6.5 Vurdering af selskabsrisiko

De kompetente myndigheder bør vurdere selskabsrisici, der følger af forskellige risikofaktorer, såsom: operationelle risici fra den daglige handelsstrøm (DTF), koncentrationsrisiko som følge af store eksponeringer (CON) og eksponering for handelsmodparters misligholdelse (TCD). De kompetente myndigheder bør i deres vurdering også tage hensyn til kilder til risici for investeringsselskabet, såsom væsentlige ændringer i aktivernes bogførte værdi, kunders eller modparters konkurs, positioner i finansielle instrumenter, udenlandsk valuta og råvarer og forpligtelserne til ydelsesbaserede pensionsordninger i henhold til artikel 29 i direktiv (EU) 2019/2034. Hvis det er relevant, bør de også tage hensyn til andre faktorer, der kan udgøre en risiko for investeringsselskabet.

Ved vurderingen af selskabsrisikoen bør de kompetente myndigheder tage hensyn til omfanget, arten og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter.

6.5.2 Vurdering af den iboende selskabsrisiko

De kompetente myndigheder bør ved vurderingen af den iboende selskabsrisiko fastlægge de vigtigste parametre for investeringsselskabets kreditrisikoeksponering og evaluere denne risikos tilsynsmæssige virkninger for investeringsselskabet. Vurderingen af den iboende selskabsrisiko bør ske i følgende hovedtrin:

• a. foreløbig vurdering
• b. vurdering af arten og omfanget af investeringsaktiviteter, der indebærer en risiko for investeringsselskabet
• c. vurdering af systemerne og processerne vedrørende disse aktiviteter.

De kompetente myndigheder bør vurdere selskabsrisikoen både aktuelt og fremadrettet.

De kompetente myndigheder bør, hvor det er relevant, også foretage en mere detaljeret vurdering, f.eks. i forhold til enkelte kunder.

Foreløbig vurdering

For at fastlægge omfanget af vurderingen af selskabsrisiko bør de kompetente myndigheder først identificere de kilder til selskabsrisiko, som investeringsselskabet er eller kan blive eksponeret for.

De kompetente myndigheder bør som minimum tage hensyn til følgende:

• a. forretningsmodel og risikovillighed

67

• b. vægten af K-faktorbeløbet for selskabsrisiko sammenlignet med det samlede K-faktorbeløb
• c. prognoser over K-faktorbeløbet for selskabsrisiko, hvis de foreligger
• d. selskabets omkostninger i forbindelse med driftstab i forhold til indtægterne.

De kompetente myndigheder bør foretage den foreløbige analyse under hensyntagen til ændringen i ovennævnte indikatorer over tid for at få et godt overblik over de vigtige parametre for investeringsselskabets selskabsrisiko.

Daglig handelsstrøm

De kompetente myndigheder bør vurdere graden af operationel risiko i forbindelse med handel for egen regning. Denne risiko kan opstå som følge af systemfejl eller menneskelige fejl på grund af kompleksiteten af processer, procedurer og IT-systemer (herunder anvendelse af nye teknologier), i det omfang de kan føre til fejl, forsinkelser, fejlspecifikationer eller brud på sikkerheden.

De kompetente myndigheder bør fokusere på disse kilder til iboende risiko, hvor det er relevant:

• a. omfang, eksponering, antal og kompleksitet af gennemførte transaktioner
• b. IT-systemernes manglende tilgængelighed eller tab af integritet
• c. typer af finansielle markedsinfrastrukturer (FMI'er), der anvendes til at behandle transaktioner: telefoni, elektroniske platforme (MHF og OHF)
• d. algoritmisk handel.

Koncentrationsrisici

De kompetente myndigheder bør vurdere omfanget af den koncentrationsrisiko, som investeringsselskabet er eksponeret for. De kompetente myndigheder bør specifikt vurdere risikoen for, at investeringsselskabet vil lide betydelige tab som følge af en koncentration af eksponeringer for en lille gruppe af modparter eller for meget indbyrdes forbundne finansielle aktiver.

