4.2 Identifikation og forvaltning af IRRBB

Institutterne bør tage hensyn til alle rentefølsomme instrumenter uden for handelsbeholdningen i forbindelse med vurderingen og styringen af eksponeringer over for IRRBB, herunder aktiver, forpligtelser, rentederivater og andre derivater, der anvender en rentesats som reference, samt andre ikkebalanceførte poster (f.eks. lånetilsagn).

Institutterne bør betragte misligholdte eksponeringer⁶ (efter hensættelser) som rentefølsomme instrumenter, der forventede pengestrømme og deres timing.

⁶ Misligholdte eksponeringer som defineret i bilag V til forordning (EU) nr. 680/2014.

Med forbehold af stk. 10 medtages små handelsbeholdningsaktiviteter som defineret i artikel 94, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, medmindre renterisikoen indgår i en anden risikomåling.

4.2.2 Kapitalidentifikation, -beregning og -allokering vedrørende IRRBB

Ved vurderingen af beløb, typer og fordelinger af intern kapital i henhold til artikel 73 i direktiv 2013/36/EU, bør institutterne basere bidraget fra IRRBB til den samlede interne kapitalvurdering på instituttets interne opgørelsesmetoder under hensyntagen til centrale forudsætninger og risikogrænser. Den samlede kapital bør stå i et rimeligt forhold til både instituttets faktiske målte risikoniveau (også for IRRBB) og dens risikovillighed, og det skal dokumenteres behørigt i solvensbehovsopgørelsen (ICAAP-rapporten).

Institutterne bør godtgøre, at deres interne kapital står i et rimeligt forhold til niveauet for IRRBB, idet der tages hensyn til påvirkningen på den interne kapital fra potentielle ændringer i instituttets økonomiske værdi og i mål for fremtidige nettorenteindtægter som følge af renteændringer. Institutterne bør vurdere mål for IRRBB-risiko i deres interne kapitalvurdering. Det skal i den forbindelse bemærkes, at målene for IRRBB tager højde for risikoen på en komplementær måde (f.eks. ved at betragte IRRBB fra en anden tidshorisont). Institutterne forventes ikke at dobbelttælle deres interne kapital vedrørende EV og nettorenteindtægter plus ændringer i markedsværdien. Ikke desto mindre bør metoden for intern kapitalallokering tage højde for begge mål for IRRBB-risiko og eksplicit vurdere deres potentielle indvirkning på den interne kapital.

Institutterne bør i forbindelse med deres ICAAP-analyse af den mængde kapital, der kræves i forhold til IRRBB, overveje:

• (a) den interne kapital, der holdes vedrørende risici for den økonomiske værdi, der kan opstå som følge af ugunstige renteændringer, og
• (b) interne kapitalbehov, der vedrører renteændringers indvirkning på de fremtidige nettorenteindtægter plus ændringer i markedsværdien og de heraf følgende konsekvenser for størrelsen af de interne kapitalbuffere.

Institutterne bør ikke kun basere sig på de tilsynsmæssige vurderinger af kapitalbehovet for IRRBB eller på resultater af den tilsynsmæssige "outlier-test", men bør udvikle og anvende deres egne metoder til kapitalallokering ud fra deres risikovillighed, risikoniveau og risikostyringspolitikker. Institutterne bør ved fastsættelsen af kapitalbehovet tage hensyn til både mængden og kvaliteten af den kapital, der er nødvendig.

I vurderingen af kapitalbehovet for IRRBB bør der tages hensyn til følgende:

• (a) størrelsen af og løbetiden for de interne grænser for IRRBB-eksponeringer, og hvorvidt disse grænser er nået på tidspunktet for kapitalberegningen
• (b) de forventede omkostninger ved afdækning af åbne positioner, der har til formål at drage fordel af de interne forventninger for det fremtidige renteniveau
• (c) følsomheden af de interne mål for IRRBB over for centrale eller ufuldstændige modelantagelser
• (d) indvirkningen af chok- og stressscenarier på positioner, der prissættes med forskellig renteindeks (basisrisiko)
• (e) indvirkningen på den økonomiske værdi og nettorenteindtægter plus ændringer i markedsværdien af uoverensstemmende positioner i forskellige valutaer
• (f) indvirkningen af urealiserede tab og urealiserede gevinster
• (g) kapitalens fordeling i forhold til risici på tværs af juridiske enheder, der indgår i koncernens tilsynsmæssige konsolidering, samt niveauet for den samlede kapital på et konsolideret grundlag
• (h) drivkræfterne bag den underliggende risiko, og
• (i) de omstændigheder, hvorunder risikoen kan materialisere sig.

