4.6 Stresstesttyper

Stresstestmetodernes specifikke design, kompleksitet og detaljeringsgrad bør være passende i forhold til instituttets art, omfang og størrelse samt kompleksiteten og risiciene forbundet med dets forretningsaktiviteter. Der bør tages hensyn til instituttets strategi og forretningsmodel samt til instituttets porteføljekarakteristika.

Institutterne bør tage hensyn til den fase i den økonomiske konjunktur, hvor stresstestmetoderne udformes, herunder scenariet og behovet for eventuelle ledelsestiltag.

Institutterne bør identificere passende, relevante og robuste mekanismer til omregning af risikofaktorer til relevante interne risikoparametre (sandsynlighed for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD), afskrivninger, fair value-haircuts osv.), der giver en oversigt over risici på institut- og koncernniveau.

Forbindelsen mellem stressrelaterede risikofaktorer og risikoparametrene bør ikke kun baseres på institutionel historisk erfaring og analyse, men bør suppleres med tilgængelige relevante benchmark fra eksterne kilder og, hvor det er muligt, fra tilsynsvejledning.

Da det er en kompleks opgave at modellere hypotetiske og makroøkonomisk baserede risikofaktorer/scenarier, bør institutterne være opmærksom på den involverede modelrisiko og sikre, at følgende trin er fulgt ved fastsættelsen af disse faktorer/scenarier:

• a) der er foretaget en regelmæssig og tilstrækkelig konservativ ekspertgennemgang af modelantagelserne og -mekanismerne, og der er anvendt en konservativ modelleringstilgang for at tage højde for modelrisikoen
• b) der er i fornødent omfang blevet anvendt en tilstrækkelig konservativ tilgang ved opstillingen af antagelser, som er vanskelige at måle kvantitativt (f.eks. diversificering, fremskrevet eksponentiel vækst, fremskrevne gebyrer, fremadskuende ledelsesudtalelser), men som kan have en indvirkning på modellens resultater (f.eks. bør resultaterne af modeller for nettoindtægter før hensættelser baseres på tilstrækkelig statistisk dokumentation samt forretningsmæssige hensyn)
• c) resultaternes afhængighed af og følsomhed over for antagelserne er blevet anerkendt, og deres indvirkning vurderes regelmæssigt.

Mangler ved modeller og mekanismer, som forbinder risikofaktorer med tab eller øgede risikoparametre bør forstås, meddeles klart og tages i betragtning ved fortolkning af resultaterne. Der bør i modellerne tages hensyn til interaktionerne mellem solvens og finansiering af likviditets- og finansieringsomkostninger, således at chokpåvirkningen ikke undervurderes systemisk og væsentligt. Når det er muligt, bør resultaterne af forskellige modelleringsmetoder sammenlignes (i forbindelse med modeller for nettoindtægter før hensættelser bør der f.eks. foretages en sammenligning mellem den anvendte model og andre mulige metoder med en begrundelse for fravalg af disse metoder). Disse forbindelser bør baseres på solide statistiske modeller. Hvis tilgængeligheden af data eller kvaliteten af eller strukturelle brud i historiske data ikke gør det muligt at foretage meningsfulde estimater (i forbindelse med modeller for nettoindtægter før hensættelser er det f.eks. nødvendigt at råde over historiske data om en rentecyklus og en konjunkturcyklus samt oplysninger om ændringer i forretningsstrategi og organisationsstruktur), og kvantitative analyser bør understøttes af kvalitative ekspertvurderinger. Selv i de tilfælde, hvor den underliggende modelleringsproces er robust, bør ekspertvurderinger spille en rolle i efterprøvningen af modeloutput.

Institutterne bør vurdere mulige ikke-lineære interaktioner mellem risikofaktorer og stressparametre.

4.6.2 Følsomhedsanalyse

Institutterne bør foretage følsomhedsanalyser for individuelle eksponeringer, porteføljer eller forretningsenheder, på institutniveau og for specifikke risikotyper, som står i et rimeligt forhold til deres kompleksitet. Institutterne bør vurdere, på hvilket aggregeringsniveau følsomhedsanalyser er relevante eller endog gennemførlige. Anvendelsen af ekspertvurderinger bør præciseres i detaljer, når det er relevant.

