4.3 Styring

Instituttets IRRBB-strategi, herunder risikovillighed over for IRRBB og IRRBB-begrænsning, bør indgå i den overordnede strategi, navnlig i de strategiske mål og risikomål, som ledelsesorganet skal godkende i henhold til artikel 88, stk. 1, 2. underpunkt 2, litra a), i direktiv 2013/36/EU.

Instituttets risikovillighed over for IRRBB bør udtrykkes i forhold til den acceptable virkning af svingende rentesatser på både indtjening og økonomisk værdi og bør afspejles i grænserne. Institutter, der har betydelige eksponeringer for gap-risiko, basisrisiko eller optionsrisiko, bør fastlægge deres risikovillighed i forhold til hver af disse væsentlige underkategorier af IRRBB.

Den overordnede IRRBB-strategi bør også omfatte beslutningen om, i hvilket omfang forretningsmodellen baseres på at skabe indtjening ved at "ride på rentekurven", dvs. at finansiere aktiver med forholdsvis lange revurderingsperioder ved hjælp af passiver med forholdsvis korte revurderingsperioder. Hvis forretningsmodellen er meget afhængig af denne indtjeningskilde, bør ledelsesorganet gøre rede for sin IRRBB-strategi og forklare, hvordan det har til hensigt at overleve perioder med flade eller omvendte rentekurver.

Institutterne bør behørigt vurdere forslag om at anvende nye produkter eller deltage i nye aktiviteter, risici eller afdækningsstrategier forud for erhvervelse eller implementering for at sikre, at de ressourcer, der er nødvendige for at etablere en sund og effektiv IRRBB-administration af produktet eller aktiviteten, er identificeret, at de foreslåede aktiviteter er i overensstemmelse med instituttets overordnede risikovillighed, og at der er fastlagt procedurer for at identificere, opgøre, overvåge og kontrollere risiciene ved det foreslåede produkt eller den foreslåede aktivitet. Det bør sikres, at disse nye produkters og aktiviteters IRRBB-egenskaber forstås korrekt.

Institutter, der anvender derivater til at imødegå eksponeringer for IRRBB, bør råde over den nødvendige viden og ekspertise. De enkelte institutter bør godtgøre, at de kender konsekvenserne af at afdække med rentederivater.

Institutter, der anvender kundeadfærdsmodeller som input i opgørelsen af deres IRRBB, bør besidde den nødvendige viden og ekspertise. Hvert institut bør kunne påvise, at den forstår konsekvenserne af at modelberegne sin kundebases adfærd.

Når institutterne træffer beslutninger om afdækningsaktiviteter, bør de være opmærksomme på effekterne af deres regnskabspraksis, men den regnskabsmæssige behandling bør ikke være afgørende for deres risikostyringsmetode. Styringen af økonomiske risici bør derfor vægtes højere end styringen af regnskabsmæssige virkninger.

De konsoliderende institutter bør sikre, at de interne ledelsessystemer og processer for styringen af IRRBB er konsekvente og velintegrerede på et konsolideret og delkonsolideret grundlag.

4.3.2 Risikostyring og ansvarsområder

Med henblik på at indføre interne ledelsessystemer i henhold til artikel 74 og 88 i direktiv 2013/36/EU bør institutterne i forbindelse med IRRBB sikre følgende:

• (a) at deres ledelsesorgan har det endelige ansvar for tilsyn med IRRBB-rammeværket, instituttets risikoviljeramme og de beløb, typer og distribution af intern kapital, der er nødvendige for at dække risiciene i tilstrækkelig grad Ledelsesorganet bør fastlægge instituttets overordnede IRRBB-strategi og godkende de pågældende politikker og processer. Ledelsesorganet kan dog uddelegere overvågningen og styring af IRRBB til den øverste ledelse, eksperter eller et udvalg for ansvarlig styring af aktiver og passiver på de betingelser, der er præciseret i stykke 41
• (b) at de har en IRRBB-styring, der fastlægger en klar ansvarsfordeling, og som består af rammer, politikker, processer og interne kontroller, herunder regelmæssige uafhængige undersøgelser og evalueringer af rammens effektivitet.

