8.2. Vurdering af iboende likviditetsrisiko

De kompetente myndigheder bør vurdere instituttets likviditetsrisiko på kort og mellemlang sigt inden for relevante tidshorisonter, herunder inden for samme dag, for at sikre, at instituttet opretholder tilstrækkelige likviditetsbuffere både under normale forhold og i stresssituationer. Denne vurdering skal omfatte følgende:

• a. en evaluering af likviditetsbehovet på kort og mellemlang sigt
• b. en evaluering af intradagslikviditetsrisikoen
• c. en evaluering af likviditetsbufferen og likviditetsdækningspotentialet
• d. tilsynsmæssige likviditetsstresstest.

De kompetente myndigheder bør i forbindelse med vurdering af likviditetsbehovet, bufferne og likviditetsdækningspotentialet under normale forhold basere deres analyse på materiale fra indberetningsmodellerne for de yderligere overvågningsparametre som specificeret i den gennemførelsesmæssige teknisk standard om tilsynsmæssig indberetning. Ved vurderingen af likviditetsbehovet i stresssituationer bør de kompetente myndigheder også tage højde for de foranstaltninger, som institutterne måtte træffe for at beva re deres omdømme/forretningsgrundlag. Her bør der tages højde for omdømmemæssige konsekvenser for store engros- og detailmodparter, herunder modparter, der potentielt kan udløses via sociale medier eller andre kanaler. De kompetente myndigheder kan foretag e mindre detaljeret intradagslikviditetsrisikoevaluering og likviditetsstresstest, hvis dette er begrundet i en lavere væsentlighed af disse risikokilder, navnlig for institutter i kategori 3 og 4, og under hensyntagen til resultaterne af ILAAP.

Evaluering af likviditetsbehovet på kort og mellemlang sigt

De kompetente myndigheder bør vurdere instituttets likviditetsbehov på kort og mellemlang sigt både under normale forhold og i stresssituationer. De bør tage højde for virkningen på instituttets likviditetsbehov i stresssituationer inden for en periode på op til 30 dage, mellem f.eks. 30 dage og tre måneder samt efter f.eks. 3 - 12 måneder med alvorlige, men sandsynlige stresssituationer, der omfatter idiosynkratiske, markedsdækkende og kombinerede chok. De kompetente myndigheder bør også analysere likviditetsbehovets størrelse, placering og valuta og de særskilte virkninger af chok i de forskellige væsentlige valutaer for at afspejle omregningsrisikoen og risikoen for mulige forstyrrelser i adgangen til valutamarkeder (herunder idiosynkrasier som f.eks. tab af adgang til en korrespondentbankkonto i en udenlandsk valuta).

De kompetente myndigheder bør understøtte vurderingen af den kortsigtede likviditetsrisiko ved at analysere LCR, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61, herunder om LCR måles og indberettes korrekt og i tilstrækkelig grad afspejler institutte ts dækning af likviditetsbehovet. De kompetente myndigheder bør desuden vurdere, om institutterne med jævne mellemrum tester deres evne til at indberette LCR på daglig basis, for at sikre, at institutterne vil være i stand til at levere pålidelige data i overensstemmelse med artikel 414 i forordning (EU) nr. 575/2013, når det bliver nødvendigt.

De kompetente myndigheder bør tage hensyn til alle væsentlige kilder til likviditetsrisiko for instituttet, når de undersøger, hvordan et chok påvirker instituttets likviditetsbehov, herunder navnlig:

• a. muligheden for, at et gældende EU - lovkrav ikke identificerer instituttets likviditetsbehov i tilstrækkeligt omfang i den type stressscenario, der benyttes for kravet, bl.a. når løbetiden er på under 30 dage
• b. risici i forbindelse med engrosmodparter vedrørende poster på balancen og finansieringskoncentrationer. De kompetente myndigheder bør tage hensyn til volatiliteten af den finansiering, der ydes af modparter, som alle tilhører de vigtigste sektorer, der ser viceres, og potentielle afsmitningsrisici. I denne henseende bør der lægges særlig vægt på midler, der indsamles gennem nye forretningsområder og distributionskanaler, samt fra kunder, der driver aktiviteter med et forhøjet risikoniveau (udstedere og tjenesteudbydere, der arbejder med kryptoaktiver )
• c. risici i forbindelse med betingede betalingsstrømme/ikkebalanceførte poster (f.eks. kreditlinjer eller "margin calls") og aktiviteter (f.eks. likviditetsstøtte til ukonsoliderede til formålet oprettede selskaber ud over de kontraktlige forpligtelser
• d. ind- og udgående betalingsstrømme såvel brutto som netto: ved meget store ind - og udgående betalingsstrømme bør de kompetente myndigheder fokusere på den risiko, som instituttet udsættes for, når indgående betalingsstrømme ikke modtages til tiden, selv om risikoen i forbindelse med udgående nettobetalingsstrømme er begrænset
• e. risici i forbindelse med detailmodparter, herunder finansieringskoncentrationer. De kompetente myndigheder bør til dette formål anvende metoden til klassificering af detailindskud i forskellige risikokategorier i medfør af artikel 24 og 25 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61
• f. risikoen for, at overdrevne risici i finansieringsprofilen på mellemlang til lang sigt vil indvirke negativt på modparternes adfærd i forhold til den kortsigtede likviditetsposition
• g. risiko i forbindelse med betroede indskud⁴⁵ .

