+Retningslinjer Retningslinjer for styring af misligholdte eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelser (EBA/GL/2018/06)
---+1. Efterlevelses- og indberetningspligt
------+Status for disse retningslinjer
---------+1. Dette dokument indeholder retningslinjer, der er udstedt i henhold til artikel 16 i forordning …
---------+2. Retningslinjerne afspejler EBA's syn på passende tilsynspraksis inden for det europæiske …
------+Indberetningskrav
---------+3. I henhold til artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010 skal de kompetente myndigheder …
---------+4. Underretninger offentliggøres på EBA's websted i henhold til artikel 16, stk. 3, i forordning …
---+2. Formål, anvendelsesområde og definitioner
------+Genstand
---------+5. Disse retningslinjer fastlægger en sund risikostyringspraksis for kreditinstitutter med hensyn …
---------+6. Disse retningslinjer giver også de kompetente myndigheder vejledning i at vurdere …
------+Anvendelsesområde
---------+7. Disse retningslinjer finder anvendelse i forbindelse med artikel 74 i direktiv 2013/36/EU, som …
---------+8. De kompetente myndigheder bør sikre, at kreditinstitutterne overholder disse retningslinjer på …
---------+9. Samtlige afsnit i disse retningslinjer finder anvendelse på alle eksponeringer, der hører ind …
---------+10. I forbindelse med ovennævnte definitioner af misligholdte eksponeringer og eksponeringer med …
---------+11. Kreditinstitutter med en andel af misligholdte lån på mindst 5 % på konsolideret …
---------+12. Hvis kreditinstitutterne har en bruttoandel af misligholdte lån på under 5 %, men har en høj …
---------+13. Desuden kan de kompetente myndigheder udpege andre kreditinstitutter end dem, der er omhandlet …
---------+14. Alle kreditinstitutter bør anvende afsnit 6 til 9.
---------+15. Kreditinstitutterne bør overholde disse retningslinjer på en måde, der er hensigtsmæssig i …
---------+16. Der kan opnås proportionalitet i den tilsynsmæssige vurdering af en strategi for misligholdte …
------+Adressater
---------+17. Disse retningslinjer er henvendt til kompetente myndigheder som defineret i artikel 4, stk. 2 …
------+Definitioner
---------+18. Medmindre andet er angivet, har begreber, der anvendes og er defineret i direktiv 2013/36/EU …
---------+19. I disse retningslinjer gælder desuden især følgende definitioner: Forbedringsperiode Som …
---+3. Gennemførelse
------+Anvendelsesdato
---------+20. Disse retningslinjer finder anvendelse fra den 30. juni 2019.
---------+21. Første gang, kreditinstitutterne anvender disse retningslinjer, bør de beregne deres andel af …
---+4. NPE-strategi
------+22. I dette afsnit beskrives de centrale elementer i udviklingen og gennemførelsen af en …
------+23. Kreditinstitutterne bør i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af deres NPE-strategier …
------+4.1 Udvikling af NPE-strategien
---------+24. Kreditinstitutterne bør fastlægge en NPE-strategi, som tager sigte på en tidsbestemt …
---------+25. Følgende trin bør udgøre de centrale elementer ved udviklingen og gennemførelsen af …
---------+26. Når kreditinstitutterne udvikler deres NPE-strategi, bør de også overveje politikker, der har …
------+4.2 Vurdering af driftsmiljøet
---------+27. Som første fase i formuleringen og gennemførelsen af en passende NPE-strategi bør …
---------+4.2.1 Intern kapacitet/selvevaluering
------------+28. Kreditinstitutterne bør foretage en omfattende selvevaluering for at vurdere den faktiske …
------------+29. Institutterne skal fuldt ud forstå og vurdere: a) Omfanget af og drivkræfterne bag deres …
------------+30. Kreditinstitutterne bør hvert år foretage en omfattende selvevaluering, der mindst dækker de …
------------+31. Kreditinstitutterne bør rapportere resultatet af den omfattende selvevaluering til instituttets …
------------+32. Kreditinstitutterne bør med jævne mellemrum overveje at indhente ekspertudtalelser om deres …
---------+4.2.2 Ydre forhold og driftsmiljø
------------+33. Kreditinstitutterne bør vurdere og overveje de nuværende og sandsynlige fremtidige eksterne …
---------+4.2.3 NPE-strategiens kapitalmæssige virkninger
------------+34. Kreditinstitutterne bør kunne beregne en detaljeret vurdering af virkningen af den planlagte …
------------+35. Kreditinstitutterne bør indføje passende tiltag i deres kapitalplanlægning for at sikre, at den …
------+4.3 Udvikling af strategien for misligholdte eksponeringer
---------+36. NPE-strategien bør som minimum omfatte tidsbestemte, kvantitative mål for misligholdte …
---------+4.3.1 Muligheder for gennemførelse af strategien
------------+37. Kreditinstitutterne bør overveje at inkludere en kombination af strategier og løsningsmodeller …
------------+38. Kreditinstitutterne bør fastlægge mellem- og langsigtede strategier for nedbringelse af …
------------+39. Når et kreditinstitut konkluderer, at ingen af de ovennævnte løsninger vil føre til en …
------------+40. Kreditinstitutter, der ønsker at engagere sig i komplekse processer som f.eks. …
---------+4.3.2 Mål
------------+41. Inden kreditinstitutterne indleder processen med at fastsætte mål på kort og mellemlang sigt …
------------+42. Kreditinstitutterne bør som minimum inkludere klart definerede realistiske, men ambitiøse …
------------+43. Kreditinstitutterne bør fastlægge målene på følgende måde: a) ud fra tidsrammer (korte (vejl. …
------------+44. Kreditinstitutternes mål for misligholdte eksponeringer bør som minimum omfatte en forventet …
------------+45. Målene for misligholdte eksponeringer bør tilpasses de mere detaljerede driftsmål. Yderligere …
---------+4.3.3 Operationel plan
------------+46. Kreditinstituttets strategi for misligholdte eksponeringer bør understøttes af en operationel …