Resultaterne af vurderingen af kapitalbehovet vedrørende IRRBB bør tages i betragtning i instituttets ICAAP og være gennemgående for vurderingen af kapital relateret til dets forretningsområder.

Til at beregne størrelsen af den interne kapital, der skal holdes vedrørende IRRBB, bør institutterne anvende opgørelsesmetoder og en række rente- og stressscenarier, som er tilpasset instituttets risikoprofil, med henblik på at kvantificere den potentielle størrelse af enhver IRRBB-virkning under ugunstige forhold.

Institutter, der anvender økonomiske kapitalmodeller, bør sikre, at den interne allokering af kapital til IRRBB indregnes korrekt i den samlede allokering af den økonomiske kapital, og at eventuelle antagelser om diversifikation dokumenteres, og at deres pålidelighed og stabilitet verificeres ved hjælp af historiske data, der er relevante for det enkelte institut og de markeder, hvorpå det opererer. Interne kapitalomkostninger kan føres tilbage til forretningsenhederne og produkterne for at sikre, at de underliggende forretningsenheders eller produkters fulde omkostninger forstås korrekt af dem, der er ansvarlige for ledelsen af dem.

Ved vurderingen af, om der skal allokeres intern kapital til IRRBB til nettorenteindtægter plus ændringer i markedsværdien, bør institutterne tage hensyn til følgende:

• (a) den relative betydning af nettorenteindtægterne i forhold til det samlede resultat og dermed virkningen af væsentlige ændringer i nettorenteindtægterne fra år til år
• (b) de faktiske niveauer for nettorenteindtægterne, der kan opnås under forskellige scenarier (dvs. i hvilket omfang margenerne er tilstrækkelige til at absorbere volatilitet som følge af rentepositioner og ændringer i gældsomkostninger)
• (c) muligheden for, at der opstår faktiske tab i stressscenarier eller på grund af sekulære ændringer i markedsmiljøet, hvor det f.eks. kan blive nødvendigt at afvikle positioner, der fungerer som langsigtet investering, for at stabilisere nettorenteindtægterne plus ændringer i markedsværdien
• (d) den relative betydning af rentefølsomme instrumenter (herunder rentederivater) uden for handelsbeholdningen, med potentielle virkninger vist enten i resultatopgørelsen eller direkte på egenkapitalen (f.eks. via øvrig totalindkomst), og
• (e) udsvingene i målene for nettorenteindtægterne plus ændringer i markedsværdien, styrken og stabiliteten af målene for nettorenteindtægter plus markedsværdiændringer og det indkomstniveau, der er nødvendigt for at generere og opretholde normale forretningsaktiviteter. Institutter med et højt niveau af IRRBB-risiko, som inden for en række plausible markedsscenarier kan resultere i tab, begrænsning af den normale udlodning af udbytte eller i en begrænsning af forretningsaktiviteterne, bør sikre, at de råder over tilstrækkelig kapital til at modstå de negative virkninger af disse scenarier.

Institutterne bør overveje at justere deres interne kapitalbuffere, når resultaterne af deres stresstest viser et potentielt fald i nettorenteindtægterne plus ændringer i markedsværdien (og dermed en ringere evne til at generere kapital) i stressscenarier.

4.2.3 Ledelsesstrategi for IRRBB

Instituttets IRRBB-strategi, herunder risikovillighed over for IRRBB og afbødning af IRRBB, bør indgå i den overordnede strategi, navnlig i de strategiske mål og risikomål, som ledelsesorganet skal godkende i henhold til artikel 88, stk. 1, 2. underpunkt 2, litra a), i direktiv 2013/36/EU.

Instituttets risikovillighed over for IRRBB bør udtrykkes som den acceptable virkning af svingende rentesatser for begge mål for IRRBB og bør afspejles i værdigrænser. Institutter, der har betydelige eksponeringer over for gap-risiko, basisrisiko eller optionsrisiko, bør fastlægge deres risikovillighed i forhold til hver af disse væsentlige undertyper af IRRBB.