Institutterne bør identificere relevante risikofaktorer på forskellige niveauer for anvendelsen af tilsynskrav og på tværs af forskellige porteføljer, forretningsenheder og geografiske placeringer. Institutterne bør sikre, at alle relevante typer risikofaktorer er omfattet, herunder makroøkonomiske og makrofinansielle variabler, statistiske aspekter af risikoparametre (f.eks. volatiliteten af PD-parametre) og idiosynkratiske faktorer såsom operationelle risici.

Institutterne bør definere de identificerede risikofaktorer ved brug af forskellige alvorsgrader som et vigtigt trin i deres analyse for at påvise ikke-lineariteter og tærskeleffekter, dvs. kritiske risikofaktorværdier, ud over hvilke stressreaktionerne accelererer.

Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt den estimerede afhængighed mellem makroøkonomiske/makrofinansielle risikofaktorer og risikoparametre er robust, eller hvis der er behov for at validere resultaterne af mere omfattende scenarieanalyser, bør institutterne bestræbe sig på at sikre, at der ligeledes foretages følsomhedsanalyser med fokus på statistiske aspekter af porteføljerisikoparametre i henhold til historiske fordelinger suppleret af hypotetiske antagelser (f.eks. om fremtidig volatilitet).

Analyser af enkeltstående risikofaktorer bør suppleres med analyser af flere indbyrdes forbundne risikofaktorer, hvor der antages at foreligge en kombineret forekomst uden nødvendigvis at definere et scenarie.

Institutterne bør føre en liste over de identificerede risikofaktorer.

4.6.3 Scenarieanalyse

Institutterne bør sikre, at scenarieanalyser er en central del af deres stresstestprogrammer.

Udformningen af stresstestscenarierne bør ikke kun baseres på historiske begivenheder, men bør også tage hensyn til hypotetiske scenarier baseret på ikke-historiske begivenheder. Institutterne bør sikre, at scenariedesignet er fremadrettet og udformet under hensyntagen til systematiske og institutspecifikke ændringer i dag og i den nærmeste fremtid. Med henblik herpå bør institutterne bestræbe sig på at anvende eksterne data fra lignende risikomiljøer, der er relevante for institutter med lignende forretningsmodeller. Institutterne bør anvende data, der er relevante og tilgængelige. Relevante data kan være interne og/eller eksterne og omfatte benchmarking og tilsynsvejledning.

En række scenarier bør anses for at omfatte forskellige begivenheder og alvorsgrader, når det er meningsfuldt og muligt.

Institutterne bør sikre, at deres stresstestscenarier som minimum opfylder følgende krav. De bør:

• a) have fokus på de vigtigste risikofaktorer, som instituttet kan blive eksponeret for, og i denne forbindelse bør resultaterne af analyser af enkeltstående risikofaktorer, som har til formål at tilvejebringe oplysninger om følsomheden over for enkeltstående risikofaktorer, anvendes til at identificere stressscenarier med et kombineret sæt af meget sandsynlige risikofaktorer, og der skal tages hensyn til alle væsentlige risikofaktorer
• b) have fokus på væsentlige institutspecifikke sårbarheder, som kan henføres til instituttets regionale og branchespecifikke karakteristika og til instituttets specifikke eksponeringer inden for produktlinjer eller forretningsområder og finansieringspolitikker, og instituttets koncentrations- og korrelationsrisici inden for og mellem forskellige risikotyper bør identificeres på forhånd
• c) medtage en sammenhængende beskrivelse af scenariet, der dækker alle de vigtigste risikofaktorer samt deres (fremadrettede) udvikling på grundlag af en række udløsende begivenheder (f.eks. pengepolitikken, udviklingen i den finansielle sektor, råvarepriser, politiske begivenheder og naturkatastrofer), og institutterne skal sikre, at scenariebeskrivelsen er troværdig og overensstemmende, når det antages, at der er parallelitet mellem risikofaktorer og markedsdeltagernes tilsvarende reaktion, og institutterne bør sikre, at en udelukkelse af visse risikofaktorer fra scenariebeskrivelsen er fuldt ud berettiget og dokumenteret
• d) være internt sammenhængende for at sikre, at de identificerede risikofaktorers adfærd er konsistent i forhold til andre risikofaktorer i forbindelse med en stresshændelse, og at eksplicitte estimater og antagelser vedrørende afhængighedsstrukturen er nogle af de vigtigste underliggende risikofaktorer. Her er det vigtigt at undersøge paralleliteten mellem risikofaktorer, der kan forekomme modstridende, for at identificere nye følsomheder
• e) tage hensyn til innovation og mere specifikt den teknologiske udvikling eller avancerede finansielle produkter uden at se bort fra deres interaktion med mere traditionelle produkter
• f) sikre, at stressrelaterede risikofaktorer udmønter sig i internt konsistente risikoparametre.