------------+47. Den operationelle plan for de misligholdte eksponeringer bør mindst indeholde: a) klare …
------------+48. Den operationelle plan bør have særligt fokus på interne faktorer, der kan hindre en vellykket …
------+4.4 Gennemførelse af den operationelle plan
---------+49. Gennemførelsen af den operationelle plan for NPE-strategien bør baseres på egnede politikker og …
---------+50. Kreditinstitutterne bør rettidigt rapportere væsentlige afvigelser fra planen til …
------+4.5 Integrering af NPE-strategien
---------+51. Eftersom iværksættelsen og gennemførelsen af NPE-strategien vil involvere og afhænge af mange …
---------+52. Kreditinstitutterne bør over for alle relevante medarbejdere lægge vægt på de centrale …
---------+53. Kreditinstitutterne bør klart definere og dokumentere rollerne, ansvarsområderne og de formelle …
---------+54. For medarbejdere og ledelse, der er involveret i NPE-håndteringsaktiviteterne, bør der …
---------+55. Alle relevante elementer i strategien for misligholdte eksponeringer bør være fuldt ud …
---------+56. NPE-strategien bør være fuldt ud integreret i risikostyringsrammen. I den forbindelse bør der …
---------+57. Kreditinstitutterne bør sikre et højt niveau af overvågning og tilsyn fra …
---+5. NPE-styring og -håndtering
------+58. For at kreditinstitutterne kan håndtere deres problemstillinger i forbindelse med misligholdte …
------+59. I dette afsnit beskrives de vigtigste aspekter af ledelse og drift i forbindelse med en …
------+60. Kreditinstitutterne bør ved gennemførelsen af deres NPE-styring og -drift tage højde for …
------+5.1 Styring og beslutningstagning
---------+61. Et kreditinstituts overordnede strategi og gennemførelsen heraf bør omfatte NPE-strategien og …
---------+62. Ledelsesorganet og den øverste ledelse bør i overensstemmelse med artikel 76 i direktiv …
------+5.2 NPE-driftsmodel
---------+5.2.1 NPE-håndteringsenheder
------------+63. For at afbøde eventuelle interessekonflikter i forbindelse med styringen af misligholdte …
------------+64. Hvis der ikke kan undgås overlap med de beslutningstagende organer, ledere eller eksperter, som …
------------+65. Kreditinstitutterne bør have ordninger på plads til at sikre regelmæssig feedback mellem …
------------+66. Ved udformningen af en passende struktur for NPE-håndteringsenhederne bør kreditinstitutterne …
------------+67. Kreditinstitutterne bør overveje at udforme automatiserede processer for …
------------+68. Mindre og mindre komplekse kreditinstitutter (f.eks. dem, der er klassificeret i SREP-kategori …
------------+69. Af hensyn til proportionalitetsprincippet kan mindre og mindre komplekse kreditinstitutter …
---------+5.2.2 Tilpasning til misligholdte eksponeringers livscyklus
------------+70. Der bør etableres NPE-håndteringsenheder for at sikre, at NPE-håndteringsaktiviteterne og …
------------+71. Kreditinstitutterne bør overveje følgende faser i misligholdte eksponeringers livscyklus, idet …
------------+72. Styring af overtagne aktiver (eller andre aktiver, der stammer fra misligholdte eksponeringer) …
---------+5.2.3 Gruppering af eksponeringer
------------+73. I EBA's retningslinjer for kreditrisikostyringspraksis og opgørelse af forventede kredittab …
------------+74. En liste over potentielle udvælgelseskriterier for gruppering af misligholdte …
------------+75. For så vidt angår virksomheders porteføljer af misligholdte eksponeringer, bør gruppering efter …
---------+5.2.4 Menneskelige ressourcer
------------+76. Kreditinstitutterne bør have en passende organisatorisk ramme i forhold til deres …
------------+77. Delingen af styringen og ressourcerne med andre dele af værdikæden (f.eks. oprettelse af lån) …
------------+78. På grundlag af resultaterne af kreditinstituttets selvevaluering af kapaciteter inden for …
------------+79. Kreditinstitutterne bør opbygge den relevante ekspertise, der kræves i forbindelse med den …
------------+80. Hvis det ikke er muligt eller omkostningseffektivt at opbygge intern ekspertise og …
------------+81. Kreditinstituttet bør i overensstemmelse med den overordnede NPE-strategi og -plan gennemføre …
------------+82. Rammen for måling af ledelsesorganets og de relevante forvalteres performance bør omfatte …
------------+83. Kreditinstitutterne bør tilskynde til at håndtere tidlige advarselssignaler og -indikatorer …
---------+5.2.5 Tekniske ressourcer
------------+84. Hvad angår tilstrækkelig teknisk infrastruktur, bør kreditinstitutterne sikre, at alle …
------------+85. En passende teknisk infrastruktur bør sætte NPE-håndteringsenheder i stand til at: a) få adgang …
------------+86. Den tekniske infrastrukturs egnethed, herunder datakvaliteten, bør regelmæssigt vurderes af en …
------+5.3 Kontrolramme
---------+87. Ledelsesorganet bør være ansvarligt for at etablere rammerne for intern kontrol og overvåge, at …
---------+88. De interne kontrolfunktioner bør regelmæssigt forelægge ledelsesorganet skriftlige rapporter om …
---------+89. Ledelsesorganet bør følge rettidigt og effektivt op på resultaterne af de interne …
---------+90. Den interne kontrolramme bør inddrage alle tre forsvarslinjer i overensstemmelse med EBA's …
---------+91. Ved gennemførelsen af kontrolrammen bør større og mere komplekse kreditinstitutter anvende alle …
---------+92. I forbindelse med gennemførelsen af kontrolrammen behøver mindre og mindre komplekse …
---------+5.3.1 Kontroller i første forsvarslinje
------------+93. Kreditinstitutterne bør sikre, at den første forsvarslinje er integreret i driftsenhedernes …
------------+94. For at sikre, at der indføres passende kontrolmekanismer, bør kreditinstitutterne råde over …