Den overordnede IRRBB-strategi bør også omfatte beslutningen om, i hvilket omfang forretningsmodellen er afhængig af, at der skabes nettorenteindtægter ved at "ride på rentekurven", dvs. ved at finansiere aktiver med en forholdsvis lang rentetilpasningsperiode ved hjælp af passiver med en forholdsvis kort rentetilpasningsperiode. Hvis forretningsmodellen er meget afhængig af denne kilde til nettorenteindtægter, bør ledelsesorganet uddybe sin IRRBB-strategi og forklare, hvordan instituttet planlægger at overleve perioder med flade eller inverse rentekurver.

Institutterne bør behørigt vurdere forslag om at anvende nye produkter eller deltage i nye aktiviteter, risici eller afdækningsstrategier forud for køb eller implementering for at sikre, at de ressourcer, der er nødvendige for at etablere en sund og effektiv IRRBB-administration af produktet eller aktiviteten, er identificeret, at de foreslåede aktiviteter er i overensstemmelse med instituttets overordnede risikovillighed, og at der er fastlagt procedurer for at identificere, opgøre, overvåge og kontrollere risiciene ved det foreslåede produkt eller den foreslåede aktivitet. Det bør sikres, at disse nye produkters og aktiviteters IRRBB-egenskaber forstås korrekt.

Institutter, der anvender derivater til at afbøde eksponering over for IRRBB, bør have den nødvendige viden og ekspertise. Det enkelte institut bør godtgøre, at det kender konsekvenserne af at afdække med rentederivater.

Institutter, der anvender kundeadfærdsmodeller som input i opgørelsen af deres IRRBB, bør have den nødvendige viden og ekspertise. Det enkelte institut bør kunne godtgøre, at det forstår konsekvenserne af at modelberegne sin kundebases adfærd.

Når institutterne træffer beslutninger om afdækningsaktiviteter, bør de være opmærksomme på virkningerne af deres regnskabspraksis, men den regnskabsmæssige behandling bør ikke være afgørende for deres risikostyringsmetode.

Konsoliderende institutter bør sikre, at de interne ledelsessystemer og processer for styringen af IRRBB er konsekvente og velintegrerede på et konsolideret og delkonsolideret grundlag.

4.2.4 IRRBB-risikostyringsramme og ansvarsområder

Med henblik på at indføre interne ledelsessystemer i henhold til artikel 74 og 88 i direktiv 2013/36/EU bør institutterne i forbindelse med IRRBB sikre følgende:

• (a) at deres ledelsesorgan har det endelige ansvar for tilsynet med IRRBB-risikostyringsrammen, instituttets rammer for risikovillighed og størrelsen, typerne og fordelingen af den interne kapital til tilstrækkelig dækning af risiciene. Ledelsesorganet bør fastlægge instituttets overordnede IRRBB-strategi og godkende de tilhørende politikker og processer. Ledelsesorganet kan dog uddelegere tilsyn med og styringen af IRRBB til den øverste ledelse, eksperter eller et udvalg for styring af aktiver og passiver på de betingelser, der er præciseret i stykke 42.
• (b) at de har en IRRBB-styring, der fastlægger en klar ansvarsfordeling, og som består af rammer, politikker, processer og interne kontroller, herunder regelmæssige uafhængige revurderinger og evalueringer af rammens effektivitet.
• (c) at de ordninger, processer og mekanismer, der anvendes ved vurderingen af IRRBB, er omfattende og står i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med forretningsmodellen og instituttets aktiviteter.

Ledelsesorganet bør navnlig være ansvarligt for følgende:

• (a) Forståelse af arten og niveauet for IRRBB-eksponeringen. Ledelsesorganet bør sikre, at der er klare retningslinjer for IRRBB-risikovilligheden, for så vidt angår instituttets forretningsstrategier
• (b) Sikring af, at der træffes passende foranstaltninger til at identificere, opgøre, overvåge og kontrollere IRRBB i overensstemmelse med de godkendte strategier og politikker. I den forbindelse er ledelsesorganet eller dets delegerede ansvarlige for at fastsætte:
• i. passende grænser for IRRBB, herunder fastlæggelse af specifikke procedurer og godkendelser, som er nødvendige for undtagelser, og sikring af, at disse grænser overholdes
• ii. systemer og standarder til opgørelse af IRRBB, værdiansættelse af positioner og vurdering af resultater, herunder procedurer for opdatering af rentestød, parametre og stressscenarier og de centrale underliggende antagelser, der ligger til grund for instituttets IRRBB-analyse
• iii. en omfattende metode til IRRBB-rapportering og processen for revurdering, og
• iv. effektive interne kontrolsystemer og ledelsesinformationssystemer (MIS).
• (c) Godkendelse af store afdæknings- eller risikorisikoinitiativer forud for gennemførelsen. Positioner i forbindelse med interne risikooverførsler mellem positioner uden for handelsbeholdningen og inden for handelsbeholdningen bør dokumenteres behørigt.
• (d) Gennemførelse af tilsynet med godkendelse, implementering og revurdering af styringspolitikker, -procedurer og -rammer i forbindelse med IRRBB. Niveauet for og ændringerne i instituttets IRRBB-eksponering bør sendes regelmæssigt til ledelsesorganet (mindst hvert kvartal).
• (e) Sikring af, at validering af metoder til opgørelse af IRRBB og vurdering af tilhørende modelrisici, indgår i en formel politikproces, som revurderes og godkendes af ledelsesorganet eller dets delegerede.
• (f) Forståelse og vurdering af, hvordan de delegerede i overvågningen og kontrollen af IRRBB fungerer i overensstemmelse med de politikker, som ledelsesorganet har godkendt, på grundlag af regelmæssige gennemgange af rettidige og tilstrækkeligt detaljerede oplysninger
• (g) Forståelse af konsekvenserne af instituttets IRRBB-strategier og deres potentielle sammenhænge med markeds-, likviditets- og kreditrisiko samt operationel risiko, men uden krav om, at alle medlemmerne af ledelsesorganet skal være eksperter på området. Enkelte af medlemmerne skal have tilstrækkelig teknisk viden til at kunne sætte spørgsmålstegn ved de rapporter, der udarbejdes til ledelsesorganet. Instituttet bør fastsætte, at medlemmerne af ledelsesorganet er ansvarlige for at sikre, at den øverste ledelse har kompetence til at forstå IRRBB, og at IRRBB-ledelsen får tilstrækkelige ressourcer.

Institutterne bør have delegeringsordninger og -procedurer for enhver delegering fra ledelsesorganets side af overvågning eller forvaltning af IRRBB, herunder, men ikke begrænset til, følgende:

• (a) Personer eller udvalg, som af ledelsesorganet har fået til opgave at varetage udvikling af IRRBB-politikker og praksis, såsom den øverste ledelse, eksperter eller et udvalg for styring af aktiver og passiver (ALCO), bør identificeres og bør have klare mål, der er fastsat af ledelsesorganet.
• (b) Ledelsesorganet bør sikre, at der er en tilstrækkelig adskillelse af ansvarsområderne i risikostyringsprocessen for IRRBB. Funktionerne med ansvar for identifikationen, opgørelsen, overvågningen og kontrollen af IRRBB bør have klart definerede ansvarsområder, være uafhængige af risikotagerne for så vidt angår IRRBB og bør rapportere IRRBB-eksponeringer direkte til ledelsesorganet eller dets delegerede.
• (c) Instituttet bør sikre, at ledelsesorganets delegerede har klare beføjelser over de enheder, der er ansvarlige for at påtage sig risici i forbindelse med IRRBB. Kommunikationskanalen til at give anvisninger til de delegerede i disse enheder skal være klar.
• (d) Ledelsesorganet bør sikre, at instituttets struktur gør det muligt for de delegerede at udføre deres opgaver og fremmer effektiv beslutningstagning og ledelse. I denne forbindelse bør et ALCO, eller tilsvarende udvalg, mødes regelmæssigt, og udvalgets sammensætning bør afspejle alle vigtige større afdelinger, der har forbindelse til IRRBB. Ledelsesorganet bør fremme drøftelserne om IRRBB-styringsprocessen, både mellem sine medlemmer og sine delegerede og mellem sine delegerede og andre i instituttet. Ledelsesorganet bør også sikre, at regelmæssig kommunikation mellem risikostyring og strategiske planlægningsområder letter overvågningen af den risiko, der opstår som følge af fremtidige forretninger.