Ledelsesorganet bør navnlig være ansvarligt for følgende:

• (a) Forståelse af typen og niveauet for IRRBB-eksponeringen. Ledelsesorganet bør sikre, at der er klare retningslinjer for IRRBB-risikovilligheden, for så vidt angår instituttets forretningsstrategier
• (b) Etablering af, at der tages passende foranstaltninger til at identificere, opgøre, overvåge og kontrollere IRRBB i overensstemmelse med de godkendte strategier og politikker. I den forbindelse er ledelsesorganet eller dets delegerede ansvarlige for at fastsætte:
• i. passende rammer for IRRBB, herunder fastlæggelse af specifikke procedurer og godkendelser, som er nødvendige for undtagelser, og sikring af, at disse grænser overholdes
• ii. systemer og standarder til opgørelse af IRRBB, værdiansættelse af positioner og vurdering af metodens præstation, herunder procedurer for opdatering af rentechok og stressscenarier og de bagvedliggende antagelser for instituttets IRRBB-analyse
• iii. en omfattende metode til IRRBB-rapportering og bedømmelsesprocessen
• iv. effektive interne kontrolsystemer og styringsinformationssystemer (MISs).
• (c) Godkendelse af store afdæknings- eller risikorisikoinitiativer forud for gennemførelsen. Positioner i forbindelse med interne risikooverførsler mellem positioner uden for handelsbeholdningen og inden for handelsbeholdningen bør dokumenteres behørigt.
• (d) Gennemførelse af tilsynet med godkendelse, implementering og revision af styringspolitikker, -procedurer og -rammer i forbindelse med IRRBB. Niveauet for og ændringerne i instituttets IRRBB-eksponering bør sendes regelmæssigt til ledelsesorganet (mindst hvert kvartal).
• (e) Sikring af, at validering af metoder til opgørelse af IRRBB og vurdering af tilhørende modelrisici, indgår i en formel politikproces, som bør revideres og godkendes af ledelsesorganet eller dets delegerede.
• (f) Forståelse og vurdering af, hvordan de delegerede i overvågningen og kontrollen af IRRBB fungerer i overensstemmelse med de politikker, som ledelsesorganet har godkendt, på grundlag af regelmæssige gennemgange af rettidige og tilstrækkeligt detaljerede oplysninger
• (g) Forståelse af konsekvenserne af instituttets IRRBB-strategier og deres potentielle tilknytning til markeds-, likviditets-- og kreditrisiko samt operationel risiko, men uden krav om, at alle medlemmerne af ledelsesorganet skal være eksperter på området. Enkelte af medlemmerne skal have tilstrækkelig teknisk viden til at kunne sætte spørgsmålstegn ved de rapporter, der udarbejdes til ledelsesorganet. Instituttet bør fastsætte, at medlemmerne af ledelsesorganet er ansvarlige for at sikre, at den øverste ledelse har kompetence til at forstå IRRBB, og at IRRBB-ledelsen får tilstrækkelige ressourcer.

Institutterne bør have delegeringsordninger og -procedurer for enhver delegation fra ledelsesorganet af overvågning eller styring af IRRBB, herunder, men ikke begrænset til, følgende:

• (a) Personer eller udvalg, som af ledelsesorganet har fået til opgave at varetage udvikling af politikker og praksis angående IRRBB, såsom øverste ledelse, eksperter eller et udvalg for forvaltning af aktiver og passiver (ALCO) bør identificeres og bør have klare målsætninger fastsat af det ledende organ.
• (b) Ledelsesorganet bør sikre, at der er en tilstrækkelig adskillelse af ansvarsområderne i risikostyringsprocessen for IRRBB. Funktionen med ansvar for identifikationen, opgørelsen, overvågningen og kontrollen af IRRBB bør have klart definerede ansvarsområder, være uafhængig af risikotagerne for så vidt angår IRRBB og bør rapportere IRRBB-eksponeringer direkte til ledelsesorganet eller dets delegerede.
• (c) Instituttet bør sikre, at ledelsesorganets delegerede har klare beføjelser over de enheder, der er ansvarlige for at påtage sig risici i forbindelse med IRRBB. Kommunikationskanalen for at overføre de delegerede anvisninger til disse enheder skal være klar.
• (d) Ledelsesorganet bør sørge for, at instituttets struktur gør det muligt for de delegerede at udføre deres opgaver og fremme effektiv beslutningstagning og ledelse. I denne forbindelse bør en ALCO mødes regelmæssigt, og sammensætningen bør afspejle alle vigtige afdelinger, der har forbindelse til IRRBB. Ledelsesorganet bør fremme drøftelserne om IRRBB-styringsprocessen, både mellem sine medlemmer og sine delegerede og mellem sine delegerede og andre i instituttet. Ledelsesorganet bør også sikre, at en regelmæssig kommunikation mellem risikostyring og strategiske planlægningsområder letter overvågningen af den risiko, der opstår som følge af fremtidige forretninger.