---------+5.3.2 Kontroller i anden forsvarslinje
------------+95. Anden linje af forsvarsfunktionerne bør løbende foretage kontroller for at sikre, at styringen …
------------+96. Den anden forsvarslinje kontrollerer NPE-håndteringsenhedernes gennemførelse af …
------------+97. Risikokontrol- og compliancefunktionerne bør også vejlede om processen med at udforme og …
---------+5.3.3 Kontroller i tredje forsvarslinje
------------+98. Den tredje forsvarslinje, den uafhængige interne revisionsfunktion, bør have tilstrækkelig …
------------+99. Med hensyn til NPE-rammen bør den interne revisionsfunktion som minimum foretage regelmæssige …
------------+100. Ved fastsættelsen af hyppigheden, anvendelsesområdet og omfanget af de kontroller, der skal …
------------+101. Den interne revisionsfunktion bør på grundlag af resultaterne af sine kontroller fremsætte …
------+5.4 Overvågning af misligholdte eksponeringer og håndteringsaktiviteter for disse
---------+102. Overvågningssystemerne bør baseres på de mål for misligholdte eksponeringer, der blev godkendt …
---------+103. Kreditinstitutterne bør definere og overvåge NPE-relaterede centrale resultatindikatorer. De …
---------+5.4.1 Parametre for misligholdte eksponeringer
------------+104. Kreditinstitutterne bør nøje overvåge det relative og absolutte NPE- og FBE-niveau samt …
------------+105. Kreditinstitutterne bør udføre sådanne overvågningsaktiviteter på transaktions-/låntagerniveau …
------------+106. Kreditinstitutterne bør overvåge omfanget af værdiforringelser af misligholdte eksponeringer …
------------+107. Kreditinstitutterne bør benchmarke indikatorer vedrørende andelen af misligholdte …
------------+108. Kreditinstitutterne bør overvåge deres afvigelser fra budgettet, så ledelsesorganet kan forstå …
------------+109. Nøgletallene for indgående og udgående NPE’er bør medtages i periodiske rapporter til …
------------+110. Kreditinstitutterne bør overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde …
------------+111. Kreditinstitutterne bør foretage et skøn over migrationstallene og kvaliteten af de …
------------+112. Kreditinstitutterne bør til deres overvågningsaktiviteter anvende interne oplysninger (f.eks. …
---------+5.4.2 Låntagerkontakt og kontante tilbagebetalinger
------------+113. Når der er oprettet NPE-håndteringsenheder, bør de centrale driftsmæssige resultatparametre …
---------+5.4.3 Kreditlempelser
------------+114. For at imødegå eller begrænse de misligholdte eksponeringers virkning bør kreditinstitutterne …
------------+115. Det vigtigste mål med disse foranstaltninger bør være, at låntager igen opnår en levedygtig …
---------+5.4.4 Afviklingsaktiviteter
------------+116. Hvis der ikke kan opnås en holdbar omstruktureringsløsning, bør kreditinstitutterne stadig …
------------+117. Afviklingsaktiviteterne bør overvåges af kreditinstituttet for at bidrage til velinformerede …
------------+118. Kreditinstitutterne bør overvåge mængden af retslige procedurer og tvangsauktioner samt …
------------+119. For eksponeringer, der er dækket af sikkerhedsstillelse eller anden form for garanti, bør …
------------+120. Overvågning af inddrivelsesprocenterne fra tvangsauktioner og andre retslige procedurer bør …
------------+121. Kreditinstitutterne bør også overvåge den gennemsnitlige varighed af nyligt afsluttede …
------------+122. Kreditinstitutterne bør omhyggeligt overvåge de tilfælde, hvor gælden ombyttes til et aktiv …
---------+5.4.5 Andre forhold, der bør overvåges
------------+123. Kreditinstitutterne bør overvåge renteindtægterne fra misligholdte eksponeringer og rapportere …
------------+124. Hvis tvangsauktion indgår i kreditinstituttets strategi for misligholdte eksponeringer, bør …
---+6. Kreditlempelser
------+125. Kreditinstitutterne bør anvende de definitioner på kreditlempelser og eksponeringer med …
------+126. I dette afsnit beskrives de centrale aspekter af styring og operationer i forbindelse med …
------+6.1 Kreditlempelser og deres levedygtighed
---------+127. Kreditinstitutterne bør overveje at anvende en kombination af forskellige kreditlempelser …
---------+128. Kreditinstitutterne bør anvende kreditlempelser med en tidshorisont på mindre end to år (et år …
---------+129. Kreditinstitutterne bør overveje kreditlempelser med en tidshorisont på højst to år (og, hvis …
---------+130. Kontraktvilkårene for kreditlempelser bør sikre, at kreditinstituttet har ret til at revidere …
---------+6.1.1 Levedygtig kreditlempelse i forhold til ikkelevedygtig kreditlempelse
------------+131. Kreditinstitutterne bør sondre mellem levedygtige kreditlempelser, som bidrager til at …
------------+132. Kreditinstitutterne bør tage hensyn til følgende faktorer, når de vurderer, om …
------------+133. Vurderingen af levedygtigheden bør baseres på låntagers finansielle karakteristika og den …
------+6.2 Forsvarlige kreditlempelsesprocesser
---------+6.2.1 Politik for kreditlempelser
------------+134. Kreditinstitutterne bør udforme en politik for deres kreditlempelser. Politikken bør som …
------------+135. Kreditinstitutterne bør regelmæssigt gennemgå deres kreditlempelsespolitikker og - muligheder …
---------+6.2.2 Kreditlempelsernes effektivitet
------------+136. Kreditinstitutterne bør overvåge kvaliteten af kreditlempelserne for at sikre, at de ikke …
------------+137. Kreditinstitutterne bør måle effektiviteten af processen for anvendelse af kreditlempelser og …
------------+138. Kreditinstitutterne bør overvåge effektiviteten af anvendte kreditlempelser. Denne overvågning …
------------+139. Kreditinstitutterne bør overvåge indikatorer vedrørende kreditlempelser ved hjælp af en …
---------+6.2.3 Vurdering af låntagers tilbagebetalingsevne
