KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/1085 af 13. marts 2024 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder anvender til at kontrollere, at et institut opfylder kravene om at anvende interne modeller for markedsrisiko (EØS-relevant tekst)

(1)

Institutterne må kun anvende interne modeller for markedsrisiko, hvis de opfylder kravene i forordning (EU) nr. 575/2013. Institutterne skal ikke kun opfylde disse krav, når de ansøger om tilladelse til at anvende disse interne modeller, men også når de anvender disse modeller, og når de ansøger om væsentlige udvidelser eller ændringer af sådanne interne modeller. Det bør derfor fastsættes, at de kompetente myndigheder skal anvende de samme kriterier og den samme vurderingsmetode på hver af disse faser, når de kontrollerer, om institutterne opfylder disse krav. Af effektivitetshensyn og for at mindske de administrative byrder bør de kompetente myndigheder ved vurderingen af, om institutter, der allerede har fået tilladelse til at anvende sådanne alternative interne modeller, opfylder kravene, imidlertid ikke være forpligtet til at revurdere en sådan tilladelse. De bør snarere kun vurdere overholdelsen af de regler, der er relevante for omfanget af den pågældende vurdering, og i hvert enkelt tilfælde tage udgangspunkt i konklusionerne fra tidligere vurderinger.

(2)

For at sikre, at institutterne til stadighed opfylder kravene i forordning (EU) nr. 575/2013, bør de kompetente myndigheder evaluere den overordnede kvalitet af de løsninger, systemer og metoder, som et institut anvender, og anmode om konstante forbedringer og tilpasninger til ændrede omstændigheder.

(3)

For at sikre harmonisering og sammenlignelighed af tilsynspraksis på tværs af forskellige jurisdiktioner bør de kompetente myndigheder i deres vurdering af, om institutterne opfylder kravene i forordning (EU) nr. 575/2013, overholde præskriptive vurderingsteknikker. De kompetente myndigheder bør dog kunne tage hensyn til arten, størrelsen og kompleksiteten af et instituts struktur og forretningsmodel, kompleksiteten af de alternative interne modeller, arten af de finansielle produkter, som disse modeller omfatter, kvaliteten af de oplysninger, som gives af det pågældende institut, og de ressourcer, de råder over. De kompetente myndigheder bør derfor, når de vurderer, om et institut opfylder kravene i forordning (EU) nr. 575/2013, indrømmes et vist skøn, således at de har mulighed for at foretage supplerende kontrol og anvende de mest hensigtsmæssige metoder til at kontrollere opfyldelsen af bestemte krav. For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at foretage denne vurdering på en forholdsmæssig måde og i betragtning af den brede vifte af finansielle produkter, der er tilgængelige inden for handelsaktiviteter, er det desuden nødvendigt at fastsætte kategorier af finansielle produkter i en stigende grad af kompleksitet, som de kompetente myndigheder bør basere deres vurdering på.

(4)

For at sikre det fornødne interne kendskab til den alternative interne model, herunder outsourcede operationer, er det nødvendigt at fastsætte, at alle væsentlige opgaver, aktiviteter eller funktioner i forbindelse med den interne model på trods af outsourcing af visse risikoværktøjer, IT-systemer og risikostyringsløsninger skal varetages af den risikokontrolenhed, der er omhandlet i artikel 325bi, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013. Af samme årsager bør der med disse regler også fastsættes krav om, at risikokontrolenheden gennemfører passende kontrol og udfører kvalitets- og valideringstest for alle outsourcede løsninger, at der er fuld dokumentation for denne kontrol og disse test til rådighed i alle tilfælde, og at de kompetente myndigheder vurderer alle værktøjer og IT-løsninger, der er indhentet fra tredjeparter, på samme måde som i tilfælde, hvor de er blevet fuldt udviklet via interne processer.

(5)

Ledelses- og driftsmæssige aspekter spiller en central rolle for, at den alternative interne model fungerer efter hensigten. I metoden til at kontrollere, om et institut opfylder kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 (»vurderingsmetoden«), bør der derfor indgå en samlet vurdering af disse ledelses- og driftsmæssige aspekter, herunder handelsenhedens udformning, den øverste ledelses og ledelsesorganets rolle, risikokontrolenheden og den uafhængige gennemgang af den alternative interne model i sig selv.

(6)

Vurderingsmetoden vedrørende ledelsesmæssige aspekter bør tage hensyn til, at visse institutter, der anmoder om tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller, allerede har opnået godkendelse, inden forordning (EU) nr. 575/2013 blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 (2), til at anvende en intern model til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko. Det er derfor nødvendigt at fastsætte vurderingsregler, som ligner dem, der tidligere er fastsat for de aspekter, der ikke blev ændret ved forordning (EU) 2019/876, og at indføre nye regler, der omfatter nye bestemmelser indført ved nævnte forordning, herunder de krav til handelsenheder, der er fastsat i artikel 104b i forordning (EU) nr. 575/2013.