4.3.3 Risikovillighed og politikbestemte rammer

Institutterne bør formulere deres risikovillighed med henblik på IRRBB i forhold til den risiko, der især er forbundet med både den økonomiske værdi og indtjeningen:

• (a) Institutter bør have en klart definerede risikovillighed, som er godkendt af deres ledelsesorgan og gennemført ved hjælp af omfattende risikovillighedsrammer, dvs. politikker og procedurer til begrænsning og kontrol af IRRBB.
• (b) Rammerne for deres risikovillighed bør afgrænse de delegerede beføjelser, ansvarsfordelingen og ansvarligheden i forbindelse med IRRBB-styringsbeslutninger og bør indeholde en liste over de instrumenter, afdækningsstrategier og risikomuligheder, der er tilladt i forbindelse med IRRBB.
• (c) Instituttet bør ved vurderingen af sin risikovillighed tage hensyn til de indtjeningsmæssige risici, der kan opstå som følge af den regnskabsmæssige behandling af transaktioner, der ikke indgår i handelsbeholdningen. Risiciene med henblik på indtjeningerne må ikke begrænses til renteindtægter og -udgifter: Effekten af renteændringer på markedsværdien for instrumenter, som, afhængigt af den regnskabsmæssige behandling, er afspejlet enten gennem resultatopgørelsen eller direkte på egenkapitalen (via anden totalindkomst), bør tages separat i betragtning. Institutterne bør navnlig tage hensyn til den indvirkning på indtjeningen, der er forbundet med indbyggede optioner i instrumenter til dagsværdi, som er omfattet af løbende rentechok og stressscenarier. Institutterne bør også tage hensyn til den potentielle indvirkning på resultatkonti til afdækning af rentederivater, hvis deres effektivitet blev vanskeliggjort af renteændringer.

Institutterne bør indføre grænser, der er målrettet mod at beskytte mod IRRBB-eksponeringer, og som er i overensstemmelse med deres risikovillighed og deres samlede metode til opgørelse af IRRBB, navnlig følgende:

• (a) De samlede risikogrænser, der klart angiver værdien af IRRBB, som kan accepteres af ledelsesorganet, bør anvendes på et konsolideret grundlag og, hvor det er relevant, for de enkelte tilknyttede selskaber.
• (b) Rammer kan knyttes til specifikke scenarier med henblik på ændringer i rentesatser og langsigtede strukturer, såsom en stigning eller et fald i rentekurven eller en ændring i rentekurven. De rentebevægelser, der anvendes ved udviklingen af disse grænser, bør udgøre tilstrækkelige negative chok- og stresssituationer under hensyntagen til den historiske volatilitet og den tid, der kræves af ledelsen for at begrænse disse risikoeksponeringer.
• (c) Politikgrænserne bør være passende i forhold til instituttets type, størrelse, kompleksitet og kapitalgrundlag samt dets evne til at opgøre og styre sine risici.
• (d) Afhængigt af karakteren for et instituts aktiviteter og forretningsmodel kan der også fastsættes undergrænser for individuelle forretningsenheder, porteføljer, instrumenttyper, specifikke instrumenter eller væsentlige undertyper i IRRBB-risiko, såsom gap-risiko, basisrisiko og optionsrisiko.
• (e) Der bør være systemer til at sikre, at positioner, der overstiger eller forventes at overstige de grænser, som ledelsesorganet eller dets delegerede fastsætter, behandles omgående og imødegås med det samme. Der bør være en klar politik for, hvem der vil blive orienteret, hvordan kommunikationen vil foregå, og hvilke foranstaltninger der vil blive truffet som reaktion herpå.
• (f) Indberetning af risikoopgørelser til ledelsesorganet eller dets delegerede bør mindst ske hvert kvartal, og den bør sammenligne den aktuelle eksponering med politikgrænserne.