------------+140. Før kreditinstitutterne anvender nogen form for kreditlempelser, bør de vurdere låntagers …
---------+6.2.4 Standardiserede kreditlempelser og beslutningstræer
------------+141. Kreditinstitutterne bør have passende politikker og procedurer med en række holdbare og …
------------+142. Kreditinstitutterne bør overveje at udvikle beslutningstræer og standardiserede …
---------+6.2.5 Sammenligning med andre NPE-håndteringsmuligheder
------------+143. Kreditinstitutterne bør anvende en nettonutidsværdimetode til at afgøre, hvilken …
---------+6.2.6 Mål for kreditlempelser og overvågning
------------+144. Kreditlempelseskontrakter og -dokumentation bør omfatte en veldefineret målplan for låntager …
---+7. Konstatering af misligholdte eksponeringer
------+145. Kreditinstitutterne bør anvende definitionen af misligholdte eksponeringer i bilag V til …
------+146. I dette afsnit beskrives de centrale elementer i styring og operationer i forbindelse med …
------+7.1 Restancekriteriet
---------+147. Kreditinstitutterne bør opfatte eksponeringer som værende i restance i overensstemmelse med …
------+7.2 Tegn på manglende sandsynlighed for tilbagebetaling
---------+148. Kreditinstitutterne bør indregne eksponeringer, der ikke er sandsynlighed for vil blive …
---------+149. Kreditinstitutterne bør overvåge låntagers tilbagebetalingsevne. For så vidt angår …
------+7.3 Kreditlempelser og resultatstatus
---------+7.3.1 Henstand
------------+150. Med henblik på gennemførelse af kreditlempelser bør kreditinstitutterne være i stand til at …
------------+151. Vurderingen af en låntagers finansielle vanskeligheder bør udelukkende baseres på låntagers …
------------+152. Eksponeringer bør ikke identificeres som værende med kreditlempelser, når der gives …
------------+153. Anvendelse af nye vilkår, f.eks. en ny rentesats, der er gunstigere end den, låntagere med en …
------------+154. Låntagerne kan anmode om ændringer i kontraktvilkårene for deres lån uden at stå eller …
---------+7.3.2 Klassificering af eksponeringer med kreditlempelser som misligholdte
------------+155. Når kreditinstitutterne anvender kreditlempelser for ikkemisligholdte eksponeringer, bør de …
------------+156. Ved vurderingen af, om eksponeringer med kreditlempelser bør klassificeres som misligholdte …
---------+7.3.3 Forbedring/ophør af status som misligholdt
------------+157. Kreditinstitutterne bør omklassificere misligholdte eksponeringer, herunder eksponeringer med …
------------+158. Kreditinstitutternes politikker for omklassificering af misligholdte eksponeringer med …
------------+159. Hvis en låntager har andre eksponeringer mod et kreditinstitut, som ikke er omfattet af en …
------------+160. Kontraktvilkår, der forlænger tilbagebetalingsperioden, såsom perioder med kreditlempelser for …
---------+7.3.4 Identification of exposures as performing FBEs
------------+161. Når eksponeringer med kreditlempelser er klassificeret som ikkemisligholdte, enten fordi de …
------------+162. Kreditinstitutternes politikker for identificering af ikkemisligholdte FBE'er bør specificere …
------------+163. I overensstemmelse med punkt 260 i bilag V til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. …
------+7.4 Konsekvent anvendelse af definitionen på misligholdt
---------+164. Kreditinstitutterne bør indføre passende mekanismer og procedurer i overensstemmelse med …
---------+165. Kreditinstitutternes politikker bør sikre konsistent behandling af individuelle kunder og …
---------+166. I overensstemmelse med EBA's retningslinjer om definitionen på misligholdelse skal …
---+8. Værdiforringelse af misligholdte eksponeringer og afskrivninger
------+167. Kreditinstitutterne bør foretage skøn over nedskrivninger for misligholdte eksponeringer og …
------+168. I dette afsnit beskrives de vigtigste elementer i ledelse og operationer i forhold til måling …
------+8.1 Afskrivninger på misligholdte eksponeringer
---------+169. I overensstemmelse med EBA's retningslinjer for kreditinstitutters kreditrisikostyringspraksis …
---------+170. Der kan foretages afskrivning, før der er truffet retslige tiltag over for låntager til at …
---------+171. Afskrivninger udgør et tilfælde af ophør af indregning (IFRS 9.5.4.4). Hvis kontanter eller …
---------+172. Kreditinstitutterne bør føre detaljerede fortegnelser over alle foretagne afskrivninger på …
------+8.2 Værdiforringelse af misligholdte eksponeringer og afskrivninger
---------+173. Kreditinstitutterne bør i deres interne politikker have retningslinjer for rettidigheden af …
------+8.3 Værdiforringelses- og afskrivningsprocedurer
---------+174. Kreditinstitutterne bør vedtage, dokumentere og følge forsvarlige politikker, procedurer og …
---------+175. Disse metoder bør også omfatte politikker og procedurer vedrørende afskrivninger og …
---------+176. Kreditinstitutter bør i overensstemmelse med EBA's retningslinjer for …
---------+177. Et kreditinstituts interne revisionsfunktion bør kontrollere de metoder, der anvendes i …
---+9. Værdiansættelse af sikkerhedsstillelse i form af fast ejendom og løsøre
------+178. I dette afsnit beskrives de vigtigste elementer i forbindelse med pant i fast ejendom og …
------+9.1 Ledelse, procedurer og kontroller
---------+9.1.1 Generel politik og generelle procedurer
------------+179. Et kreditinstitut bør have en skriftlig politik og skriftlige procedurer for værdiansættelse …
------------+180. Politikken og procedurerne bør dække værdiansættelsen af al sikkerhedsstillelse i form af fast …
------------+181. Politikken og procedurerne bør godkendes af ledelsesorganet og børefterses mindst en gang om …
---------+9.1.2 Overvågning og kontroller
