Mål

Selv om disse fælles retningslinjer ikke omfatter systemdækkende stresstest på tværs af den finansielle sektor, bør de kompetente myndigheder, hvor det er muligt, koordinere på tværs af sektorer for at sikre en ensartet tilgang til ESG-risikovurdering og for at fremme datadeling, hvor det er relevant. Bank-, forsikrings- og værdipapirtilsynsmyndighederne bør samarbejde om at identificere og modellere transmissionskanaler (f.eks. forsikringers rolle i forbindelse med sikkerhedsstillelse for bankudlån), harmonisere scenarieantagelser og forebygge tilsynsmæssige blinde vinkler.

De kompetente myndigheder bør så vidt muligt sikre, at ESG-stresstest tager højde for sammenhænge og eksterne effekter mellem finansielle sektorer. De bør overveje, hvordan ESG-relaterede risici kan forplante sig gennem det finansielle system og forstærke sårbarheder på tværs af bank-, forsikrings- og kapitalforvaltningssektoren samt andre finansielle sektorer.

Ved fastlæggelsen af principper og metodologiske overvejelser bør de kompetente myndigheder beslutte sig for den mest hensigtsmæssige udformning af og de mest hensigtsmæssige karakteristika ved stresstesten, afhængigt af dens formål.

Anvendelsesområde

De kompetente myndigheder bør klart definere dækningsområdet med hensyn til porteføljer, sektorer, geografiske områder og aktiviteter for at sikre en afbalanceret og pragmatisk tilgang, der afspejler modenheden af tilgængelige metodologier og data.

For grænseoverskridende finanskoncerner bør de kompetente myndigheder sikre, at alle relevante enheder inddrages i vurderingen.

Baseret på formålet og den valgte tidshorisont, bør de kompetente myndigheder sikre, at balancen mellem kvantitative og kvalitative oplysninger er passende i forhold til formålet med øvelsen⁶ .

Tidshorisont

Valget af tidshorisont bør tilpasses øvelsens formål:

• ▪ Ved vurdering af den finansielle modstandsdygtighed over for ugunstige, men plausible chok bør der anvendes en kort tidshorisont (f.eks. op til 5 år), i overensstemmelse med traditionel praksis for stresstest
• ▪ Ved vurdering af modstandsdygtigheden af finansielle enheders forretningsmodeller og strategier bør der anvendes en længere tidshorisont (mindst 10 år, afhængigt af forretningsaktiviteten og i overensstemmelse med enhedernes langsigtede forpligtelser).

Opstilling af scenarier

De kompetente myndigheder bør identificere og udvælge scenarier for stresstest baseret på øvelsens formål. De bør overveje at anvende scenarier, der bygger på den nyeste videnskabelige viden og er udarbejdet af bredt anerkendte internationale eller regionale organisationer⁷ . De opfordres desuden til at gøre brug af sektor- og regionspecifikke udviklingsbaner for at give finansielle enheder en tilstrækkeligt detaljeret opdeling af makroøkonomiske variabler, samtidig med, at den overordnede interne konsekvens i scenarierne bevares.

De kompetente myndigheder bør, hvor det er muligt, overveje at integrere komplekse risici, dvs. yderligere virkninger, der opstår ved samtidig eller efterfølgende forekomst af flere chok (uanset om de er ESG-relaterede eller makroøkonomiske). Derudover bør de, hvor det er relevant, tilstræbe at vurdere anden runde-effekter, dvs. de indirekte og forstærkede konsekvenser, der følger af de oprindelige ESG-chok, enten ved at indarbejde dem direkte i scenarierne eller som en supplerende analyse.

Med henblik på at integrere væsentlige ESG-risici i kortsigtede stresstestøvelser bør de kompetente myndigheder, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, tage udgangspunkt i den scenarieopstilling, der anvendes i traditionelle stresstest, og tilpasse den til ESG-specifikke transmissionskanaler og inkorporere nye variable, der er relevante for ESG-risici.

Ved gennemførelse af langsigtet ESG-stresstestning bør de kompetente myndigheder overveje flere adskilte scenarier, der dækker et bredt spektrum af mulige fremtider og grader af alvor, herunder såkaldte tipping points . Referencescenariet kan bygge på den finansielle enheds eget centrale scenarie, der kan tjene som benchmark for at teste virkningerne af alternative,

(⁶ ) I betragtning af de antagelser, der er nødvendige ved kalibrering af scenarier og ved modellering, gælder som generel tommelfingerregel, at jo længere tidshorisonten er, desto større vil afhængigheden af kvalitative snarere end kvantitative oplysninger være (f.eks. forventes der ikke præcise genberegninger af kapital- og solvensindikatorer på langt sigt).

(⁷ ) F.eks. med hensyn til klimarisici: FN's Klimapanel (IPCC), Network for Greening the Financial System (NGFS), Det Internationale Energiagentur (IEA), FN's Miljøprogram (UNEP), Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (EU JRC) eller nationale myndigheder og ikke-statslige organer væsentligt afvigende udviklingsforløb på strategiens og forretningsmodellens modstandsdygtighed (f.eks. via risikojusterede rentabilitetsestimater).