Der bør være en ramme for at overvåge udviklingen af afdækningsstrategier, der bygger på instrumenter som f.eks. derivater, og kontrol af markedsværdirisici i instrumenter, der regnskabsmæssigt behandles til markedsværdi.

4.3.4 Risikopolitikker, -processer og -kontrol

• a. Risikopolitikker og -processer

Ledelsesorganet bør med afsæt i sin overordnede IRRBB-strategi iværksætte solide risikopolitikker, -processer og -systemer, der bør sikre:

• (a) at der fastlægges procedurer for ajourføring af scenarier for opgørelse og vurdering af IRRBB
• (b) at opgørelsesmetoden og de tilsvarende antagelser vedrørende opgørelse og vurdering af IRRBB, herunder allokeringen af intern kapital til IRRBB, er passende og forholdsmæssige
• (c) at de antagelser, der ligger til grund for de anvendte modeller, regelmæssigt evalueres og eventuelt ændres
• (d) at der fastsættes standarder for vurdering af positioner og opgørelse af metodens tilstrækkelighed
• (e) at der foreligger passende dokumentation og føres kontrol med tilladte afdækningsstrategier og afdækningsinstrumenter
• (f) at beføjelserne og ansvaret for styringen af IRRBB-eksponeringer klarlægges.

Politikkerne bør være velbegrundede, solide og dokumenterede og omfatte alle IRRBB-komponenter, som er vigtige for instituttets individuelle forhold. IRRBB-politikkerne bør under hensyn til proportionalitetsprincippet omfatte følgende:

• (a) anvendelse af grænsen mellem "uden for handelsbeholdningen" og "i handelsbeholdningen". Interne risikooverførsler i og uden for handelsbeholdningen skal dokumenteres behørigt og overvåges inden for rammerne af den bredere overvågning af IRRBB, som stammer fra rentederivatinstrumenter
• (b) den mere detaljerede definition af den økonomiske værdi og dens overensstemmelse med den metode, der anvendes til værdiansættelse af aktiver og passiver (f.eks. baseret på den diskonterede værdi af fremtidige pengestrømme og den diskonterede værdi af den fremtidige indtjening) tilpasset intern brug
• (c) den mere detaljerede definition af indtjeningsrisikoen og dens overensstemmelse med instituttets strategi for udvikling af finansielle planer og prognoser tilpasset til intern brug
• (d) størrelsen og typen af de forskellige rentechok, der skal anvendes ved interne IRRBB-beregninger
• (e) brug af betingede eller ubetingede modelmetoder til modellering af pengestrømme
• (f) behandlingen af indkomne transaktioner⁷ (og den eventuelle risikoafdækning i forbindelse hermed)
• (g) aggregeringen af renteeksponeringer i flere valutaer
• (h) opgørelsen og styringen af den basisrisiko, der følger af forskellige renteindekser.
• (i) Hvorvidt der indgår ikkerentebærende aktiver og passiver uden for handelsbeholdningen (herunder kapital og reserver) i beregningerne af IRRBB i solvensbehovsopgørelsen (ICAAP).
• (j) behandling af kundeadfærd vedrørende anfordrings- og opsparingskonti (dvs. den forudsatte løbetid for passiver med kort kontraktmæssig løbetid, men lang adfærdsmæssig løbetid)
• (k) opgørelsen af IRRBB, der skyldes adfærdsmæssige og automatiske optioner i forbindelse med aktiver eller passiver, herunder konvekse effekter og ikkelineære afkastprofiler
• (l) graden af granularitet anvendt ved opgørelsesberegningerne (f.eks. anvendelse af varighedszoner)
• (m) Den interne definition af erhvervsmæssige margener og passende metode til intern behandling af erhvervsmæssige marginer.

⁷ Påtænkte transaktioner (f.eks. hvis der er aftalt et lån, og kunden kan vælge, om han vil trække det tilbage eller ej) giver kunden en mulighed, som med største sandsynlighed vil blive udøvet, når markedsvilkårene mindst passer til instituttet (negativt fortegn). Styringen af indkomne transaktioner afhænger af nøjagtige data om modtagne ansøgninger og opstilling af modeller for forventede kreditmuligheder.