------------+182. Kreditinstitutterne bør regelmæssigt overvåge og gennemgå de værdiansættelser, som interne …
------------+183. Kreditinstitutterne bør udvikle og gennemføre en robust intern kvalitetssikringspolitik og …
------------+184. Desuden bør den interne revisionsfunktion regelmæssigt vurdere sammenhængen i og kvaliteten af …
---------+9.1.3 Individuel værdiansættelse af fast ejendom og brug af indeksering
------------+185. Kreditinstitutterne bør overvåge værdien af sikkerheden i fast ejendom hyppigt og mindst som …
------------+186. Indeksering eller lignende metoder kan anvendes til at overvåge værdien af en …
------------+187. De anvendte indeksværdier til denne indeksering kan være interne eller eksterne, når blot de …
------------+188. Værdiansættelser og fornyede værdiansættelser af sikkerhed i fast ejendom bør foretages på et …
------------+189. De kompetente myndigheder bør fastlægge en fælles tærskel for den individuelle værdiansættelse …
---------+9.1.4 Vurderingsmænd
------------+190. Alle vurderinger af fast ejendom, herunder ajourførte værdiansættelser, bør udføres af en …
------------+191. Kreditinstitutterne bør med henblik på eksterne vurderinger oprette et panel af uafhængige og …
------------+192. Kreditinstitutterne bør sikre, at de eksterne vurderingsmænd i panelet har en tilstrækkelig og …
------------+193. Kreditinstituttet bør sikre, at hver enkelt kvalificeret vurderingsmand i panelet: a) er …
------------+194. Et panel af vurderingsmænd bør have ekspertise inden for forskellige dele af den …
------------+195. For at afbøde eventuelle interessekonflikter bør kreditinstitutterne sikre, at alle interne og …
------------+196. Kreditinstitutterne bør sikre en passende rotation af vurderingsmænd, dvs. at når samme …
------+9.2 Hyppighed af værdiansættelser
---------+197. I tilsynsøjemed bør kreditinstitutterne ajourføre værdiansættelser af alle sikrede …
---------+198. Den gruppe af sikkerhedsstillelse, der regelmæssigt er genstand for individuelle …
---------+199. For ejendomme med en ajourført individuel værdiansættelse, der er foretaget inden for de …
---------+200. Kreditinstitutterne bør foretage hyppigere overvågning, hvis der er betydelige negative …
---------+201. Kreditinstitutterne bør derfor fastlægge kriterier i deres politik og procedurer for …
---------+202. Kreditinstitutterne bør have passende procedurer og systemer til at markere forældede …
------+9.3 Værdiansættelsesmetode
---------+9.3.1 Generelle overvejelser
------------+203. Kreditinstitutterne bør have fastlagte værdiansættelsesmetoder for hver enkelt type …
------------+204. Al sikkerhedsstillelse i form af fast ejendom bør værdiansættes på grundlag af markedsværdien …
------------+205. For så vidt angår løsøre bør kreditinstitutter i overensstemmelse med kravene i artikel 199 …
------------+206. For så vidt angår løsøre bør kreditinstitutterne i overensstemmelse med kravene i artikel 210 …
------------+207. Generelle værdiansættelser, der kun er baseret på de diskonterede genanskaffelsesomkostninger …
------------+208. Sikkerhed i fast ejendom bør værdiansættes i overensstemmelse med gældende internationale …
---------+9.3.2 Forventede fremtidige pengestrømme
------------+209. Kreditinstitutterne bør foretage et skøn over de tilbagediskonterede pengestrømme på en …
------------+210. Beregning af tilbagediskonterede pengestrømme bør tage hensyn til tilfælde, hvor: a) låntagers …
------------+211. Når skønnet er baseret på den antagelse, at låntagers driftsmæssige pengestrømme vil …
------------+212. Når skønnet er baseret på den antagelse, at låntagers driftsmæssige pengestrømme vil ophøre …
------------+213. Ud over de ovennævnte afviklingsomkostninger bør der, hvis relevant, anvendes et fradrag på …
------------+214. Ejendomsprisen på tidspunktet for afviklingen bør tage hensyn til de nuværende og forventede …
------------+215. Overvejelser om salgstidspunkt i forbindelse med afhændelse af belånt ejendom bør også …
------------+216. Afviklingsstrategierne ved fuldbyrdelse af sikkerhedsstillelse kan både være med samtykke …
------------+217. Fradraget i forbindelse med afviklingsomkostningerne bør afspejle den måde, hvorpå sikkerheden …
------------+218. Fradraget i sikkerhedsværdien bør afspejle markedslikviditeten og afviklingsstrategien. Den …
------------+219. Kreditinstitutterne bør anvende passende fradrag i sikkerhedsværdien i henhold til IFRS 9 til …
------------+220. Alle kreditinstitutter bør udarbejde deres egne antagelser for afviklingsomkostninger og …
------+9.4 Yderligere overvejelser vedrørende vurdering af pengestrømme fra afvikling af sikkerhed i fast ejendom
---------+221. Ved vurderingen af pengestrømme fra afvikling af pant i fast ejendom bør kreditinstitutterne …
---------+222. Når værdien af sikkerhedsstillelsen anvendes ved vurderingen af det geninddrivelige beløb for …
---------+223. Når den observerede markedspris anvendes til at vurdere det geninddrivelige beløb for …
---------+224. Kreditinstitutterne bør kunne dokumentere de antagelser, de lægger til grund ved vurderingen …
------+9.5 Back-test
---------+225. Kreditinstitutterne bør gennem forsvarlig back-test påvise, at de antagelser, de har lagt til …
---------+226. Alternativt kan kreditinstitutter, der anvender den avancerede interne ratingbaserede metode …
------+9.6 IT-databasekrav med hensyn til sikkerhedsstillelse
---------+227. Kreditinstitutterne bør have databaser over transaktioner for at kunne udføre korrekt …
---------+228. Disse databaser bør omfatte alle relevante oplysninger om ejendomme og anden …
------+9.7 Værdiansættelse af overtagne aktiver
---------+229. Kreditinstitutterne bør kraftigt overveje at klassificere overtagne aktiver som anlægsaktiver …
