+6. Supplerende anvisninger for dataene om kønsbestemte lønforskelle i bilag IV
---+50. Institutter, der deltager i benchmarkingen af kønsbestemte lønforskelle, bør beregne den …
---+51. Institutterne bør udarbejde en liste over alle medarbejdere og ud fra nedenstående kriterier …
---+52. Den kønsbestemte lønforskel bør beregnes som forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitsløn …
---+53. For hver medarbejder, der indgår i beregningen af den kønsbestemte lønforskel i …
---+54. Institutterne bør beregne den kønsbestemte lønforskel for alle medarbejdere (herunder …
---+55. Institutter med mindst 250 medarbejdere bør beregne den kønsbestemte lønforskel for hver …
---+56. Institutterne bør beregne den kønsbestemte lønforskel ud fra repræsentationen af hvert køn i …
---+57. Den kønsbestemte lønforskel baseret på bruttoløn bør udtrykkes ved forskellen mellem …
---+58. Institutterne bør overholde følgende anvisninger ved beregningen: a. Aflønningen af …
---+59. Alle tal bør udtrykkes i procent med to decimaler (f.eks. "17,23 %", eller "-17,23 %" for …

6. Supplerende anvisninger for dataene om kønsbestemte lønforskelle i bilag IV

6. Supplerende anvisninger for dataene om kønsbestemte lønforskelle i bilag IV

1. Oversigt

,
Titel Regulering
50. Institutter, der deltager i benchmarkingen af kønsbestemte lønforskelle, bør beregne den …

Institutter, der deltager i benchmarkingen af kønsbestemte lønforskelle, bør beregne den kønsbestemte lønforskel på individuelt niveau for de medarbejdere, der hovedsageligt er aktive i den medlemsstat, hvor instituttet er beliggende, herunder medarbejdere, der arbejder i filialer i samme medlemsstat. Medarbejdere, som hovedsageligt arbejder i filialer i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, bør ikke medregnes.

51. Institutterne bør udarbejde en liste over alle medarbejdere og ud fra nedenstående kriterier …

Institutterne bør udarbejde en liste over alle medarbejdere og ud fra nedenstående kriterier afgøre, hvilke medarbejdere der bør indgå i beregningen af den kønsbestemte lønforskel:

  • a. den kønsbestemte lønforskel bør beregnes for de medarbejdere, der er ansat ved udgangen af regnskabsåret. Dem, der har forladt instituttet i løbet af regnskabsåret, medregnes således ikke
  • b. medarbejdere bør ikke indgå i benchmarkingen, hvis de ved udgangen af regnskabsåret havde nogen form for forældreorlov, langvarig sygeorlov eller langvarig tjenestefrihed og derfor modtager mindre end deres normale samlede årsløn. Ved længerevarende orlov forstås orlov med en sammenhængende varighed på mindst tre måneder
  • c. medarbejdere, der er blevet ansat i løbet af de sidste tre måneder af regnskabsåret, bør ikke medregnes ved benchmarkingen EBA Public
  • d. medlemmer af ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion bør behandles som medarbejdere og væsentlige risikotagere
  • e. medlemmer af ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion bør ikke medregnes, medmindre de er medarbejderrepræsentanter
  • f. medlemmer af ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion, som er medarbejderrepræsentanter, bør medregnes som medarbejdere. De bør kun medregnes som væsentlige risikotagere, hvis de er væsentlige risikotagere på grundlag af den funktion, de varetager som medarbejder.
52. Den kønsbestemte lønforskel bør beregnes som forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitsløn …

Den kønsbestemte lønforskel bør beregnes som forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitsløn udtrykt i procent af gennemsnitslønnen for mænd. Institutterne bør ved beregningen anvende medarbejdernes årlige bruttoløn på fuldtidsbasis. I overensstemmelse med EBA's retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker i henhold til direktiv 2013/36/EU bør institutterne ved beregningen af den kønsbestemte lønforskel tage hensyn til den samlede tildelte aflønning og så vidt muligt også arbejdstidsordninger, årlige ferieperioder og andre økonomiske og ikkeøkonomiske fordele, idet de tager bestemmelserne i det følgende afsnit i betragtning.

53. For hver medarbejder, der indgår i beregningen af den kønsbestemte lønforskel i …

For hver medarbejder, der indgår i beregningen af den kønsbestemte lønforskel i overensstemmelse med punkt 51, bør institutterne bestemme den samlede årlige bruttoløn som summen af fast og variabel aflønning under hensyntagen til følgende:

  • a. Ikke-monetære fordele (f.eks. firmabil, rentefrie lån, gratis firmabørnehave osv.) bør medregnes med deres skattemæssige værdi.
  • b. Regelmæssige indbetalinger til pensionsordningen og sygesikringen for alle medarbejdere bør ikke medregnes. Skønsmæssigt ansatte pensionsydelser bør medregnes.
  • c. Den tildelte samlede variable aflønning for alle optjeningsperioder, der er sluttet i det regnskabsår, beregningen bygger på, bør anvendes, uanset om de omfatter optjeningsperioder på over et år. Hertil hører variabel aflønning baseret på ikkerevolverende flerårige optjeningsperioder som præciseret i punkt 46.
  • d. Garanteret variabel aflønning (ansættelsesbonus) eller fratrædelsesgodtgørelser (f.eks. når ansættelseskontrakten endnu ikke er udløbet ved regnskabsårets udgang) bør ikke medtages i beregningen.
  • e. For medarbejdere, der har arbejdet på deltid, også blot i dele af regnskabsåret, eller som ikke har været ansat hele regnskabsåret eller har været på andre former for orlov i dele af året (f.eks. ulønnet orlov eller forældreorlov), bør det samlede årlige beløb for variabel og fast aflønning så vidt muligt bestemmes ud fra, hvad medarbejderen ville være blevet tildelt, hvis vedkommende havde arbejdet på fuldtidsbasis i hele regnskabsåret. Institutterne kan beregne beløbene ved at ekstrapolere aflønningen, f.eks. for deltidsansættelse, til den samlede årlige bruttoløn på fuldtidsbasis (f.eks. fås den årlige fuldtidsløn for medarbejdere på en 50 % deltidskontrakt ved at gange lønnen med 2). EBA Public
54. Institutterne bør beregne den kønsbestemte lønforskel for alle medarbejdere (herunder …

Institutterne bør beregne den kønsbestemte lønforskel for alle medarbejdere (herunder væsentlige risikotagere på individuelt niveau) og særskilt for deres væsentlige risikotagere. Institutterne bør i overensstemmelse med national ret og GDPR bestræbe sig på at fastslå sine medarbejderes køn. Institutterne kan udelade medarbejdere, hvis køn ikke kan fastslås.

55. Institutter med mindst 250 medarbejdere bør beregne den kønsbestemte lønforskel for hver …

Institutter med mindst 250 medarbejdere bør beregne den kønsbestemte lønforskel for hver kvartil af deres samlede aflønning og i alt. Institutter med færre end 250 medarbejdere bør kun indberette data om kønsbestemte lønforskelle på basis af de samlede tal for alle medarbejdere. Institutter med mindst 250 væsentlige risikotagere bør beregne den kønsbestemte lønforskel for hver kvartil af deres samlede løn og i alt. Institutter med færre end 250 væsentlige risikotagere bør kun indberette data om kønsbestemte lønforskelle baseret på de samlede tal for væsentlige risikotagere.

56. Institutterne bør beregne den kønsbestemte lønforskel ud fra repræsentationen af hvert køn i …

Institutterne bør beregne den kønsbestemte lønforskel ud fra repræsentationen af hvert køn i procent af de mandlige og kvindelige medarbejdere, baseret på antallet af dels alle medarbejdere, dels alle væsentlige risikotagere. Hvor det er relevant i henhold til afsnit 55, bør procentdelen af mandlige og kvindelige medarbejdere pr. kvartil tilsammen være 100,00 % for hver beregnet kvartil og for de samlede tal for alle medarbejdere og for væsentlige risikotagere.

57. Den kønsbestemte lønforskel baseret på bruttoløn bør udtrykkes ved forskellen mellem …

Den kønsbestemte lønforskel baseret på bruttoløn bør udtrykkes ved forskellen mellem lønniveauet for mandlige og kvindelige medarbejdere som:

  • a. forskellen mellem gennemsnitslønnen for mænd og gennemsnitslønnen for kvinder, udtrykt i procent af gennemsnitslønnen for mænd, og
  • b. forskellen mellem mænds og kvinders medianløn, udtrykt i procent af medianlønnen for mænd.5

5 Kønsbestemt lønforskel i procent = (gennemsnitslønnen for mænd – gennemsnitslønnen for kvinder) *100 / gennemsnitslønnen for mænd

58. Institutterne bør overholde følgende anvisninger ved beregningen: a. Aflønningen af …

Institutterne bør overholde følgende anvisninger ved beregningen:

  • a. Aflønningen af medarbejdere (uanset køn) bør opstilles efter beløb, begyndende med det laveste. Hver medarbejders løn bør henføres til det mandlige eller kvindelige køn, og det bør oplyses, om medarbejderen er væsentlig risikotager eller ej.
  • b. Medarbejdere af et andet end mandligt eller kvindeligt køn bør henføres til det køn, de identificerer sig med, eller — hvis kønnet er ukendt eller hverken er mandligt eller kvindeligt — det køn, der samlet set er færrest medarbejdere af.
  • c. Den opstillede liste over medarbejdere bør opdeles i kvartiler, hvor dette er relevant i henhold til afsnit 55.
  • d. Median- og gennemsnitslønnen for alle mandlige og kvindelige medarbejdere og særskilt for mandlige og kvindelige væsentlige risikotagere bør beregnes samlet og for hver kvartil, hvor dette sidste er relevant i henhold til afsnit 55. EBA Public
59. Alle tal bør udtrykkes i procent med to decimaler (f.eks. "17,23 %", eller "-17,23 %" for …

Alle tal bør udtrykkes i procent med to decimaler (f.eks. "17,23 %", eller "-17,23 %" for negative værdier). Hvis den kønsbestemte lønforskel for én kategori ikke kan beregnes, fordi der kun er kvindelige medarbejdere, bør værdien "N/A" (ikke relevant) angives i datafeltet i bilag IV. Hvis der kun er mandlige medarbejdere, angives "100,00 %".

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/