(7)

For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at vurdere, hvorvidt kravene til validering og gennemgang af alternative interne modeller er opfyldt, bør institutterne foretage den interne validering af modellen mindst en gang om året. Selv om den indledende validering bør omfatte alle de metoder, der anvendes i hele den interne model, bør det under hensyntagen til personale- og ressourcebegrænsninger fastsættes, at den årlige validering som minimum fokuserer på de vigtigste problemer, der er konstateret enten i tidligere interne valideringer eller tidligere interne revisionsgennemgange, og på eventuelle ændringer eller nye metoder, der er indført i den alternative interne model.

(8)

Handelsaktiviteterne og de finansielle markeder er under konstant og hurtig udvikling. For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at tage hensyn til disse karakteristika ved vurderingen af, om institutterne opfylder kravene i forordning (EU) nr. 575/2013, bør vurderingsmetoden indeholde kvalitative og proceduremæssige standarder med hensyn til instituttets formelle godkendelse af nye finansielle instrumenter og produkter og deres indførelse på handelsområdet. Standarder for en formel politik for godkendelse af nye produkter er nødvendige for at sikre, at indførelsen af nye finansielle instrumenter og produkter, som kan udgøre yderligere risikofaktorer eller kræve metodeændringer i de interne risikomålingsmodeller, er fuldt ud forenelig med den samlede kontrol og validering.

(9)

Datakvaliteten og nøjagtigheden af risikoestimeringen og af beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko afhænger i høj grad af pålideligheden af de IT-systemer, der anvendes til dette formål. Kontinuiteten og konsekvensen i risikostyringsprocesserne og beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici kan ligeledes kun sikres, hvis sådanne IT-systemer er sikre og pålidelige, og hvis IT-infrastrukturen er tilstrækkelig robust. Det er derfor nødvendigt, at de kompetente myndigheder ved vurderingen af de interne modeller for markedsrisiko også kontrollerer pålideligheden af instituttets IT-systemer og robustheden af den IT-infrastruktur, der anvendes til de interne modeller.

(10)

En af nyhederne i den nye markedsrisikoramme, der er fastsat i tredje del, afsnit IV, kapitel 1b, i forordning (EU) nr. 575/2013, er fastsættelsen af kapitalgrundlagskrav på grundlag af målene for expected shortfall. Det er nødvendigt at sikre, at institutterne aktivt overvåger rigtigheden af disse tal. Det bør derfor kræves, at institutterne direkte backtester deres mål for expected shortfall som led i det interne backtesting-program, jf. artikel 325bj i forordning (EU) nr. 575/2013. Da der endnu ikke findes en fastlagt metode blandt markedsdeltagerne til backtesting af et mål for expected shortfall, bør der ikke foreskrives nogen specifik metode, og institutterne bør frit kunne tage hensyn til udviklingen af nye teknikker og bedste praksis i denne forbindelse, i overensstemmelse med de kvalitative krav i nævnte forordnings artikel 325bi.

(11)

Interne risikomålingsmodeller kan kun anses for at anvendes forsvarligt, jf. artikel 325bi, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, hvis alle reguleringskrav er opfyldt. Flere byggesten i Baselreformerne på området markedsrisiko er desuden blevet gennemført i EU-retten ved hjælp af delegerede retsakter, bl.a. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2058 (3), Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2059 (4), Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2060 (5), Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1577 (6), Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1578 (7) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/397 (8). Det følger heraf, at de kompetente myndigheder bør tage stilling til, om institutterne opfylder kravene i forordning (EU) nr. 575/2013, under hensyntagen til disse delegerede retsakter. For at sikre en fyldestgørende vurdering af overholdelsen af interne modeller for markedsrisiko er det nødvendigt at præcisere, hvilke teknikker de kompetente myndigheder kan anvende til at vurdere institutternes overholdelse af aspekter, der er omfattet af både forordning (EU) nr. 575/2013 og disse delegerede forordninger. De kompetente myndigheder bør derfor behandle den specifikke dokumentation, som skal fremlægges af institutterne.

(12)

Backtesting og kravene vedrørende fordeling af overskud og tab udgør et solidt grundlag for en kritisk overvågning af resultaterne af den interne risikomålingsmodel. Det er derfor nødvendigt at fastsætte vurderingsregler for at tage hensyn til resultaterne af disse test. I forbindelse med backtesting bør det sikres, at overskridelser analyseres kritisk for at identificere potentielle svagheder i modellen, og at institutterne overvåger, om ændringerne i porteføljernes værdier skyldes modellerbare eller ikkemodellerbare risikofaktorer. De kompetente myndigheder bør i lyset af resultaterne af testen vedrørende fordeling af overskud og tab desuden vurdere nøjagtigheden af de værdiansættelsesfunktioner, som anvendes af instituttet, da det er afgørende, at de er nøjagtige for at kunne beregne kapitalgrundlagskravene på en velfunderet måde.