---------+230. Overtagne aktiver skal værdiansættes til den laveste af følgende værdier: a) beløbet for de …
---------+231. Når dagsværdien ikke er opnået ved henvisning til et aktivt marked, men er baseret på en …
---------+232. Når kreditinstitutters overtagne aktiver stadig er under opførelse, og det er besluttet at …
---------+233. Når et overtaget aktiv har overskredet den gennemsnitlige ihændehaverperiode for tilsvarende …
---------+234. Hyppigheden af værdiansættelsen af overtagne aktiver og de gældende procedurer bør ske i …
---+10. Tilsynsmæssig evaluering af styringen af NPE'er og FBE'er
------+235. Som led i deres fortsatte engagement med kreditinstitutter i henhold til tilsynskontrol- og …
------+236. Hvis den kompetente myndighed konkluderer, at et kreditinstituts NPE-strategi klart mangler et …
------+237. Hvis resultatet af den kompetente myndigheds vurdering er, at strategien for misligholdte …
------+238. De kompetente myndigheder bør anvende tilsynsevalueringen proportionalt, idet der tages hensyn …
------+239. Proportionalitet i forbindelse med den tilsynsmæssige vurdering af NPE-strategien i et mindre …
------+240. De kompetente myndigheder bør udfordre kreditinstitutternes: a) Operationel plan og …
------+241. I betragtning af vigtigheden af tidligt at opdage og forebygge forringet kreditkvalitet bør de …
------+242. De kompetente myndigheder bør vurdere, om kreditinstitutterne: a) råder over en …
------+243. De kompetente myndigheder bør sikre, at kreditinstitutterne har passende skriftlige politikker …
------+244. Hvis kreditinstitutterne indberetter væsentlige afvigelser fra den operationelle plan i …
------+245. De krav, der er beskrevet ovenfor vedrørende den tilsynsmæssige evaluering af styringen af …
---+Bilag 1 – Stikprøvekriterier for gruppering af misligholdte detaileksponeringer
------+1. fysisk eller juridisk person: a) privatkunde b) enkeltmandsvirksomhed c) lille virksomhed eller …
------+2. Restancekurv/dages restance (jo længere restancer, desto mindre er udvalget af mulige …
------+3. Re-omstrukturerede sager (omstrukturerede lån med restancer, tegn på vedvarende problemer med …
------+4. Eksponeringsbalance: a) høj værdi b) lav værdi c) mange eksponeringer.
------+5. Risikoniveau (baseret på kreditinstituttets vurdering/adfærdsscoring/oplysninger om intern …
------+6. Baseret på låntagers adfærd: a) sæsonbetingede tilbagebetalinger b) samarbejdsvillig / …
------+7. Formålet med kreditfaciliteten (efter produkt): a) lån til privatbolig b) lån til sekundær …
------+8. Lånevaluta.
------+9. Lånerente (overvejelse af rentenedsættelse for lån med høje renter, hvis det er muligt).
------+10. Låntagers udsigter (låntagers alder, helbredstilstand, beskæftigelsestype og -historik …
------+11. Land, hvor låntager har bopæl/hjemsted: a) hjemmehørende b) ikkehjemmehørende.
------+12. Den underliggende sikkerhedsstillelses stedlige placering: a) landområder i forhold til …
------+13. Type af underliggende sikkerhedsstillelse: a) jord: i. byggegrund ii. landbrugsjord b) bygning …
------+14. Baseret på belåningsprocenten: a) for lån med lav belåningsgrad kan salg af den underliggende …
------+15. Livsbegivenheder (f.eks. sundhedsproblemer, separation, skilsmisse).
------+16. Vurdering af låntagers kreditværdighed: a) har råd til at tilbagebetale lånet / har ikke råd …
---+Bilag 2 – Benchmarks for overvågningsparametre for misligholdte eksponeringer
------+Benchmarks for overvågningsparametre for misligholdte eksponeringer
------+Parametre for misligholdte eksponeringer
------+Benchmarks for overvågningsparametre for misligholdte eksponeringer
------+Benchmarks for overvågningsparametre for misligholdte eksponeringer
------+Forbearance activities
------+Benchmarks for NPE monitoring metrics
------+Profits and loss (P&L) items stemming from NPEs
---+Bilag 3 – Andre måleparametre
------+Oplysninger på låntagerniveau fra eksterne kilder
------+Oplysninger på låntagerniveau fra interne kilder
------+Oplysninger på låntagerniveau fra eksterne kilder
------+Oplysninger på låntagerniveau fra eksterne kilder
---+Bilag 4 – Fælles NPE-relaterede politikker
---+Bilag 5 – Mulige kreditlempelser
------+1. Afdragsfrihed I en afgrænset, kortfristet Denne foranstaltning bør kun periode betales der kun …
------+2. Reducering af betalinger Reducering af afdragenes Se "1. Afdragsfrihed". størrelse i en fastlagt …
------+3. Kreditlempelser/betalingsstandsning En aftale, der giver låntager en Se "1. Afdragsfrihed". …
------+4. Restancer/kapitalisering af renter Kreditlempelser for restancer Foranstaltningen bør kun …
------+5. Rentenedsættelse Permanent (eller midlertidig) Eksponeringer med høje nedsættelse af rentesatsen …
------+6. Forlængelse af udløbstid/løbetid Forlængelse af lånets løbetid Hvis låntager er omfattet af en …
------+7. Supplerende sikkerhedsstillelse Låntager stiller supplerende Denne foranstaltning er ikke en …
------+8. Salg efter aftale/assisteret salg Kreditinstituttet og låntager Kreditinstitutterne bør aftaler …
------+9. Omlægning af betalinger Den gældende kontraktlige De forskellige tilbagebetalingsplan justeres …
------+10. Valutaomregning Når valutaen for eksponeringen Kreditinstitutterne bør give er tilpasset …
------+11. Anden ændring af Når kreditinstituttet fritager betingelser/klausuler i aftaler låntager fra …
------+12. Refinansiering/nye kreditfaciliteter Fremlæggelse af nye Dette er normalt ikke en …
------+13. Konsolidering af gæld Kombination af flere Dette er normalt ikke en eksponeringer i en enkelt …
------+14. Hel eller delvis gældseftergivelse Kreditinstituttet mister retten Denne foranstaltning bør til …
English - European Union - Financial Industry -