De kompetente myndigheder bør foretage denne vurdering under hensyntagen til forskellige kategorier af koncentrationsrisici, herunder:

• a. koncentrationer på individuelle engagementer (en enkelt kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der er fastlagt for store eksponeringer)
• b. koncentrationer på sektorer
• c. koncentrationer på geografiske områder
• d. produktkoncentration
• e. koncentration af sikkerhedsstillelse og garanti. 68

De kompetente myndigheder bør især være opmærksomme på skjulte kilder til koncentrationsrisici, som kan vise sig i stresssituationer, hvor korrelationen mellem risiciene kan blive større end normalt, og hvor der kan opstå yderligere eksponeringer som følge af ikkebalanceførte poster.

I forbindelse med koncerner bør de kompetente myndigheder undersøge, om konsolideringen resulterer i en koncentrationsrisiko, der måske ikke er åbenlys på individuelt niveau.

Risiko for handelsmodparters misligholdelse

De kompetente myndigheder bør vurdere den risiko for misligholdelse fra handelsmodpartens side, som investeringsselskaber står over for som følge af eksponeringer for transaktioner med finansielle instrumenter.

Med henblik på denne vurdering bør de kompetente myndigheder fokusere på følgende kilder til iboende risici, hvor det er relevant:

• a. kvaliteten af modparterne og de relevante kreditværdijusteringer
• b. kompleksiteten af de finansielle instrumenter, der ligger til grund for de relevante transaktioner
• c. den "wrong-way"-risiko, der opstår, når der er positiv korrelation mellem modpartskreditrisikoen og kreditrisikoeksponeringen
• d. eksponeringen for modpartskredit- og afviklingsrisici med hensyn til såvel aktuelle markedsværdier som nominel værdi sammenholdt med den overordnede krediteksponering og kapitalgrundlaget
• e. andelen af transaktioner, der behandles gennem finansielle markedsinfrastrukturer (FMI'er), hvor afviklingen baseres på levering mod betaling
• f. andelen af relevante transaktioner til centrale modparter (CCP'er) og effektiviteten af deres mekanismer til beskyttelse af tab, såsom margenniveauer og bidrag til misligholdelsesfonde og
• g. eventuelle nettingaftaler og deres omfang, effektivitet og fuldbyrdelse (close-out netting).

Væsentlige ændringer i aktivernes bogførte værdi

De kompetente myndigheder bør vurdere de risici, som investeringsselskabet påtager sig som følge af væsentlige ændringer i aktivernes bogførte værdi. Denne risiko kan føre til tab, hvis aktivernes bogførte værdi ikke korrekt afspejler deres reelle markedsværdi.

De kompetente myndigheder bør fokusere på aktiver, hvis værdi er blevet anslået ved hjælp af modeller og proxies i stedet for input, der er udledt direkte af markedet.

69 Kreditrisiko (kunders eller modparters konkurs)

Der kan opstå kreditrisiko i forbindelse med ydelse af lån for at give en kunde mulighed for at gennemføre en transaktion, direkte lån til personalet, intradagskreditrisiko som følge af overtræk, garantier og eventualkrediteksponeringer, hold-til-udløb obligationspositioner eller illikvide obligationspositioner, margenlån til kunder, opkrævede/ubetalte gebyrer og provisioner, direkte krediteksponeringer mod deres forvaltede fonde via lån, seedinvesteringer og garantier.

De kompetente myndigheder bør fokusere på disse kilder til iboende risiko, hvis relevante data er tilgængelige:

• a. arten af kreditrisikoen i investeringsselskabet under hensyntagen til typen af modparter og eksponeringer
• b. ikkebalanceførte eksponeringer, navnlig garantier, der er givet eller modtaget
• c. risiko for værdiforringelse.

De kompetente myndigheder bør vurdere den grad af risiko for værdiforringelse eller afskrivning af aktiver uden for handelsbeholdningen, som ikke er omfattet af K-faktorer, såsom K-TCD. Denne risiko kan opstå ved revurderinger, når f.eks. en modparts sandsynlighed for misligholdelse stiger betydeligt, eller en dattervirksomheds værdi er faldet siden overtagelsen.