Institutterne bør fastsætte tidshorisonten for stresstesten i overensstemmelse med testens formål, karakteristikaene ved instituttets portefølje, f.eks. dens løbetid og likviditeten af de stressede positioner, hvis det er relevant, samt risikoprofilen. Solvensstresstest og likviditetsstresstest er baseret på forskellige tidshorisonter og scenarier.

Institutterne bør sikre:

• a) at der i stresstest tages eksplicit hensyn til den dynamiske indbyrdes afhængighed, f.eks. mellem økonomiske regioner og økonomiske sektorer, herunder den finansielle sektor
• b) at der i det generelle scenarie tages hensyn til den systemiske dynamik, f.eks. lukning af visse markeder, og risikokoncentrationer i en hel aktivklasse (f.eks. realkreditlån)
• c) at negativ feedback-dynamik, der skyldes faktorer såsom interaktioner mellem værdiansættelser, tab og marginkrav, er omfattet.

Institutterne bør foretage kvalitative vurderinger af anden runde- eller feedback-effekter af stress på individuelt niveau, hvis det er relevant, og navnlig hvis der ikke kan beregnes solide kvantitative estimater. Et institut kan f.eks. foretage visse pris- eller mængdeændringer for at tage højde for visse strategiske virkninger (f.eks. en udlånsstrategi) og reagere endogent på scenariet.

4.6.4 Scenariets alvor

Institutterne bør sikre, at stresstest er baseret på alvorlige, men troværdige scenarier, og alvorsgraden bør afspejle formålet med stresstesten. Med henblik herpå bør stresstest:

• a) være egnede til at håndtere instituttets relevante risici for at fremme instituttets stabilitet under ugunstige betingelser og, hvis der er tale om systemisk vigtige banker, ligeledes det finansielle system i alle faser af den økonomiske konjunkturcyklus og markedsudsving, herunder på finansieringsmarkeder
• b) anvendes konsistent i hele instituttet, idet det anerkendes, at indvirkningen af identiske scenarier ikke nødvendigvis er alvorlig for alle forretningsområder.

Institutterne bør sikre, at der vil indgå forskellige alvorsgrader i både følsomhedsanalyser og scenariestresstest, der som minimum bør omfatte en kraftig økonomisk afmatning med henblik på vurdering af kapitalgrundlag og kapitalplanlægning.

Institutterne bør sikre, at alvorsgraden fastsættes under hensyntagen til det enkelte instituts specifikke sårbarhed over for et bestemt scenarie på grundlag af instituttets forretningsmodel (f.eks. eksponeret for internationale markeder). Institutterne bør udvikle deres egne scenarier og bør ikke være afhængige af scenarier fra tilsynsmyndighederne. Ved vurderingen af scenariets alvor bør instituttet være opmærksom på dynamikken i risikomiljøer og på erfaringer fra institutter med lignende forretningsmodeller.