Retningslinjer Retningslinjer for styring af misligholdte eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelser (EBA/GL/2018/06)

Retningslinjer Retningslinjer for styring af misligholdte eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelser (EBA/GL/2018/06)

https://www.eba.europa.eu/activities/single-rulebook/regulatory-activities/credit-risk/guidelines-management-non-performing – PDF

1. Oversigt

,
Titel Regulering
1. Efterlevelses- og indberetningspligt

1. Efterlevelses- og indberetningspligt

2. Formål, anvendelsesområde og definitioner

2. Formål, anvendelsesområde og definitioner

3. Gennemførelse

3. Gennemførelse

4. NPE-strategi

4. NPE-strategi

5. NPE-styring og -håndtering

5. NPE-styring og -håndtering

6. Kreditlempelser

6. Kreditlempelser

7. Konstatering af misligholdte eksponeringer

7. Konstatering af misligholdte eksponeringer

8. Værdiforringelse af misligholdte eksponeringer og afskrivninger

8. Værdiforringelse af misligholdte eksponeringer og afskrivninger

9. Værdiansættelse af sikkerhedsstillelse i form af fast ejendom og løsøre

9. Værdiansættelse af sikkerhedsstillelse i form af fast ejendom og løsøre

10. Tilsynsmæssig evaluering af styringen af NPE'er og FBE'er

10. Tilsynsmæssig evaluering af styringen af NPE'er og FBE'er

Bilag 1 – Stikprøvekriterier for gruppering af misligholdte detaileksponeringer

Bilag 1 – Stikprøvekriterier for gruppering af misligholdte detaileksponeringer

Bilag 2 – Benchmarks for overvågningsparametre for misligholdte eksponeringer

Bilag 2 – Benchmarks for overvågningsparametre for misligholdte eksponeringer

Bilag 3 – Andre måleparametre

Bilag 3 – Andre måleparametre

Bilag 4 – Fælles NPE-relaterede politikker

Kreditinstitutterne bør udvikle, regelmæssigt gennemgå og overvåge deres overholdelse af politikker vedrørende NPE-styringsrammen.

Følgende politikker bør fastlægges under hensyntagen til proportionalitetsprincippet med henblik på at opnå gennemførelse af kreditinstituttets strategi (herunder dets strategi og den operationelle plan for misligholdte eksponeringer, hvis relevant).

Politik for styring af restancer

Denne politik bør fastlægge kreditinstituttets driftsmodel for misligholdte eksponeringer (se afsnit 5.2), herunder minimum følgende elementer:

  • • NPE-håndteringsenhedernes struktur og ansvarsområder med klare overdragelsesmekanismer og en henvisning til grupperingen af eksponeringer (se afsnit 5.2.3)
  • • proceduren, som skal følges af de involverede funktioner, og som mindst skal omfatte:
  • - proceduren og overdragelseskriterierne, der skal følges i forbindelse med de enkelte kreditlempelsesfaser, kortvarige restancer og langvarige restancer
  • - proceduren, der skal følges, hvis en låntager klassificeres som ikkesamarbejdsvillig og/eller ikkelevedygtig, og kriterierne for klassificering af låntageren som sådan
  • - kommunikationen med låntager på hvert enkelt trin, som bør tilpasses den lovgivningsmæssige ramme i transaktionslandet (f.eks. adfærdskodeks)
  • - overvågningsværktøjer og -metoder, der skal anvendes
  • • kravene til menneskelige og tekniske ressourcer
  • • rapporter, der skal udarbejdes internt til overvågningsformål og til regelmæssig ajourføring af ledelsesorganet.

Kreditinstitutterne bør, når de udvikler deres politik for styring af restancer, tage hensyn til artikel 28 i direktiv 2014/17/EU og navnlig bestemmelserne i EBA's retningslinjer for restancer og tvangsauktion.

Politik for kreditlempelser

Politikken for kreditlempelser, der er beskrevet i afsnit 6.2.1, skal mindst omfatte:

  • • Den nødvendige finansielle og ikkefinansielle dokumentation, der skal anmodes om, og som de forskellige typer låntagere forelægger, så den ansvarlige kreditmedarbejder kan påvise deres tilbagebetalingsevne på hovedstols- og renteniveau.
  • • Centrale, finansielle minimumsparametre for tilbagebetalingsevne og nøgletal, der skal anvendes af kreditmedarbejderen, og som er angivet på et portefølje-/produkt-/sektorspecifikt grundlag, så det er muligt at foretage en fuldstændig vurdering af låntagers tilbagebetalingsevne; sektorspecifikke retningslinjer for fastlæggelse af centrale finansielle parametre og nøgletal på et sektorspecifikt grundlag (SMV'er og virksomheder).
  • • Proceduren for fastlæggelse og gennemførelse af den mest hensigtsmæssige løsning med kreditlempelser for en låntager:
  • - For detailkunder anvendes der beslutningstræer. Processen for detailkunder bør følge bestemmelserne i EBA's retningslinjer for restancer og tvangsauktion. For ikkedetailkunder, og hvis en beslutningstrætilgang ikke er hensigtsmæssig, bør politikken indeholde klare instrukser til kreditmedarbejderen om, hvordan der foretages en egnethedsvurdering af en kreditlempelse.
  • - For så vidt angår låntagere, for hvem der ikke kan findes en løsning (ikkelevedygtige og/eller ikkesamarbejdsvillige låntagere), bør der fastsættes en tidsbestemt procedure samt en procedure for overførsel af disse låntagere til de NPE-håndteringsenheder, der er ansvarlige for afvikling.
  • • Et sæt kreditlempelser med kort- og langsigtede tidshorisonter, som skitseret i afsnit 6.
  • • Klare instrukser til kreditmedarbejderen om kravene til fornyet værdiansættelse af sikkerhedsstillelsen i overensstemmelse med afsnit 9.
  • • Beslutningsprocessen, godkendelsesniveauer og procedurer for hver type kreditlempelse og eksponeringens størrelse.
  • • Processen og proceduren for overvågning af de anvendte kreditlempelser og låntagers performance efter en omstrukturering, herunder hyppigheden af låntagergennemgangen, definitionen af gentagen misligholdelse, proceduren for revurdering og krav til indberetning af gentagne misligholdelser.
  • • Prisfastsættelsespolitikken for hver enkelt kreditlempelse og hver enkelt låntagertype.

