8.4 Fastholdelsesbonus

Investeringsselskaberne bør være i stand til at dokumentere deres legitime interesse i at tildele fastholdelsesbonusser til en væsentlig risikotager. F.eks. kan fastholdelsesbonusser anvendes i forbindelse med omstruktureringer, afvikling, efter ændring af kontrollen eller for at sikre afslutningen af store projekter i et investeringsselskab. Investeringsselskaberne bør dokumentere den begivenhed eller begrundelse, der gjorde det nødvendigt at tildele en fastholdelsesbonus, og den periode, herunder start- og slutdato, for hvilken årsagen antages at foreligge. Investeringsselskaberne bør definere fastholdelsesbetingelserne og gældende resultatbetingelser. Investeringsselskaberne bør angive en fastholdelsesperiode og en dato eller begivenhed, hvorefter de afgør, om betingelserne for fastholdelse og resultater er opfyldt.

Som et generelt princip bør investeringsselskaberne ikke tildele medarbejderen flere fastholdelsesbonusser. I særlige tilfælde, og hvor det er behørigt begrundet, kan der udbetales mere end én fastholdelsesbonus til en medarbejder, men på forskellige tidspunkter og på de betingelser, der er fastsat i dette afsnit for hver fastholdelsesbonus. Fastholdelsesbonusserne bør først tildeles, efter at betingelserne for fastholdelse og de gældende resultatbetingelser er opfyldt. Desuden bør fastholdelsesbonussen kun tildeles, hvis der ikke er nogen grund til, at der ikke bør tildeles en fastholdelsesbonus, f.eks. væsentlige overtrædelser af reglerne, forseelser eller andre fejl fra medarbejderens side.

En fastholdelsesbonus bør være i overensstemmelse med kravene til at opretholde et forsvarligt kapitalgrundlag i henhold til artikel 31 og artikel 32, stk. 1, litra d), i direktiv (EU) 2019/2034 og de respektive tilsynsbeføjelser i henhold til artikel 39, stk. 2, litra g), i direktiv EBA Public

(EU) 2019/2034, der kan føre til en situation, hvor fastholdelsesbonussen muligvis skal reduceres, muligvis endda ned til nul.

Når investeringsselskaberne og de kompetente myndigheder vurderer og overvejer, om tildeling af en fastholdelsesbonus til væsentlige risikotagere er hensigtsmæssig, kan de som minimum tage hensyn til følgende:

• a. de problemer, der medfører risiko for, at visse medarbejdere kan vælge at forlade investeringsselskabet
• b. årsagerne til, at fastholdelsen af den pågældende medarbejder er af afgørende betydning for investeringsselskabet
• c. konsekvenserne, hvis den pågældende medarbejder forlader investeringsselskabet
• d. om størrelsen af den tildelte fastholdelsesbonus er nødvendig og forholdsmæssig for at fastholde den pågældende medarbejder.

En fastholdelsesbonus bør være baseret på specifikke betingelser, der adskiller sig fra de resultatbetingelser, der gælder for andre dele af den variable aflønning, og omfatte en fastholdelsesbetingelse og specifikke resultatbetingelser. De specifikke betingelser for en fastholdelsesbonus bør føre til formålet med fastholdelsen (dvs. fastholdelse af medarbejdere i investeringsselskabet i en forud fastsat periode eller indtil en bestemt begivenhed). De specifikke resultatbetingelser bør omfatte betingelser, der vedrører den legitime interesse, som medarbejderen bør tilbageholdes for, og medarbejdernes adfærd, og de bør være forenelige med bestemmelserne i punkt 138. Fastholdelsesbonusser bør ikke føre til en situation, hvor medarbejderens samlede variable aflønning bestående af resultatafhængig variabel aflønning og fastholdelsesbonus, ikke længere er knyttet til medarbejderens resultater, den pågældende afdelings og investeringsselskabets samlede resultater, som krævet i henhold til artikel 30, litra j), nr. ii), og artikel 32, stk. 1, litra a) i direktiv (EU) 2019/2034.

Fastholdelsesbonusser bør ikke tildeles alene med henblik på at kompensere for resultatafhængig aflønning, der ikke udbetales på grund af utilfredsstillende resultater eller investeringsselskabets finansielle situation.

Investeringsselskaberne bør fastsætte fastholdelsesperioden som tidspunktet for begivenheden eller som perioden mellem startdatoen og slutdatoen for begivenheden, hvor fastholdelsesbetingelsen skal være opfyldt. Fastholdelsesbonusserne bør tildeles efter fastholdelsesperiodens udløb. Der bør ikke gives forholdsmæssige tildelinger i fastholdelsesperioden.

Fastholdelsesbonusser er variabel aflønning og skal derfor, hvis de tildeles væsentlige risikotagere, opfylde kravene til variabel aflønning i artikel 32 i investeringsselskabsdirektivet, herunder det maksimale forhold mellem variabel og fast aflønning, efterfølgende EBA Public

risikotilpasning, betaling i form af instrumenter, udskydelse, fastholdelse, fradrag og tilbagebetaling.

Uanset at fastholdelsesbonussen først tildeles efter udløbet af fastholdelsesperioden, bør denne bonus tages i betragtning ved beregningen af forholdet mellem de variable og faste aflønningskomponenter efter en af nedenstående metoder:

• a. Fastholdelsesbonussen opdeles i årlige beløb for hvert år i fastholdelsesperioden, som beregnes efter en lineær forholdsmæssig metode. Hvis den præcise varighed af fastholdelsesperioden ikke er kendt på forhånd, bør investeringsselskabet fastlægge og dokumentere en periode under hensyntagen til situationen og de iværksatte foranstaltninger, som ligger til grund for udbetalingen af en fastholdelsesbonus. Beregningen af forholdet bør baseres på den fastsatte periode.
• b. Fastholdelsesbonussens fulde beløb tages i betragtning i det år, hvor fastholdelsesbetingelsen er opfyldt.