4.2 Gennemførelse af en vurdering af eksponering for restriktive foranstaltninger

Finansielle institutters interne procedurer bør omfatte vurderingen af eksponering for restriktive foranstaltninger for at forstå, i hvilket omfang deres enkelte forretningsområder er eksponeret for restriktive foranstaltninger og sårbare over for omgåelse af restriktive foranstaltninger.

Vurderingen af eksponering for restriktive foranstaltninger bør sætte det finansielle institut i stand til at identificere og vurdere:

• a. hvilke ordninger for restriktive foranstaltninger der gælder for dem
• b. sandsynligheden for, at restriktive foranstaltninger ikke gennemføres
• c. sandsynligheden for, at restriktive foranstaltninger omgås
• d. følgerne af eventuelle overtrædelser af restriktive foranstaltninger
• e. følgende risikofaktorer:
• a) geografisk risiko, herunder:
• i. hvor det finansielle institut driver forretning, dvs. de jurisdiktioner og geografiske områder, hvor det finansielle institut er etableret eller opererer
• ii. i hvilket omfang disse jurisdiktioner og geografiske områder er eksponeret for restriktive foranstaltninger eller vides at blive brugt til at omgå restriktive foranstaltninger
• iii. transaktionernes oprindelse og destination.
• b) risiko vedrørende kunder, herunder:
• i. forbindelser mellem kunder og, hvis det er relevant, deres reelle ejere og kontrollerende aktionærer, for lande, hvor der er indført restriktive foranstaltninger på grund af en situation, der påvirker dette land, eller som vides at blive brugt til at omgå restriktive foranstaltninger
• ii. antallet af kunder, typen af kunder og kompleksiteten af disse kunder, f.eks. problemer med at identificere den reelle ejer
• iii. kundebasens aktiviteter og aktiviteternes kompleksitet, herunder eventuelle forbindelser til industrier eller sektorer, der kan være omfattet af økonomiske eller andre restriktive foranstaltninger, samt hyppighed og typer af transaktioner.
• c) risiko vedrørende produkter og tjenesteydelser, herunder:
• i. arten af det finansielle instituts produkter og tjenesteydelser
• ii. i hvilket omfang leveringen af disse produkter og tjenesteydelser eksponerer det finansielle institut for risikoen for overtrædelser af restriktive foranstaltninger og omgåelse af restriktive foranstaltninger.
• d) risiko forbundet med leveringskanaler, herunder hvorvidt brugen af mellemled, agenter, tredjeparter, korrespondentbankforbindelser eller andre leveringskanaler skaber sårbarheder, herunder ved:
• i. at begrænse det finansielle instituts synlighed over for de involverede parter
• ii. at gøre det finansielle institut afhængigt af tredjeparters screeningsprocesser
• iii. at øge det finansielle instituts eksponering for geografiske risici, fordi de opererer eller er baseret i lande, hvor der er indført restriktive foranstaltninger på grund af en situation, der påvirker dette land, eller lande, der vides at blive brugt til at omgå restriktive foranstaltninger.

Den vurdering, der henvises til i punkt 22, bør være baseret på en tilstrækkelig bred vifte af informationskilder, herunder mindst følgende:

• a. information indhentet som led i anvendelsen af det finansielle instituts kundekendskabsforanstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 13 i direktiv (EU) 2015/849
• b. information fra internationale organer, offentlige myndigheder, nationale kompetente myndigheder, herunder AML/CFT-tilsynsmyndigheder, finansielle efterretningsenheder og retshåndhævende myndigheder, f.eks. ajourførte typologier inden for omgåelse af restriktive foranstaltninger
• c. information fra troværdige og pålidelige åbne kilder, f.eks. rapporter i velrenommerede aviser og andre velrenommerede medieforetagender
• d. information fra troværdige og pålidelige kommercielle organisationer, f.eks. risikorapporter
• e. hvis en sådan er tilgængelig, en analyse af tidligere varsler om restriktive foranstaltninger vedrørende sande positive og falske positive match med henblik på at identificere situationer, hvor der med størst sandsynlighed vil opstå sande positive match.

Når finansielle institutter foretager en vurdering af eksponering for restriktive foranstaltninger, bør de overveje, om det kunne være nyttigt og forholdsmæssigt at screene deres kundedatabase og tidligere transaktioner med tilbagevirkende kraft. Dette kan være tilfældet, hvis det finansielle institut har fastslået eller har en rimelig formodning om, at dets tidligere screeningssystem var utilstrækkeligt eller ineffektivt.

Finansielle institutter bør sikre, at deres vurdering af eksponering for restriktive foranstaltninger altid er up to date og relevant. For at sikre dette bør finansielle institutter gennemgå den mindst en gang om året og om nødvendigt ajourføre den. Derudover bør finansielle institutter om nødvendigt revidere deres vurdering af eksponering for restriktive foranstaltninger i følgende situationer:

• a. vedtagelse af nye restriktive foranstaltninger og væsentlige ændringer af eksisterende restriktive foranstaltninger
• b. inden levering af nye produkter, udbud af nye produktleveringskanaler, servicering af nye kundegrupper, indtræden i nye geografiske områder
• c. væsentlige ændringer i instituttets aktivitetsprofil, kundegrundlag, organisationsstruktur eller forretningsmodel
• d. identifikation af manglende gennemførelse af restriktive foranstaltninger og omgåelse af restriktive foranstaltninger, der viser, at vurderingen af eksponering for restriktive foranstaltninger er uhensigtsmæssig
• e. mangler i vurderingen af eksponering for eksisterende restriktive foranstaltninger som identificeret af det finansielle institut eller den kompetente myndighed med ansvar for tilsynet med interne politikker, procedurer og kontroller til sikring af gennemførelsen af restriktive foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan.

Finansielle institutter bør dokumentere deres metode til gennemførelse og revision af deres vurdering af eksponering for restriktive foranstaltninger og resultatet af denne vurdering og stille dem til rådighed for deres kompetente myndighed efter anmodning.

Hvis det finansielle institut er modervirksomhed for en koncern, bør koncernens ledelsesorgan sikre, at koncernens datterselskaber foretager sin egen vurdering af eksponering for restriktive foranstaltninger på en koordineret måde og på grundlag af en fælles metode, samtidig med at den afspejler dens egne særlige forhold.