Politik for gældsinddrivelse/fuldbyrdelse

De NPE-håndteringsenheder, der er ansvarlige for gældsinddrivelse, bør træffe de mest hensigtsmæssige foranstaltninger rettidigt for effektivt at nedbringe mængden af misligholdte eksponeringer inden for en fastsat tidshorisont. Gældsinddrivelsespolitikken bør ifølge strategien for misligholdte lån som minimum omfatte:

  • • Rækken af valgmuligheder for hver type sikkerhedsstillelse. Vejledende kan følgende overvejes (ikke i nogen bestemt rækkefølge):
  • - frivilligt salg af aktiver (låntager går på ny ind og indvilger i at sælge aktivet)
  • - tvangssalg af aktiver via modtagere/retssager (aktiverne er ikke opført på kreditinstituttets balance)
  • - tvangsauktion over aktiver (aktiverne er opført på kreditinstituttets balance)
  • - inddrivelse af gæld (intern eller ekstern)
  • - ombytning af gæld til aktiver/kapital
  • - salg af lån/låneporteføljer til tredjepart.
  • • Proceduren for valg af den mest hensigtsmæssige genopretningsløsning og gruppen af interne og eksterne eksperter, som er med til at træffe beslutningen.
  • • I genopretningsløsningen bør der tages hensyn til, om der er stillet sikkerhed, type af juridisk dokumentation, låntagertype, lokale markedsforhold og makroøkonomiske udsigter, den gældende lovgivning og potentielle, historiske inddrivelsesprocenter for hver løsning i forhold til de omkostninger, der er forbundet med den enkelte valgmulighed.
  • • En klar definition af ikkesamarbejdsvillige låntagere eller en henvisning til beslægtede politikker, der indeholder en sådan definition.
  • • En klart defineret godkendelsesproces for hver fase af gældsinddrivelsesprocessen for de forskellige inddrivelsesmuligheder, som kreditinstituttet råder over.
  • • Risikokontrolafdelingernes og de interne revisionsafdelingers rolle i proceduren og overvågningsprocessen.

Med hensyn til afviklingen af sikkerhedsstillelse bør følgende defineres i politikken:

  • • Den anvendte værdiansættelsesmetode for aktivet (i overensstemmelse med afsnit 9.7), herunder de afviklingsomkostninger, der skal opkræves. Afviklingsomkostningerne skal være i overensstemmelse med kravene i afsnit 9.3.3.
  • • Inddragelse af interne eller eksterne eksperter.
  • • Grænser
  • - for den mængde aktiver, som kreditinstituttet kan besidde på et givet tidspunkt, idet der tages hensyn til de store eksponeringsgrænser, der er angivet i kapitalkravsdirektivet, og risici for koncentration i bestemte sektorer, f.eks. ejendomssektoren
  • - for den beløbsmæssige størrelse af håndhævne eller overtagne aktiver, som kreditinstituttet kan erhverve inden for et bestemt tidsrum.
  • • Den procedure, der skal følges efter håndhævelse eller tvangsauktion med henblik på at udvikle og gennemføre en salgsstrategi, og den enhed i kreditinstituttet, der er ansvarlig for styringen af de pågældende aktiver (dette kan også defineres i en særskilt politik for tvangsauktioner/overtagne aktiver).

Kreditinstitutterne bør tage hensyn til samspillet med andre kreditorer for NPE-låntagere med flere kreditorer, normalt erhvervslåntagere. Kreditinstitutterne bør derfor indføre en klar procedure for at forhandle og interagere med andre finansielle institutter (eller andre tredjeparter), som låntager står i gæld til.

Politikker for sikkerhedsstillelse

I betragtning af vigtigheden af at afbøde kreditrisikoen i forbindelse med håndteringen af misligholdte eksponeringer bør kreditinstitutterne udvikle klare og konsekvente politikker for sikkerhedsstillelse, herunder politikker for overtagne aktiver. Disse politikker bør udførligt omfatte styring, værdiansættelse og indberetning for alle typer af sikkerhedsstillelse. I betragtning af kompleksiteten og specialiseringen af visse former for sikkerhedsstillelse bør kreditinstitutterne søge ekstern ekspertbistand ved udarbejdelsen og revideringen af disse politikker. Kreditinstitutterne bør sikre en konsistent tilgang til styring og værdiansættelse af lignende sikkerhedsstillelse på tværs af porteføljen, jf. afsnit 9.

Politik for overvågning af misligholdte eksponeringer

Der bør udarbejdes en særlig politik, der bl.a. fastlægger:

  • • hvilke typer tiltag der er nødvendige som reaktion på de forskellige typer resultater
  • • eskaleringsprocedurer
  • • de vigtigste elementer i rapporteringen samt hyppighed og modtagere
  • • overdragelseskriterier/henvisning til procedurer for misligholdte eksponeringer.

Politik for outsourcing/servicering af misligholdte eksponeringer

Der bør indføres en særlig politik for outsourcing af tjenester til tredjeparter, hvis relevant. Den skal omfatte de nødvendige procedurer for udvælgelse af de partnere, der outsources til, det nødvendige juridiske kontraktindhold og beslutningsprocessen for outsourcingaftaler samt overvågningen af disse aftaler.

Bilag 5 – Mulige kreditlempelser

Kreditlempelser Beskrivelse Levedygtighed og andre vigtige overvejelser

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav

Linkede sager

  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/