Alle IRRBB-politikker bør revideres regelmæssigt, og mindst én gang om året, og ændres efter behov.

For at sikre, at instituttets politikker og procedurer for styring af IRRBB fortsat er hensigtsmæssige og forsvarlige, bør ledelsesorganet eller dets delegerede tage retningslinjerne og procedurerne for styringen af IRRBB op til revision i lyset af resultaterne af de periodiske rapporter.

Ledelsesorganet eller dets delegerede bør sikre, at analyser og risikohåndteringsforanstaltninger i forbindelse med IRRBB udføres af tilstrækkeligt og kvalificeret personale med teknisk viden og erfaring i overensstemmelse med typen og omfanget af instituttets aktiviteter.

• b. Intern kontrol

Med hensyn til IRRBB-kontrolpolitikker og -procedurer bør institutterne have passende godkendelsesprocesser, eksponeringsgrænser, revurderinger og andre mekanismer, der har til formål at give rimelig sikkerhed for, at risikostyringsmålsætningerne opfyldes.

Institutterne bør foretage regelmæssige revisioner og evalueringer af deres interne kontrolsystemer og risikostyringsprocesser, og sørge for at sikre, at personalet overholder de fastlagte politikker og procedurer. Sådanne revisioner bør også omfatte alle væsentlige ændringer, der kan påvirke kontrollernes effektivitet, herunder ændringer i markedsforhold, personale, teknologi og strukturer for overholdelse af eksponeringsgrænser, og sikre, at der er passende eskaleringsprocedurer for eventuelle overskridelser af grænserne. Undersøgelserne og evalueringerne bør regelmæssigt gennemføres af enkeltpersoner eller enheder, der er uafhængige af den pågældende funktion. Når revisioner eller forbedringer i den interne kontrol er berettigede, bør der indføres en intern revisionsmekanisme for at sikre, at disse gennemføres rettidigt.

Institutterne bør regelmæssigt have deres IRRBB identifikations-, opgørelses-, overvågnings- og kontrolprocesser kontrolleret af en uafhængig revisionsfunktion, som kan være en intern eller ekstern revisor. I sådanne tilfælde bør rapporter, der er udarbejdet af interne eller eksterne revisorer eller andre tilsvarende eksterne parter, stilles til rådighed for de relevante kompetente myndigheder.

• c. IRRBB-IT-system og -datakvalitet

De IT-systemer og applikationer, som instituttet anvender til at gennemføre, behandle og registrere transaktioner, til at identificere, opgøre og aggregere IRRBB-eksponeringer, og til at generere rapporter, bør være i stand til at understøtte styringen af IRRBB rettidigt og nøjagtigt. Systemerne bør navnlig:

• (a) indsamle data om renterisiko for alle instituttets væsentlige IRRBB-eksponeringer, herunder eksponeringer med hensyn til gap-risiko, basisrisiko og optionsrisiko. Dette bør støtte institutternes opgørelsesmetode med henblik på at identificere, opgøre og aggregere de vigtigste kilder for IRRBB-eksponeringer
• (b) være i stand til at registrere alle instituttets transaktioner fuldt ud og præcist og tage hensyn til deres IRRBB-karakteristika
• (c) være skræddersyet til kompleksiteten og antallet af transaktioner, der medfører IRRBB
• (d) være tilstrækkeligt fleksible til at kunne håndtere et rimeligt antal stressscenarier og alle ekstra scenarier
• (e) gøre det muligt for institutterne at opgøre, vurdere og overvåge det fulde omfang af individuelle transaktioners bidrag til deres samlede eksponering
• (f) kunne beregne IRRBB-mål baseret på økonomisk værdi og indtjening og andre foranstaltninger med henblik på IRRBB, der er foreskrevet af de kompetente myndighed, baseret på rentechokket og stressscenarierne beskrevet i afsnit 4.4.3 og 4.4.4
• (g) være tilstrækkeligt fleksible til at omfatte restriktioner på institutternes interne risikoparameterantagelser pålagt af tilsynsmyndigheder.

