal være opmærksom på den betydelige negative indvirkning, som undervurderingen af visse omkostninger, især i opstartsfasen eller i stressede situationer, kan have på forretningsmodellens og/eller -strategiens bæredygtighed. De kompetente myndigheder bør være opmærksomme på tilbagevendende omkostningskoncentrationer, der kan afspejle stivhed i omkostningsstrukturen.

Hvad angår omkostningsmodeller, vil ansøgende kreditinstitutter, der i høj grad er afhængige af teknologibaserede forretningsmodeller, sandsynligvis få påført lavere marginalomkostninger end kreditinstitutter med transaktioner forbundet med høje variable omkostninger. Som en konsekvens heraf vil sådanne forretningsmodellers rentabilitet i princippet sandsynligvis stige, efter at der er opnået en vis kritisk masse, der absorberer de faste investeringsomkostninger. De kompetente myndigheder bør derfor overveje centrale udgifter for sådanne ansøgere, såsom teknisk talent eller produktmarkedsføringstalent og investering i infrastruktur.

7.2.6 Overordnet tilgang til tilsyn

Baseret på den forelagte forretningsplan og finansielle fremskrivninger bør de kompetente myndigheder udvikle en overordnet tilgang til tilsyn, så de kan vurdere, a) om det ansøgende kreditinstituts forretningsmodel vil være levedygtigt og bæredygtigt, og b) om det ansøgende kreditinstitut vil være i stand til at efterleve forsigtighedskravene inden for planlægningshorisonten. På baggrund af den kompetente myndigheds ekspertvurdering er formålet med den overordnede tilgang til tilsyn at udarbejde en integreret og samlet vurdering af forretningsplanen og de økonomiske prognoser og især af troværdigheden af de underliggende antagelser. Tilgangen til tilsyn bør baseres på vurderingen af de modtagne oplysninger om forretningsstrategien, erhvervsmiljøet (potentielle ligestillede, markedstendenser og andre eksterne faktorer, der kan påvirke fremtidig rentabilitet) og centrale interne faktorer og sammenlignes med det ansøgende kreditinstituts egne tilgange (økonomiske prognoser, som forklaret i punkt 93 til 106) til at vurdere deres overordnede troværdighed.

På grundlag af de reviderede oplysninger bør den kompetente myndighed anfægte det ansøgende kreditinstituts antagelser og udvikle sin egen tilgang til tilsyn. Hvis antagelserne ikke er troværdige, kan de kompetente myndigheder udvikle alternative antagelser og udføre en følsomhedsanalyse for at bestemme den kvantitative indvirkning på de relevante områder i forretningsplanen. Anfægtelsen linje for linje og den respektive anvendelse af alternative antagelser, hvis det er nødvendigt, vil give den kompetente myndighed mulighed for at kvantificere og vurdere følsomhedsanalysens overordnede indvirkning på de økonomiske prognoser og i sidste ende på de mest relevante tilsynskrav. Den kompetente myndighed kan anfægte både basisscenariet og stressscenariet.

Udviklingen af tilgangen til tilsyn og følsomhedsanalysen bør være underlagt proportionalitet som fastsat i punkt 70, i betragtning af den relative risiko og kompleksitet af den påtænkte forretningsmodel. Hvor den overordnede tilsynstilgang adskiller sig fra ansøgerens synspunkt, kan de kompetente myndigheder overveje at dele specifikke bemærkninger med det ansøgende kreditinstitut med det formål at lukke informationshullet og uddybe forståelsen af det ansøgende kreditinstituts antagelser. Tilsynsdialogen kan være befordrende for det ansøgende kreditinstituts forelæggelse af en revideret forretningsplan og en økonomisk prognose, som afspejler eventuelle nødvendige afhjælpningsforanstaltninger for at sikre dets levedygtighed og bæredygtighed og i sidste ende dets efterlevelse af forsigtighedskravene inden for planlægningshorisonten. I en sådan situation kan de kompetente myndigheder også overveje afbødende foranstaltninger i form af forudgående betingelser, efterfølgende forpligtelser eller begrænsninger som fastsat i afsnit 4.2, punkt 25-32.