Institutterne bør sikre, at deres scenarier vurderer absolutte og relative ændringer af risikofaktorer. I et absolut scenarie bør alvorsgraden være en direkte ændring af risikofaktoren og ikke afhænge af det aktuelle niveau. I et relativt scenarie bør alvorsgraden afhænge af det aktuelle niveau og den aktuelle økonomiske situation (f.eks. fald i BNP-vækst på 2 %, dvs. en relativ ændring i forhold til det absolutte niveau). En negativ relativ ændring i BNP på 2 % fra et udgangspunkt med et betydeligt positivt produktionsgab (dvs. det nuværende BNP ligger væsentligt over det strukturelle BNP) vil f.eks. ikke nødvendigvis have en alvorlig stresspåvirkning af BNP i absolutte tal. Jo værre den aktuelle økonomiske situation er fra starten, desto mere alvorlig er stresspåvirkningen i et relativt scenarie. Institutterne bør sikre, at det valgte scenarie er tilstrækkelig alvorligt i både relative og absolutte tal. Både valget og indvirkningen på alvorsgraden skal begrundes og dokumenteres.

Ved vurderingen af den passende alvorsgrad af scenarier bør institutterne også sammenligne dem med de scenarier, der er beskrevet i deres omvendte stresstest, under hensyntagen til det omvendte stresstestdesigns specifikke konsekvenser for scenariets sandsynlighed.

4.6.5 Omvendt stresstest

Krav

Institutterne bør gennemføre passende omvendte stresstest som led i stresstestprogrammet under samme forvaltning, effektive infrastruktur og kvalitetsstandarder for at supplere andre former for stresstest under hensyntagen til arten, størrelsen, omfanget og kompleksiteten af deres forretningsaktiviteter og risici. Små og mindre komplekse institutter kan i højere grad fokusere på de kvalitative aspekter af omvendte stresstest, hvorimod større eller mere komplekse institutter skal anvende mere sofistikerede omvendte stresstestmetoder. Den omvendte stresstest bør være klart defineret med hensyn til ansvarsfordeling og allokerede ressourcer og bør understøttes af en egnet og fleksibel infrastruktur og skriftlige politikker og procedurer. Omvendte stresstest bør gennemføres regelmæssigt af alle typer institutter i overensstemmelse med anvendelsesomfanget for ICAAP og ILAAP (f.eks. på institutniveau, og som dækker alle relevante risikotyper).

Institutterne bør medtage de scenarier, der er identificeret gennem den omvendte stresstest, for at supplere deres stresstestscenarier og til sammenligningsformål med henblik på at vurdere den generelle alvor, således at de kan identificere alvorlige, men troværdige scenarier. Den omvendte stresstest bør kunne anvendes ved vurderingen af alvoren af scenarier i forbindelse med ICAAP- og ILAAP-stresstest. Alvoren af omvendte stresstestscenarier kan også vurderes ved bl.a. at sammenligne dem med historiske og andre tilsynsmæssige og offentligt tilgængelige scenarier.

Institutterne bør i forbindelse med udførelsen af deres omvendte stresstest også overveje, om det vil føre til det foruddefinerede resultat, hvis en eller flere af deres største modparter bliver nødlidende, eller hvis der indtræffer en alvorlig markedsforstyrrelse som følge af, at en større markedsdeltager bliver nødlidende (separat eller kombineret). Brug af omvendte stresstest

Institutterne bør anvende omvendte stresstest som et værktøj til regelmæssig risikostyring for at forbedre deres kendskab til nuværende og potentielle sårbarheder, hvilket skaber merværdi for institutternes risikostyring. Proportionalitetsprincippet finder anvendelse på alle aspekter af anvendelsen af omvendte stresstest. Institutterne bør også tage i betragtning, at det foruddefinerede resultat af omvendte stresstest kan frembringes af andre forhold end det forhold, der analyseres i stresstesten.

Som led i deres forretningsplanlægning og risikostyring bør institutterne anvende omvendte stresstest for at få klarhed over holdbarheden af deres forretningsmodeller og strategier og identificere situationer, hvor de kan betragtes som nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. artikel 32 i direktiv 2014/59/EU. Det er vigtigt, at institutterne identificerer indikatorer, der advarer, når et scenarie bliver til virkelighed. Med henblik herpå bør institutterne:

• a) identificere det foruddefinerede resultat, der skal testes (f.eks. om, hvornår en forretningsmodel ikke længere er holdbar)
• b) identificere mulige negative omstændigheder, der kan eksponere dem for alvorlige sårbarheder og føre til det foruddefinerede resultat
• c) vurdere (afhængigt af instituttets størrelse samt arten, omfanget, kompleksiteten og risikoen forbundet med dets forretningsaktiviteter) sandsynligheden for, at hændelser i scenarierne fører til det foruddefinerede resultat
• d) indføre effektive ordninger, processer, systemer eller andre foranstaltninger for at forhindre eller afbøde identificerede risici og sårbarheder.