It-systemet og transaktionssystemet bør være i stand til at registrere produkternes prisfastsættelsesprofil, rentekarakteristika (herunder spænd) og optionskarakteristika med henblik på måling af gap-risiko, basisrisiko og optionsrisiko. Transaktionssystemet bør være i stand til at indsamle detaljerede oplysninger om prisfastsættelsestidspunktet/-erne for en given transaktion eller rentetype eller et renteindeks, eventuelle optioner (bl.a. førtidig tilbagebetaling eller indfrielse) og gebyrerne for udnyttelsen af disse optioner.

De systemer, der anvendes til opgørelse af IRRBB, bør være i stand til at belyse IRRBB-karakteristika for alle produkter. Systemerne bør også gøre det muligt at udskille virkningen af individuelle IRRBB-instrumenter/-porteføljer på risikoniveauet uden for handelsbeholdningen.

Transaktionssystemet bør især for komplekse strukturerede produkter gøre det muligt at indsamle oplysninger om de enkelte dele af produktet og belyse deres IRRBB-karakteristika (f.eks. karakteristika for aktiver og passiver, der er grupperet ud fra visse karakteristika såsom prisfastsættelsesspunkter eller optionselementer). Instituttet bør sikre sig, at IT-systemet er i stand til at håndtere indførelsen af nye produkter.

Der bør føres passende organisatorisk kontrol med IT-systemer for at undgå beskadigelse af de data, der anvendes af IRRBB-IT-systemer og -applikationer, og for at kontrollere ændringer af den kodning, der benyttes i disse applikationer, således at det bl.a. sikres:

• (a) at de data, der anvendes som input, er pålidelige, og at de systemer, der anvendes til behandling af IRRBB-modeller, er sammenhængende
• (b) at risikoen for, at der opstår fejl i IT-systemet, bl.a. i forbindelse med databehandling og - aggregering, begrænses mest muligt
• (c) at der træffes passende foranstaltninger i tilfælde af markedsforstyrrelser eller lavkonjunkturer.

Risikoopgørelser bør baseres på pålidelige markedsdata og interne data. Institutterne bør kontrollere kvaliteten af eksterne informationskilder, der anvendes til oprettelse af historiske databaser over rentesatser, og undersøge, hvor hyppigt databaserne opdateres.

Institutterne bør for at opnå en høj datakvalitet iværksætte passende processer, der sikrer, at de data, der indlæses i IT-systemet, er korrekte. Datainput bør i videst muligt omfang automatiseres for at reducere administrative fejl, og kortlægning af data bør regelmæssigt tages op til revision og testes i henhold til revision og testes i henhold til en godkendt modelversion. Desuden bør der være tilstrækkelig dokumentation for de vigtigste datakilder, der anvendes i instituttets risikoopgørelsesproces. Institutterne bør også fastsætte passende mekanismer til at kontrollere, om aggregeringsprocessen er korrekt, og om modelresultaterne er pålidelige. Disse mekanismer bør bekræfte dataenes nøjagtighed og pålidelighed.

Hvis institutterne opnår pengestrømme fra slots i forskellige tidsintervaller (f.eks. gap-analyser) eller tildeler pengestrømmene til forskellige punktsteder for at afspejle de forskellige løbetider for rentekurven, bør kategoriseringskriterierne være stabile over tid, således at der kan foretages en meningsfuld sammenligning af risikotallene over forskellige perioder.

Institutterne bør identificere potentielle årsager til afvigelser og uregelmæssigheder, som kan opstå ved databehandlingen. Institutterne bør have procedurer til at håndtere disse uoverensstemmelser og uregelmæssigheder, herunder procedurer for gensidig afstemning af positioner, således at disse uoverensstemmelser og uregelmæssigheder kan fjernes.

Institutterne bør indføre passende processer, som sikrer, at de data, der benyttes i modeller til opgørelse af IRRBB på tværs af koncernen, f.eks. til simulering af indtjeningen, stemmer overens med de data, der benyttes til den overordnede finansielle planlægning.

• d. Intern rapportering

Institutternes interne risikorapporteringssystemer bør tilvejebringe aktuelle, nøjagtige og omfattende oplysninger om deres eksponeringer for IRRBB. Hyppigheden for de interne rapporter bør være mindst hvert kvartal.