(13)

For at sikre en ensartet anvendelse af kravene i artikel 325bh i forordning (EU) nr. 575/2013 er det nødvendigt med en yderligere præcisering af disse krav. Hvorvidt institutterne opfylder disse krav, bør vurderes på grundlag af de brede risikofaktorkategorier, der er omhandlet i tabel 2 i artikel 325bd i forordning (EU) nr. 575/2013. Det er derfor nødvendigt for hver af disse kategorier at fastlægge, hvordan de kompetente myndigheder skal vurdere, om der er taget højde for basisrisikoen, og om behandlingen af kurver og flader i den interne risikomålingsmodel er velfunderet.

(14)

På grund af de finansielle markeders hastigt skiftende karakter fører upålidelige, unøjagtige, ufuldstændige eller forældede data til fejl i risikoestimeringen og i beregningen af kapitalgrundlagskrav, navnlig i markedsrisikomodeller. I forbindelse med et instituts risikostyringsprocesser kan sådanne fejlagtige data også føre til dårlige ledelsesbeslutninger. For at sikre, at dataene er pålidelige og af høj kvalitet, og at de anvendes korrekt i de interne processer og processerne til beregning af kapitalgrundlagskrav, bør den måde, hvorpå data indsamles og lagres, og procedurerne for en sådan indsamling og lagring derfor være veldokumenteret, herunder en fuldstændig beskrivelse af karakteristika, kvalitetskontrol, automatiske filtre og specifikke kilder til daglige data. De kompetente myndigheder bør derfor, når de vurderer interne modeller for markedsrisiko, lægge særlig vægt på kvaliteten og pålideligheden af de data, der anvendes til modelleringsformål, og på de processer, der anvendes for at sikre, at denne kvalitet og pålidelighed opretholdes.

(15)

For at sikre en korrekt beregning af kapitalgrundlagskravene bør de kompetente myndigheder, når de vurderer den overordnede kvalitet af dataene, vurdere, om den metode, som anvendes af instituttet til tilnærmede tidsrækker, er velfunderet. Vurderingsmetoden bør derfor omfatte kontrol af, at kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 vedrørende anvendelsen af tilnærmede værdier er opfyldt. Hvis det er relevant, bør de regler, der er fastsat i denne vurderingsmetode, være forskellige, afhængigt af om de tidsrækker, for hvilke der er anvendt en tilnærmet værdi, vedrører en risikofaktor, der har bestået vurderingen af modellerbarhed, eller en risikofaktor, der ikke har bestået en sådan vurdering.

(16)

I forbindelse med den interne model for misligholdelsesrisiko, og mere specifikt artikel 325bn, 325bo og 325bp i forordning (EU) nr. 575/2013, er det nødvendigt, at vurderingsmetoden sikrer, at disse risikomodeller fører til nøjagtige resultater. De regler, der er fastsat i vurderingsmetoden, bør derfor omfatte alle aspekter, der påvirker resultatet af disse modeller, herunder omfanget af de positioner, der er omfattet af disse modeller, estimaterne over sandsynligheden for misligholdelse og tab givet misligholdelse, valget af systematiske risikofaktorer til simulering af udstederes misligholdelse og alle de modelleringshypoteser, som instituttet baserer sig på, herunder enhver kopulahypotese med henblik på simulering af flere udstederes misligholdelse.

(17)

Risici som følge af klimaændringer og bredere miljøspørgsmål ændrer risikobilledet for den finansielle sektor og forventes at komme til at spille en endnu mere fremtrædende rolle. I betragtning af disse risikofaktorers betydning bør de kompetente myndigheder kontrollere, at institutterne tager hensyn til disse risikofaktorer i deres stresstestprogrammer, jf. artikel 325bi, stk. 1, litra g), i forordning (EU) nr. 575/2013. I den forbindelse har institutterne allerede taget skridt til at inkludere miljørisici i deres stresstestprogrammer. For at sikre, at institutterne har tilstrækkelig tid til fuldt ud at indarbejde disse risici i deres stresstestprogrammer, bør de kompetente myndigheder dog først begynde at vurdere, om institutterne opfylder eventuelle krav vedrørende klimaændringer og bredere miljørelaterede aspekter, fra den 1. januar 2025. I lyset af den kompleksitet, der er forbundet med gennemførelsen af den direkte backtesting af expected shortfall bør institutterne ligeledes indrømmes en yderligere periode, inden de kompetente myndigheder begynder at vurdere, om de opfylder kravene på dette område. Kravene vedrørende vurderingen bør derfor finde anvendelse fra den 1. januar 2026.

(18)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(19)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (9) —