Institutterne bør anvende omvendte stresstest i forbindelse med planlægning og beslutningstagning og til at afprøve deres forretningsmodeller og strategier for at identificere og analysere, hvad der muligvis kan føre til, at deres forretningsmodeller ikke længere er holdbare, f.eks. til at vurdere evnen til at skabe et afkast inden for de følgende måneder, og hvor holdbar strategien er i forhold til at skabe et afkast over en længere periode baseret på instituttets strategiplaner og finansielle prognoser. Det forventes, at ledelsesorganet og den øverste ledelse engagerer sig i hele processen.

Hvis den omvendte stresstest afdækker, at risikoen for, at instituttets forretningsmodel slår fejl, er uacceptabelt høj og uforenelig med instituttets risikovillighed, bør instituttet planlægge tiltag til at forhindre eller afbøde denne risiko under hensyntagen til den tid, som instituttet skal bruge til at reagere på disse hændelser og gennemføre disse tiltag. Som led i disse tiltag bør instituttet overveje, om der er behov for at ændre forretningsmodellen. Disse tiltag, der afledes af omvendte stresstest, herunder eventuelle ændringer i instituttets forretningsplan, bør dokumenteres i detaljer i instituttets ICAAP-dokumentation.

Institutter med særlige forretningsmodeller, f.eks. investeringsselskaber, bør anvende omvendte stresstest for at undersøge deres sårbarhed over for ekstreme begivenheder, navnlig hvis deres risici ikke i tilstrækkelig grad afspejles i mere traditionelle stressscenarier (f.eks. solvens og likviditet) baseret på makroøkonomiske chok.

Institutter, der anvender interne modeller for kreditrisiko, modpartskreditrisiko og markedsrisiko ved udførelsen af omvendte stresstest i overensstemmelse med artikel 177, artikel 290, stk. 8, og artikel 368, stk. 1, litra g), i forordning (EU) nr. 575/2013, bør bestræbe sig på at identificere alvorlige, men troværdige scenarier, som kan resultere i væsentlige negative resultater og potentielt udfordre et instituts generelle levedygtighed. Institutterne bør betragte disse omvendte stresstest som et væsentligt supplement til deres interne modeller til beregning af kapitalkrav og som et værktøj til regelmæssig risikostyring, der kan afdække eventuelle mangler ved interne modeller. I alvorlige stressscenarier vil modelrisikoen være større, og den kan føre til et sammenbrud af modellens forudsigelighed, selv om dette ikke nødvendigvis skal betragtes som et tegn på, at modelleringen af input til IRB-formlen er utilstrækkelig.

Institutterne bør foretage kvalitative analyser i forbindelse med udviklingen af en veldefineret beskrivelse af den omvendte stresstest og en klar forståelse af dens feedback- og ikke-lineære effekter under hensyntagen til risikodynamikken og kombinationer af og interaktioner mellem forskellige risikotyper. Ved udviklingen af en veldefineret beskrivelse bør instituttet overveje eksterne udefrakommende begivenheder såsom økonomiske begivenheder, sektorens sammenbrud, politiske begivenheder, retssager og naturbegivenheder samt risikofaktorer såsom operationelle risici, koncentration og korrelationer, omdømmerisici og tab af tillid og kombinationer af disse begivenheder og faktorer. Det er af afgørende betydning, at instituttets ledelsesorgan engagerer sig behørigt i drøftelserne af beskrivelsen under hensyntagen til eventuelle specifikke sårbarheder og indvirkningen på hele instituttet.