De interne rapporter bør fremlægges for det ledelsesorgan eller dets delegerede med oplysninger på de relevante aggregeringsniveauer (ved konsolidering og valuta) og skal revideres regelmæssigt. Rapporterne bør indeholde et informationsniveau, der er tilpasset det særlige ledelsesniveau (f.eks. ledelsesorganet eller den øverste ledelse) og instituttets særlige situation og det økonomiske klima.

IRRBB-rapporterne bør tilvejebringe aggregerede oplysninger samt være tilstrækkelig detaljerede til, at ledelsesorganet eller dets delegerede kan vurdere instituttets følsomhed over for ændringer i markedsforholdene og andre vigtige risikofaktorer. Rapporternes indhold bør afspejle ændringer i instituttets risikoprofil og i det økonomiske miljø og sammenligne den aktuelle eksponering med politikgrænser.

IRRBB-rapporterne bør regelmæssigt omfatte resultaterne af de modelrevisioner og revisioner, der er foretaget, samt en sammenligning af tidligere prognoser eller estimater af risici med faktiske resultater, som kan danne grundlag for potentielle mangler i forbindelse med modellering. Institutterne bør navnlig vurdere det modelberegnede tab på førtidig indfrielse i forhold til tidligere realiserede tab. Porteføljer, der kan være genstand for betydelige markedsværdibevægelser, bør identificeres klart, og indvirkningen bør overvåges inden for instituttets ledelsesinformationssystem og underkastes tilsyn i overensstemmelse med andre porteføljer, der er udsat for markedsrisiko.

Mens typerne af rapporter udarbejdet for ledelsesorganet eller dets delegerede vil variere afhængigt af instituttets porteføljesammensætning, bør de under hensyntagen til stk. 65 omfatte følgende:

• (a) resuméer af instituttets aggregerede eksponeringer for IRRBB, herunder oplysninger om eksponering for gap-risiko, basisrisiko og optionsrisiko. Aktiver, passiver, pengestrømme og strategier, der driver niveauet og retningen for IRRBB, skal identificeres og forklares
• (b) rapporter, der viser, at instituttet overholder sine politikker og grænser
• (c) centrale modelantagelser, såsom karakteristika for indskud, der ikke er løbetider (NMD'er), forudbetalinger på fastforrentede lån, tidlig tilbagetrækning af tidsindskud, indgåelse af forpligtelser, mønstring af valuta og behandling af erhvervsmæssige margener
• (d) detaljerede oplysninger om indvirkningen af centrale modelantagelser angående opgørelsen af IRRBB med hensyn til både opgørelser af økonomisk værdi og indtjening, herunder ændringer i antagelser i henhold til forskellige rentescenarier
• (e) detaljerede oplysninger om rentederivaters indvirkning på opgørelsen af IRRBB med hensyn til både opgørelser af økonomisk værdi og indtjening
• (f) detaljerede oplysninger om indvirkningen af instrumenter til dagsværdi, inklusive niveau 3 aktiver og aktiver, på opgørelsen af IRRBB med hensyn til både opgørelser af økonomisk værdi og indtjening
• (g) resultater af stresstest som henvist til i afsnit 4.4.4, de chok som henvist til i afsnit 4.4., testen med afvigende værdier som henvist til i afsnit 4.5 og vurdering af følsomhed over for centrale antagelser og parametre
• (h) resuméer af revisionerne i IRRBB-politikkerne, procedurerne og tilstrækkeligheden af opgørelsessystemerne, herunder eventuelle resultater fra interne og eksterne revisorer eller andre tilsvarende eksterne parter (som f.eks. konsulenter).

På grundlag af disse rapporter bør ledelsesorganet eller dets delegerede være i stand til at vurdere instituttets følsomhed over for ændringer i markedsvilkårene og andre vigtige risikofaktorer, navnlig for så vidt angår porteføljer, der potentielt kan være genstand for væsentlige markedsværdibevægelser.

Den interne opgørelsesmetode bør generere rapporter i et format, der gør det muligt for de forskellige niveauer af instituttets ledelse at forstå rapporterne uden videre og at træffe passende og rettidige beslutninger. Rapporterne bør danne grundlag for regelmæssig overvågning af, om instituttet opererer i overensstemmelse med sin strategi og de renterisikogrænser, det har fastsat.