⁴⁵ Bedste praksis findes i EBA's rapport: Monitoring of liquidity coverage ratio implementation in the EU – Second report (EBA/REP/2021/07).

De kompetente myndigheder bør sikre, at deres vurdering af instituttets kortsigtede likviditetsbehov tager højde for digitaliseringens indvirkning (herunder f.eks. øjeblikkelige betalinger) og risikoen for, at spredningen af oplysninger på sociale medier k an fremskynde udbetalingerne i et stressscenarie.

Evaluering af intradagslikviditetsrisikoen

De kompetente myndigheder bør vurdere instituttets eksponering for intradagslikviditetsrisikoen inden for en udvalgt tidshorisont. Denne vurdering bør som minimum omfatte en evaluering af intradagslikviditet, der er til rådighed eller tilgængelig under nor male forhold samt under finansiel eller operationel stress (f.eks. IT - svigt, retlige begrænsninger i forbindelse med overførsel af midler, suspension/ophør af adgangen til korrespondentbankydelser og/eller clearingydelser for valutaer, råvarer eller instru menter af betydning for instituttet). Her bør der især tages højde for, hvordan et instituts øgede behov for sikkerhedsstillelse i løbet af dagen i stressperioder kan begrænse dets mulighed for at anvende en likviditetsbuffer til at dække udgående betalingsstrømme under stress, når det er nødvendigt.

For de jurisdiktioner, hvor der endnu ikke sker indberetning af intradagsrisikoen, kan de kompetente myndigheder benytte sig af instituttets egen analyse af intradagslikviditetsrisikoen.

Evaluering af likviditetsbufferen og likviditetsdækningspotentialet

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttets likviditetsbuffer og likviditetsdækningspotentiale er tilstrækkelige med hensyn til egenskaberne ved de aktiver, der tages i betragtning i forskellige stressscenarier, til at opfylde dets likviditetsbehov i den kommende måned og over forskellige tidshorisonter – fra dag til dag og eventuelt helt op til et år. Vurderingen bør omfatte en gennemgang af klassificeringen og kvaliteten af likvide aktiver (som angivet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61), deres overensstemmelse med de generelle og operationelle krav til likvide aktiver af høj kvalitet samt en vurdering af, om likviditetsbufferen og udligningskapaciteten er i overensstemmelse med instituttets risikovillighed.

De kompetente myndigheder bør tage højde for faktorer, der kan mindske instituttets evne til rettidigt at realisere dets likvide aktiver i en stressperiode, herunder f.eks. høje koncentrationer hos enkelte modparter eller inden for bestemte aktivtyper, aktiver i bufferen, der er behæftet med sikkerhedsforpligtelser eller er lånt, samt likvide aktiver, der er denomineret i en anden valuta end den, instituttet har behov for til at dække dets likviditetsbehov. De kompetente myndigheder bør også tage hensyn til den sandsynlige værdi af bevilgede likviditetsfaciliteter, som kan indgå i likviditetsdækningspotentialet.

De kompetente myndigheder bør (hvor det er relevant) vurdere, om instituttets antagelser vedrørende dets evne til at få adgang til repomarkederne og centralbankfinansiering i en stressperiode er rimelige, herunder med hensyn til, om de aktiver, der skal tj ene som sikkerhed, er egnede og tilgængelige. De bør tage hensyn til, om instituttet afprøver sin markedsadgang ved regelmæssigt salg eller genkøb De bør ligeledes gennemgå instituttets antagelser om, hvor lang tid det tager at opnå likviditet under stressforhold.

Tilsynsmæssige likviditetsstresstest

De kompetente myndigheder bør gennemføre deres egne likviditetsstresstest for uafhængigt at vurdere likviditetsrisici på kort og mellemlang sigt. Stressscenarierne bør forankres i LCR - stressantagelser over 30 dage, men de kompetente myndigheder kan udvide rammerne for deres vurdering ved både at se på risici inden for 30 dage og ud over 30 dage og ved at ændre LCR- antagelserne for at tage højde for risici, der ikke er tilstrækkeligt dækket i LCR Der bør foretages en tilsynsmæssig stresstest, som både omfatter institutspecifikke og markedsomfattende stresspåvirkninger.