Institutterne bør foretage kvantitative og mere avancerede analyser under hensyntagen til instituttets størrelse samt arten, omfanget, kompleksiteten og risikoen forbundet med dets forretningsaktiviteter ved at fastsætte specifikke tabsniveauer eller andre negative indvirkninger på dets kapital, likviditet (f.eks. adgang til finansiering, navnlig forøgelse af finansieringsomkostninger) eller samlede finansielle stilling. Institutterne bør arbejde bagud på en kvantitativ måde for at identificere risikofaktorerne og de nødvendige ændringer, som kunne forårsage dette tab eller denne negativ indvirkning (f.eks. ved at definere et passende tabsniveau eller andre relevante indikatorer i den finansielle institutions balance, f.eks. kapitalprocenter eller finansieringsressourcer). Institutterne bør forstå og dokumentere risikoparametrene i detaljer (og f.eks. anføre netop den faktor, der havde størst indvirkning på porteføljehaleregionen), de centrale forretningsområder og en klar og konsistent beskrivelse af svagheder og de tilsvarende scenarier (f.eks. af de underliggende antagelser og resultaternes følsomhed over for disse antagelser over tid), som fører til de foruddefinerede resultater og hændelsesforløbet og den sandsynlige gennemstrømning (de vigtigste faktorer kan f.eks. kortlægges ud fra makroøkonomiske variabler i overensstemmelse med kombinationerne for et bestemt mål for tab/kapital i en portefølje), og identificere skjulte svagheder (f.eks. skjulte korrelationer og koncentrationer) og overlappende virkninger.

Institutterne bør, hvor det er relevant, anvende følsomhedsanalyser som udgangspunkt for omvendte stresstest, f.eks. ved at flytte en eller flere relevante parametre til et yderpunkt for at opnå foruddefinerede resultater. Instituttet bør overveje forskellige omvendte følsomhedsanalyser, herunder af kreditrisikoen (f.eks. hvor mange store kunder der skal misligholde deres forpligtelser, før den tabsabsorberende kapital er tabt), markedsrisikoen, likviditetsrisikoen (f.eks. pres på indlån i detailsektoren og forhold, der ville tømme instituttets likviditetsreserver) og den operationelle risiko, og en kombinationsanalyse, hvor alle risici dækkes samtidig. Instituttet bør imidlertid ikke primært anvende en følsomhedsanalyse og parametre til at identificere det scenarie, der er relevant for den omvendte stresstest. Den kvalitative analyse bør kunne identificere det relevante scenarie ved at kombinere ekspertvurderinger fra forskellige forretningsområder, da det at tænke det igennem kan være den mest effektive måde at forhindre, at en forretningsmodel slår fejl. Der bør udvikles en fælles stresstest af alle relevante risikoparametre ved brug af statistiske aspekter (f.eks. risikofaktorers volatilitet i overensstemmelse med de historiske observationer suppleret med hypotetiske, men troværdige antagelser). Sandsynligheden af de parameterskift, der kræves for at opnå det foruddefinerede resultat, giver den første idé om instituttets mulige sårbarheder. For at vurdere sandsynligheden bør der bl.a. anvendes historiske (multivariate) sandsynlighedsfordelinger – justeret på grundlag af ekspertvurderinger, hvor det skønnes nødvendigt. Kvalitative analyser og vurderinger, der kombinerer ekspertvurderinger fra forskellige forretningsområder, bør være vejledende for identificeringen af relevante scenarier.

Institutterne bør anvende omvendte stresstest som et redskab til at indsamle viden om scenarier, der omfatter kombinationer af solvens- og likviditetsstress, hvor traditionelle modeller muligvis ikke kan afdække komplekse aspekter i virkelige situationer. Institutterne bør anvende omvendte stresstest for at afprøve deres kapitalplaner og likviditetsplaner. Institutterne bør, hvor det er relevant, identificere og analysere situationer, der kan forværre en likviditetsrelateret stresshændelse, og ændre den til en solvensrelateret stresshændelse og omvendt og i sidste ende til en nødlidende virksomhed. Institutterne bør bestræbe sig på at anvende omvendte stresstest på en integreret måde i forbindelse med kapital- eller likviditetsrisici for at forbedre forståelsen og styringen af tilknyttede risici i ekstreme situationer. Genopretningstiltag og -planlægning