De kompetente myndigheder bør fokusere på disse kilder til iboende risiko, hvor det er relevant:

• a. ændringer i modparternes kreditværdighed
• b. transaktionernes kompleksitet og høj gearing (navnlig lånefinansierede opkøb)
• c. ekstraordinære begivenheder, der udløser en revurdering.

Positioner i finansielle instrumenter, udenlandsk valuta og råvarer

De kompetente myndigheder bør vurdere de risici, som investeringsselskabet påtager sig som følge af eksponeringen for finansielle instrumenter, udenlandske valutaer og råvarer. Disse risikokilder kan føre til tab i tilfælde af negative bevægelser på finansmarkedet, valutamarkedet og råvaremarkederne.

De kompetente myndigheder bør fokusere på arten af de finansielle instrumenter, som investeringsselskabet besidder, på investeringsselskabets samlede eksponering for valutamarkedet (også under hensyntagen til f.eks. korrelationen mellem de valutaer, som investeringsselskabet har en eksponering i) og på eksponeringen for specifikke råvarer.

70 Risici i forbindelse med personaleydelser og pensionsrisici

De kompetente myndigheder bør vurdere de risici, som investeringsselskabet påtager sig som følge af investeringsselskabets aflønnings- og pensionsordning. Denne risiko kan føre til tab, hvis betalingerne er for høje i forhold til selskabets indtægter, og kan bringe selskabets rentabilitet og solvens i fare.

De kompetente myndigheder bør fokusere på den risiko, der følger af en strukturel kløft mellem aktiver og passiver i forbindelse med personaleydelser, hvor det er relevant.

6.5.3 Vurdering af selskabsrisikostyring og -kontroller

For at opnå en omfattende forståelse af investeringsselskabets selskabsrisikoprofil bør de kompetente myndigheder gennemgå de ledelses- og risikostyringsrammer, der reducerer den risiko, der opstår som følge af handelsstrømmen, koncentrationen og modpartens misligholdelse. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder vurdere følgende elementer under hensyntagen til omfanget, arten og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter:

• a. investeringsselskabet har en sund, klart formuleret og dokumenteret risikostrategi vedrørende handelsstrømme, koncentration og modpartsmisligholdelse, som er godkendt af sine ledelsesorgan
• b. investeringsselskabets selskabsrisikostrategi afspejler investeringsselskabets risikovillighed i denne henseende korrekt og er afstemt med den overordnede risikovillighed
• c. investeringsselskabet har passende organisatoriske rammer for styring, måling, overvågning og kontrol af koncentrationsrisici og modpartsrisici med tilstrækkelige (både kvalitativt og kvantitativt) menneskelige og tekniske ressourcer
• d. investeringsselskabet har klart definerede politikker og procedurer for identifikation, styring, måling og kontrol af selskabsrisici, herunder grænser, der afspejler den risikovillighed, der er fastsat af dets ledelsesorgan
• e. investeringsselskabet har passende rammer for identificering, afdækning og måling af selskabsrisici, som er afpasset efter investeringsselskabets størrelse og kompleksitet, og om disse rammer opfylder de relevante minimumskrav i den gældende EU-lovgivning og den nationale gennemførelseslovgivning, og
• f. investeringsselskabet har etableret stærke og omfattende rammer for intern kontrol og truffet passende forholdsregler til at imødegå selskabsrisikoen i overensstemmelse med dets risikostrategi og risikovillighed.

71 6.5.4 Opsummering af resultater og scoring

Efter ovenstående vurdering bør de kompetente myndigheder foretage en vurdering af investeringsselskabets selskabsrisiko. Denne vurdering bør indgå i en opsummering af resultater og ledsages af en risikoscore, der bygger på betragtningerne i tabel 7. Hvis visse risikounderkategorier er så væsentlige, at de kompetente myndigheder beslutter at vurdere og beregne risikoscoren for dem individuelt, bør anvisningerne i denne tabel så vidt muligt anvendes analogt.

De kompetente myndigheder bør tage hensyn til alle disse faktorer parallelt og ikke isoleret og forstå drivkræfterne bag selskabsrisiko.

Tabel 7. Tilsynsmæssige betragtninger vedrørende fastsættelse af en score for selskabsrisiko