• e. Modelregulering

Institutterne skal sikre, at valideringen af metoderne til opgørelse af IRRBB — som bør revideres og valideres uafhængigt i forhold til deres udvikling — og vurdering af tilsvarende modelrisici, indgår i en formel proces for politik, som bør revideres og godkendes af ledelsesorganet eller dets delegerede. Politikken bør integreres i reguleringsprocesserne for modelrisikostyring og bør indeholde:

• (a) ledelsesroller og udpege, hvem der er ansvarlig for udvikling, validering, dokumentation, implementering og anvendelse af modeller
• (b) modellen for tilsyn samt politikker såsom udvikling af indledende og igangværende valideringsprocedurer, vurdering af resultater, godkendelse, versionsstyring, undtagelser, eskalering, ændring og nedlukning.

Valideringsrammen bør omfatte de fire følgende hovedelementer:

• (a) vurdering af den konceptuelle og metodiske soliditet, herunder udviklingsbeviser
• (b) løbende modelovervågning, herunder proceskontrol og benchmarking
• (c) analyse af resultater, herunder backtesting af centrale interne parametre (f.eks. stabiliteten af indlån, førtidig indfrielse af lån, tidlig afvikling af indskud, prisfastsættelse af instrumenter)
• (d) grundig vurdering af eventuelle ekspertudtalelser og vurderinger, der anvendes i interne modeller.

Ved behandlingen af de forventede indledende og igangværende valideringsaktiviteter bør der i politikken fastlægges en hierarkisk proces, hvorved der fastlægges en modelrisikosoliditet baseret på både kvantitative og kvalitative dimensioner, som f.eks. størrelse, virkning, tidligere resultater og personalets ekspertise med den anvendte modelleringsteknik.

Modelrisikostyring for IRRBB-foranstaltninger bør følge en holistisk tilgang, der begynder med motivation, udvikling og implementering for modelejere og -brugere. Forud for intern godkendelse til brug bør proceduren til fastlæggelse af modelinput, antagelser, modelmetoder og output gennemgås og valideres uafhængigt af udviklingen af IRRBB-modeller.

Gennemgangen og resultaterne af valideringen og eventuelle anbefalinger om modelbrug bør fremlægges for og godkendes af ledelsesorganet eller dets delegerede. Efter godkendelsen bør modellen revideres løbende, der bør udføres proceskontrol og validering med en hyppighed, der er i overensstemmelse med den modelrisiko, der er fastlagt og godkendt af instituttet.

Den løbende revisionsproces bør fastlægge en række undtagelseshændelser, som indebærer, at modelbedømmerne skal underrette ledelsesorganet eller dets delegerede rettidigt for at afgøre, hvilke korrigerende foranstaltninger der skal træffes, og hvilke begrænsninger der skal anvendes i forbindelse med modelbrug. Der bør, hvor det er relevant, udpeges klare versionstyringstilladelser til modelejere.

På grundlag af observationer og nye oplysninger opnået med tiden kan en godkendt model ændres eller trækkes tilbage. Institutterne bør formulere politikker for modelovergang, herunder ændrings- og versionsstyringstilladelser og -dokumentation.

Institutterne kan anvende tredjeparters IRRBB-modeller til styring og kontrol af IRRBB, på betingelse af at disse modeller tilpasses korrekt, således at de afspejler det pågældende instituts særlige karakteristika i tilstrækkelig grad. Det forventes, at institutterne har fuldt kendskab til de underliggende analyser, antagelser og metoder i forbindelse med tredjeparters modeller og sikrer, at de integreres korrekt i instituttets overordnede risikostyringssystemer og -processer. Hvis tredjeparter leverer input til markedsdata, antagelser om kundeadfærd eller modelindstillinger, bør instituttet have en procedure til fastlæggelse af, om disse input er rimelige for virksomhedens aktiviteter og risikokarakteristikken ved dens aktiviteter. Institutterne bør sikre, at der er tilstrækkelig dokumentation for deres brug af tredjepartsmodeller, herunder evt. specifik tilpasning.

Modelinput eller -antagelser, uanset om de stammer fra interne modelprocesser eller fra tredjeparter, bør indgå i valideringsprocessen. Instituttet bør dokumentere og forklare valget af modelspecifikationer som led i valideringsprocessen.