Institutterne bør udvikle scenarier med alvorlige makroøkonomiske og finansielle vanskeligheder af varierende alvorsgrad (herunder begivenheder, der berører hele systemet, stress, der berører den enkelte juridiske enhed, og stress, der berører hele koncernen), der skal anvendes i genopretningsplaner i henhold til artikel 5, stk. 6, i direktivet om genopretning og afvikling af banker (BRRD) og EBA/GL/2014/06, og anvende specifikke omvendte stresstest til at udvikle "næsten-misligholdelse"-scenarier (institutter, der er tæt på at være nødlidende), og som input i deres genopretningstiltag og genopretningsplanlægning og i testningen af effektiviteten og virkningen heraf, og analysere følsomheden af tilsvarende antagelser. Disse "næsten-misligholdelse"-scenarier bør identificere og beskrive det tidspunkt, hvorfra et instituts eller en koncerns forretningsmodel ikke længere er holdbar, medmindre genopretningstiltagene bliver gennemført med succes. Scenarierne bør gøre det muligt at vurdere resultaterne og egnetheden af alle tilgængelige genopretningstiltag. Den terminologi, der anvendes i beskrivelsen af genopretningsscenarier, bør bidrage til at vurdere, hvilke genopretningstiltag der blev testet i særlige stressscenarier. Beskrivelsen bør være tilstrækkelig detaljereret, både i form af en række kvantitative antagelser og en kvalitativ beskrivelse, til at vurdere, om scenariet er relevant for instituttet, og hvor alvorligt det er. Hændelserne bør beskrives i en logisk rækkefølge, og de antagelser, der ligger til grund for de vigtigste parametre (f.eks. nettoindkomst, risikovægtede aktiver, kapital), bør fastlægges meget klart. I scenarierne bør der også tages hensyn til muligheden for at vurdere krydseffekterne af gennemførelsen af forskellige genopretningstiltag i det samme stressscenarie. Scenarierne bør også gøre det muligt at få klarhed over hændelsesforløbet ved at fastlægge en passende tidsplan, som gør det klart, hvornår visse tiltag vil tage form (med konsekvenser for deres troværdighed og gennemførlighed). Formålet med denne øvelse er at afprøve effektiviteten af instituttets genopretningstiltag med hensyn til at genoprette den finansielle styrke og levedygtighed, når instituttet udsættes for en alvorlig stresspåvirkning.

På grund af de forskellige formål med de to sæt af omvendte stresstest bør stresstestene til ICAAP- og ILAAP-formål og til genopretningsplanlægning ikke være indbyrdes forbundne, men sammenlignes med hinanden.

Institutterne bør anvende omvendte stresstest for at bistå med udvikling, vurdering og kalibrering af de "næsten-misligholdelse"-scenarier, der anvendes i genopretningsplanlægningen.

Institutterne bør anvende omvendte stresstest til at identificere risikofaktorer og få en nærmere forståelse af og beskrive de scenarier, der vil føre til "næsten-misligholdelse", og vurdere effektive genopretningstiltag, som kan gennemføres på troværdig vis, enten på forhånd eller som risikofaktorer eller scenarier.

Omvendte stresstest bør bidrage til scenarierne i genopretningsplanen gennem en dynamisk og kvantitativ scenariebeskrivelse, som bør omfatte:

• a) de udløsende faktorer (dvs. på hvilket tidspunkt instituttet vil gennemføre genopretningstiltagene i det hypotetiske scenarie)
• b) de nødvendige genopretningstiltag og deres forventede effektivitet, herunder en metode til at vurdere denne effektivitet (dvs. indikatorer, der bør overvåges for at konkludere, at der ikke er behov for yderligere tiltag)
• c) en passende tidsplan og procedure for disse genopretningstiltag
• d) i tilfælde af yderligere stress, litra b) og c), for så vidt angår de potentielle yderligere genopretningstiltag, der er nødvendige for at afhjælpe restrisici.