4.2.5 IRRBB-risikovillighed og politikbestemte begrænsninger

Institutterne bør formulere deres risikovillighed over for IRRBB på baggrund af målene for IRRBB-risiko navnlig:

• (a) Institutter bør have klart definerede målsætninger for risikovillighed, der er godkendt af deres ledelsesorgan og gennemføres ved hjælp af omfattende rammer for risikovillighed, dvs. politikker og procedurer til begrænsning og kontrol af IRRBB.
• (b) Deres rammer for risikovillighed bør:
• a. afgrænse delegerede beføjelser, ansvarsfordeling og ansvarlighed i forbindelse med IRRBB-styringsbeslutninger, og
• b. angive de instrumenter, afdækningsstrategier og muligheder for risikotagning, der er godkendt til IRRBB.
• (c) Når institutterne definerer deres risikovillighed, bør de tage hensyn til de risici for nettorenteindtægter, der kan opstå som følge af den regnskabsmæssige behandling af transaktioner uden for handelsbeholdningen. Risikoen må ikke være begrænset til renteindtægter og -udgifter: effekten af renteændringer på markedsværdien for instrumenter, som, afhængigt af den regnskabsmæssige behandling, er afspejlet enten gennem resultatopgørelsen eller direkte på egenkapitalen (via anden totalindkomst), bør tages særskilt i betragtning. Institutterne bør navnlig tage hensyn til virkningen af indbyggede optioner i dagsværdiinstrumenter under løbende rentestød og stressscenarier. Institutterne bør også tage hensyn til den potentielle indvirkning på resultatkonti til afdækning af rentederivater, hvis deres effektivitet blev vanskeliggjort af renteændringer.

Institutterne bør indføre grænser til at sikre, at deres IRRBB-eksponeringerne er i overensstemmelse med deres risikovillighed og deres overordnede metode til opgørelse af IRRBB, herunder navnlig følgende:

• (a) Samlede risikogrænser, der klart angiver den IRRBB-risiko, som kan accepteres af ledelsesorganet, bør anvendes på et konsolideret grundlag og, hvor det er relevant, for de enkelte tilknyttede selskaber.
• (b) Grænser kan knyttes til specifikke scenarier med henblik på ændringer i rentesatser og - strukturer, såsom en stigning eller et fald i rentekurven eller en ændring i rentekurvens form. De rentebevægelser, der anvendes ved udviklingen af disse grænser, bør udgøre tilstrækkelige negative chok- og stresssituationer under hensyntagen til den historiske volatilitet og den tid, der kræves af ledelsen for at afbøde disse risikoeksponeringer.
• (c) Grænserne i politikken bør være passende i forhold til instituttets type, størrelse, kompleksitet og kapitalgrundlag samt dets evne til at opgøre og styre sine risici.
• (d) Afhængigt af karakteren for et instituts aktiviteter og forretningsmodel kan der også fastsættes undergrænser for individuelle forretningsenheder, porteføljer, instrumenttyper, specifikke instrumenter eller væsentlige undertyper i IRRBB-risiko, såsom gap-risiko, basisrisiko og optionsrisiko.
• (e) Der bør være systemer til at sikre, at positioner, der overstiger eller forventes at overstige de grænser, som ledelsesorganet eller dets delegerede fastsætter, straks får ledelsesmæssig opmærksomhed og eskaleres uden ophold. Der bør være en klar politik for, hvem der vil blive orienteret, hvordan kommunikationen vil foregå, og hvilke foranstaltninger der vil blive truffet som reaktion herpå.
• (f) Indberetning af risikoopgørelser til ledelsesorganet eller dets delegerede bør mindst ske hvert kvartal, og den bør sammenligne den aktuelle eksponering med grænserne i politikken.

Der bør være en ramme for overvågning af udviklingen af afdækningsstrategier, der bygger på instrumenter som f.eks. derivater, og for kontrol af markedsværdirisici i instrumenter, der regnskabsmæssigt måles til markedsværdi.

4.2.6 IRRB-risikopolitikker, -processer og -kontrol

Risikopolitikker og -processer

Intern kontrol

IRRBB-IT-system og -datakvalitet

Intern rapportering

Modelstyring